problemer med toilet i sommerhus.

Hej Alle.

I mit sommerhus har jeg en septiktank til toilet og brugsvand. Den er sikkert etableret for mange år siden og længe inden jeg købte sommerhuset. I de tørre somre virker det fint - MEN når vi får så store mængder vand, som nu bliver tanken fyldt med vand og toilettet kan ikke trække ordentligt ud. Huset ligger lavt og derfor bliver grundvandstanden så høj at det giver problemer med septiktanken indtil grundvandet igen er sunket. Dækslet på tanken ligger under vand og græsset omkring ligger under spejlblankt vand.

Det er naturligvis møgirriterende, men jo også sundhedsskadeligt, da det vand der ligger på græsplænen jo ret beset er blandet med bakterier fra septiktanken.

Derfor overvejer jeg nu mine muligheder for at etablere et lukket system, så jeg så må få tømt, når det er nødvendigt.

Jeg ved dog bare ikke hvor jeg skal starte.

Er der nogen der har erfaring med dette ?

Kan man "tætne" septiktanken eller skal man have en ny type tank - og hvad hedder sådan en tank ?

Håber nogle kan være behjælpelig med svar og vejledning.

Mvh

Mortenbak

mortenbak

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej Morten,

Der er flere muligheder:

 

Hvis din nuværende septitank er lavet af betonringe(brøndringe) og formentlig er uden bund, så kan du montere en pumpebrønd og pumpe vandet ud i en sandmile, dette vil gøre at du ikke vil få problemer med at trække i toilettet, da pumpen starter når vandet i din septiktank står højt, men din pumpe vil køre rigtig meget da vandet jo bare løber tilbage i brønden (når grundvandet står højt)

Det bedste du kan gøre er at installere en ny septiktank, 3 kammertank, dette er en lukket tank, med indbygget pumpe, så kan du pumpe dit spildevand ud i en sandmile. Dette er utroligt nemt at lave selv, men du skal leje en gravemaskine, og evt. en motorbør, men ellers er det ikke den store ræketvidenskab at gøre dette

For lige at komme et par kvikke hoveder i forekøbet skal jeg naturligvis nævne at det kræver aut. at lave dette.

Man kan købe en komplet septiktank indeholdene pumpe, og 2*15 m sivestrænge, geotekstil, fittings og det hele, så skal du bare have en gravemaskine og en ledig weekend, så for du aldrig problemer med at trække i toilettet mere <img src="/DesktopModules/NTForums/themes/LDS/emoticons/smile.gif" align=absMiddle border=0>

Venlig hilsen

Klaus

Klaus, hvis man så sætter tryk på disse sivedræn, vil man så ikke opnå, at kloakvandet breder sig op i f.eks. den overliggende græsplæne? Morten nævner jo at det er en vandlidende grund og derfor må man formode at det hele er 100% vandmættet.
Jeg har selv været i den selvsamme ulyksalige situation, men kom så senere, heldigvis, på off. kloak.

Med venlig hilsen
ktm

 

Nej, det er jo netop ideen med en sandmile, den ligger faktisk oven på jorden, dækket af min 60 mm jord

Venlig hilsen

Klaus

Nedsivning i sandmile

I områder med højt grundvand kan det være nødvendigt at placere siverørene i en sandmile, således at den i normen fastlagte minimumsafstand mellem siverør og grundvandsspejlet på 1 m opnås.

Ved udførelse af tryknedsivning anbefales installation af en bundfældningstank med integreret pumpe. Dette letter den praktiske udførelse af installationen.

Tryksiverør lægges vandret. Hullerne vendes nedad.

Installationen skal udføres af autoriseret kloakmester. Dette sikrer, at de gældende lovkrav overholdes, og at installationen foretages korrekt. Installationen skal godkendes af de lokale myndigheder.


 

 

 

Alternativit er det en mulighed at plante godt birke træer og pile træer i området. De aftager en betydelig mængde vand sådanne træer.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Annonce
Hej Allesammen.

Tusind tak for de hurtige svar. Jeg har fået noget at gå videre med og er blevet lidt klogere.

