Rampe til hund

Hej alle sammen

Er der nogle af jer, som kan hjælpe med gode idéer til, hvordan vi laver en rampe til at få vores store hund ombord.

Vi har investeret i en "færdig" Petwalk rampe på 180 x 40 cm. Hunden tør ikke gå på den (ved båden), men hjemme og ud og ind ad bil går det fint.
Rampen er ok ved højvande, hvor jeg så bærer hunden, men det er ikke holdbart i længden, for hunden bliver tungere endnu, pt er den kun 5 måneder, men ved lavvande er den for kort og bliver alt for stejl - også til mig.
Vi ligger med hækken ind mod broen, så har en idé om en rampe, som i stedet for at gå ned på badeplatformen, så måske kan hvile på hækkens øverste kant, så bliver den ikke så stejl, men vi mangler ca en halv meter, for at den "færdige" Petwalk kan nå.

Har i nogle gode forslag til, hvordan vi evt. selv kan bikse en rampe sammen (som gerne kunne holde til både mand og hund)?

P.f.h. tak :-)
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det havde måske været en idé, med et billede, min egen hund hopper let ombord, opad eller nedad, det er så også en mellemstørrelse hund. Nogen i Bogense har monteret en slags permanent trappe på broen.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hvad med at lave din egen "agility" bane hjemme hvor du lægger rampen på nogle kasser og så højre og højre og så fra en kasse og ned på gulvet og mere og mere stejl. Husk godbidder i lommen og ros, så syntes hunden jo også det er sjovt.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hunde er desværre - eller heldigvis, afhængig af situationen - ikke dummere end vådt bølgepap. Den kan sagtens mærke forskel på situationen hjemme på græsplænen og nede ved båden, hvor ikke mindst ejerens iver og frygt oser langt væk.

Det betaler sig sjældent at pace hunden over, vores den store hader båden af et godt hjerte, der er for lidt plads ned langs med kahytten, og det ender i reglen med en tur i baljen, de få gange, vi har forsøgt det.

Men prøv at lade fruen stå (eller helst sidde uinteresseret) med hunden på broen, gå selv om bord, læg Petwalken ud, og så stille og roligt gør de ting, du normalt gør inden I skal ud og sejle. Læg eventuelt et par hundekiks frem, så den kan se dem, med lidt held bliver den så nysgerrig, at den af egen fri vilje overvinder frygten for 'planken'. Når først den har oplevet et par gange, at hverken vandet eller båden gør ondt, bliver den måske så tryg, at den spurter af og på båden.

I må bare ikke tvinge den, så den får en negativ oplevelse med det.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

hej kikass!

en rampe som både er billig ,solid og nem at håndtere kan laves af en gammel aluminiumsstige monteret med krydsfiner henover trinene

vh  niels


<p><strong>nlporosei</strong></p> <p>&#160;</p> <p>&#160;</p>
Hej igen

Tak for jeres svar.
M.h.t. til Albino, som skriver at hunden sagtens kan mærke forskel på hjemme og i båden, så er vi HELT enige. Rampen har vi prøvet at lave meget stejl hjemme, og vuffi fiser glad både op og ned, men i båden bliver den alt alt for stejl, nok også ved lavvande for stejl til, at den nogensinde vil komme til at overvinde den, for selv vi mennesker tør knapt gå ned på den.
Det dur ikke at lade hunden springe, der er over 150 - 180 cm ned til båden fra broen og kun en smal badeplatform at lande på, og da hunden (schæfer) kun er 5 måneder, må den slet ikke springe endnu.

Idéen med en gammel stige og noget krydsfiner lyder faktisk fint, og den kan laves i passende længde, så den ikke bliver så stejl, så det vil vi forsøge, og dernæst lokke med diverse lækre godbidder, så mon ikke at "damen" så med tiden tør bevæge sig over. Det skal lige siges, at når hun først er i båden - båret ned i båden - så befinder hun sig fint. Det er så nyt endnu for hende, så hun tumler lidt rundt og undersøger og lægger sig så roligt ned og sover, så det tyder på, at hun har det ok, når først hun er der, så vi håber meget, at hun med tiden ved egen hjælp kan komme ned i båden. Ellers vil det jo begrænse vores sejlmuligheder en del, så vi håber.....

Tusind tak for jeres svar :-)
Annonce
Hej kikaas
Hvad er det for en størrelse? En af mine makkere har en veninde som har en lassie ( kan ikke huske hvad racen hedder ) hvor der også er et par andre racer iblandet, men størrelsen er en mellemstor hund. Han giver den en hunderedningsvest hvor der er strop i ryggen på og løfter den ombord, og det går fint. Det er endda over forstavn det foregår.

Mvh Finn
Hej Finn

Hunden er en schæferhund, som p.t. som 5 måneders vejer 20 kg. Dens voksenvægt vil komme op på ca. 30-35 kg.
Den finder sig rimeligt fint i at blive båret kortvarigt, og kunne også sagtens lade sig gøre, hvis vi skulle gå "ligeud", men problemet er, at det er enormt meget skråt "nedad" for at komme ned til båden, det er vel ca. 150-180 cm i en vinkel på måsne 45 grader. Er også lidt ubehageligt for mennesker, men der har vi en alustige fastgjort lodret på broen.
Løsningen kunne jo også være at købe et ordenligt skib der passer til højden af broen, du skal jo også tænke på at du bliver gammel og stivbenet en dag
Hej claus

Ja, der har du fat i noget, hæhæ, men så er der jo flere muligheder; f.eks. at flytte havn til en mere moderne havn med flydebroer, så er problemet helt løst, eller f.eks. kun at lægge til langskibs, hæhæ
Ellers et godt forslag, men nok i den lidt dyrere ende end en simpel form for bro, hæhæ :-)

Og hvis/når vi selv bliver så gamle og stivbenede og ikke kan tygge smør længere, så er vi alligevel nok til fare for færdselssikkerheden på søen, så til den tid må vi sejle i robåd eller nøjes med at kigge og mindes den glade tid.... :-)
Jeg ville sige en permanet hængende "varanda/platform" som Lynæs beskriver vil være den perfekte løsning, den skal naturligvis boltes fast til undersiden af broen så den er fast. Herfra kunne du så lade slidsken være hængslet til platformen så den også bliver noget der er fastere.
Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men min hund er ikke så vild med at blive våd, eks. komme i bad, men det genere hende ikke en dyt at rende rundt ude i haven når det pis regner. Når vi er ved stranden, forsøger hun hele tiden at bide bølgerne, der ser komisk ud så jeg griner af hende. Så er jeg ikke så populær et lille stykke tid.
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis