Grunder før skibslak?

Jeg har ikke en båd, men derimod noget udendørs træværk som skal have en gang skibslak.
Jeg har læst, at alt udendørs træ bør grundes og derfor har jeg tænkt mig at give det en gang Gori trægrunder (terpentin basis) før det får skibslak.
Er der nogle som ved om dette er foreneligt, eller sker der ting og sager med lakken, hvis træet er grundet ?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.

Du behøver ikke at grunde, da skibslak er MEGET holdbart i sig selv, og sidder fast på næsten ALT.

Det er sikkert en farvehandler der har fortalt dig at du skal grunde, men så fik han da solgt dig det smile

Du kan evt. fortynde første lag lak med terpentin, det virker som en slags grunder.

Husk at smøre MEGET tynde lag på ad gangen, da der ellers kommer løbere.

Du skal også slibe let mellem hvert lag.

Giver du ca. 6 gange lak, bliver det så flot, at naboerne kommer rendende hele tiden.

Mvh
ThomasB
Hej
Jeg synes bestemt du skal grunde, men ikke med noget terpentinfortyndet som Gori.
Sagen er nemlig, at hvis du lukker tørt træ inde bag en tæt lak, så går det godt lige ind til der kommer en lille utæthed i lakken. Og det kommer der med usvigelig sikkerhed efter et stykke tid. Så suger det tørre træ fugt til sig, og fugten vil få lakken til at slå fra.
For at forebygge dette problem, kan du mætte træet med linolie (rå koldpresset linolie UDEN terpentin.) Det gør jeg selv på min båd, bl.a. på mahognilugerne. Når du har givet linolie mange gange, kan du slutte af med en strygning med kogt liniolie, som hærder hurtigt (en dag eller to). Og på ndet kan du så lakere. Du skal bruge en traditionel oliebaseret lak som f.eks. Epifanes.
En sådan behandling tar tid, men til gengæld holder den pokkers godt. Så behøver du kun at matslibe din lak en gang om året og stryge et nyt lag eller to på. Det kan sidde i masser af år.
Grunden til at du ikke skal grunde med et terpentinholdigt produkt er, at terpentinen udtørrer træet endnu mere og oplæser nogle af træets egne naturlige olier. Linolie er så finmolekylært, at det trænger godt ind i træet. Du kan også olie fugtigt træ. Vil du sikre ekstra indtrængningsevne, så varmer du olien op til en 45-50 grader. Olien er helt ugiftig, så du kan varme den i en gryde og holde den varm i en termokande.
mvh
Simon
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også