Jeg har allerede 3 STORE birketræer og et STORT piletræ på grunden.

@ klaus.

kan en entrepenør fjerne den gamle septiktank og sætte en ny, af den type du nævner, ned i hullet. Tror ikke jeg selv har lyst til at begynde at fjerne den gamle !!!!! men udgravning til sandmile o.s.v. skræmmer mig ikke.

Hvis jeg skifter til den nye lukkede type septiktank vil jeg vel stadig have "inficeret" vand på min plæne, da vandet jo bliver pumpet ud i sandmilen som til tider vil stå under vand eller hvad ?

Hvis jeg vælger en samletank, hvor stor bør sådan én så være til et sommerhus ? Kan jeg bruge en gammel olietank eller andet til det formål eller er det ikke lovligt. Synes jeg har hørt om at folk har brugt nogle gamle tanke til det.

Nogle der har en ide om hvad de forskellige løsningsforslag koster ?

Mvh

Morten

mortenbak

Hej Morten,

Ja en entreprenør kan godt fjerne din gamle tank, samt installere en ny, ellers kan du jo bare fylde den gamle op og sætte den nye tank ved siden af.

Har du blankt vand på grunden?

Din sandmile kan du jo placere hvor du har lyst, f.eks da jeg lavede sådan et anlæg i mit sommerhus på Sj. Odde placerede jeg septiktanken ved terassen, og sandmilen nede i baghaven ca. 30 meter væk

Hvis du har tilladelse til sivedræn skal du ikke begynde at installere en samletank, prisen for tanken er stort set den samme, men så har du en løbene udgift på 1-5000 årligt for at tømme din samletank, desuden passer det altid med at tanken er fuld lige midt i påsken hvor du har huset fuld af gæster, og så kan de ikke trække i toilettet

En watercare 3 kammertank inkl. pumpe, sivestrænge, fittings, og geotekstil koster ca. kr. 17.000, dertil skal du bruge lidt kloakrør/fittings til kr. 1.000, en gravemaskine til kr. 2.000, et læs sten/sand til kr. 2.000 - en samlet pris på kr. 22.000

Jeg vil skyde på at det koster kr. 45-50.000 at få det installeret af en kloakmester

Venlig hilsen

Klaus 
Hej Klaus.

Ja jeg har blankt vand på grunden, dog er det ikke så slemt i området hvor septiktanken er placeret. Efter et regnskyl som forleden står der dog blankt vand oven på brønddækslet.

Ville det være en ide at placere sandmilen et sted på grunden hvor der er tørt ? Bagved huset er grunden en anelse højere end resten, ikke meget men nok til at der er tørt, selv efter voldsomme regnskyl.

Jeg har kigget på produktbladet for watercare 3 som du nævner og jeg må jo give dig ret i at det lyder som den helt rigtige løsning til et problem af min slags.

Mht til priserne du nævner kan jeg godt se at der er en stor forskel - men uhhh, det virker som en ordentlig mundfuld at kaste sig ud i selv. Jeg er nok mere "ferm" med skruemaskiner, høvle og rundsave end til kloakarbejde

Kan man søge tilskud fra "renovationspuljen" til et projekt som dette ? Det ville jo hjælpe lidt på det.

Mvh

Morten


mortenbak

Ja, man må jo kende sine begrænsninger, det kan godt være det lyder som en stor mundfuld, men det er faktisk ikke så slemt.

Renoveringspuljen er brugt, så der er du for sent ude

Men det er en super ide at placere sandmilen på det højeste sted i dit tilfælde

Venlig hilsen

Klaus

Hej Klaus.

Jeg så godt efterfølgende at renovationspuljen er brugt op - too late , men hvad pokker... set over en lang årrække var det alligevel småpenge der var at hente, selvom lidt jo også har ret

Jeg takker mange gange for dine svar og din tid.

Jeg er blevet meget klogere og har nu noget at arbejde videre med.

Tror jeg vil tage kontakt til nogle af de lokale kloakmestre, der kender mit område og kommunen og få en videre snak med dem henover sommeren.

endnu engang tak

Mvh

Morten

mortenbak

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis