Hækklipning

Vores bøgehæk, der blev plantet for 2,5 år siden (det var 3 års planter den gang), er der godt gang i. Jeg har sidste år klippet lidt i den. Mest i siderne og enkelte toppe der er nået fuld højde. Mine spørgsmål går på hvor meget jeg skal klippe i den, for at få så tæt en  hæk som muligt.
- Er det en fordel at klippe den flere gange om året?
- Hvornår er det bedst?
- Er det en fordel at klippe den længere ind i bredden i starten, for at få den til at grene mere ud og blive tættere senere.
- flere gode tips?

mvh Hans
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Hans.
Faktisk er det sådan at man klipper en ny hæk kraftigt tilbage hvert år, faktisk så meget så den kun er groet 10 cm ekstra op hvert år. Det giver en stærkere hæk med et meget bedre rodnet. Almindeligvis klipper man hæk lige før Sankt Hans og så en gang i slutningen af september. Vi  klipper ikke hæk før lige ved Sankt Hans for fuglenes skyld, mange af hvor små venner ynder at bygge deres rede i hække. Både Gråsenoller og Solsorten kan lide den bolig form.
Dvs det er ikke en fordel hvis jeg render og klipper lidt på den mange gange hen over sommeren?
Er det bedst at vente lidt endnu, eller skal jeg bare ud og igang?

Det man gør almindeligvis, hænger vel også lidt sammen med at slippe for skulle klippe den mere end een eller to gange om året? Eller er det også der får den til at gro bedst?
Siderne - ja. Højden - nej. Du skal ikke klippe højden før end hækken har nået den højde som du ønsker. Siderne klippes ofte i hækkens etableringsfase. Højden endelig ikke!!!!!!!!

 Niels Ejnar

www.saveniels.dk

 

100% enig med saveniels..

ame

 

Det er da godt at vi kan have hver sin mening om emnet, jeg har nu engang lært at det giver tykkere stammer og dermed en mere robust hæk når den klippes tilbage hvert år, og jeg har da 120 meter af slagsen.
Annonce
Al faglitteratur om emnet, siger at nyplantet hæk ikke skal klippes i højden før den har nået den ønskede højde.
Det er også hvad det undervises i på anlægsgartneruddannelsen (min arbejdsplads).

Jeg citerer fra en (lidt ældre) fagbog:

"Topklipning efter 4 år.
Endelig fire år efter plantning, når den færdige højde måske er nået, klippes toppen og hækken holdes til stadighed i denne højde.........
Der går mange sære eventyr om, hvordan en hæk skal behandles; men De går ikke galt i byen, når De følger de nævnte retningslinier. De vil ofte se havefolk, som i misforstået iver år efter år klipper hækken på toppen, for at den skal blive tættere, og resultatet er kun at det ikke tager 4, men måske 10 år, før hækken bliver de ønskede 180 cm høj, og den bliver ikke spor tættere af det. Grenbygningen bliver tværtimod svagere."

 Niels Ejnar

www.saveniels.dk

 

Så må min hæk jo være lidt speciel, for den har tykke stammer og et meget groft netværk af grene der går ud i kviste. Skal siges at min hæk er meget træagtig og ca. 100 år gammel. Det er ganske umuligt at mase sig igennem den.
På 100 år har hækken jo haft god tid til både at lave tykke stammer og mange sidegrene.

Det jeg har skrevet op er behandling af en nyplantet hæk i dens etableringsfase.
Man når hurtigst en tæt hæk i en given højde hvis man ikke klipper toppen inden har nået den givne højde.
Man kan godt nå samme resultat hvis højden klippes undervejs - så tager det bare flere år.

Man kan også hæve højden på en gammel hæk ved at lade være med at kippe den på toppen i en periode.


 Niels Ejnar

www.saveniels.dk

 

Ja planteskolerne, anbefaler at man først klipper hækken i toppen, når den har nået sin fulde længde.

Jeg har så andre erfaringer, jeg planterede min hæk, for ca. 4 år siden, den består nu i lange tynde fiskestænger, jeg har været i kontakt med planteskolen, som siger at jeg bare skal klippe på sideskuderne, problemet er bare at det ikke findes ret mange sideskud.

Sidste forår planterede min nabo hæk, og hvad laver tossen?? efter at han har planteret hele hækken ca. 100 m. klipper han den ned til ca. 30 cm!! jeg kunne næsten ikke holde op med at grine over den måden han mishandlede sin hæk på, indtil jeg kiggede på min egen!!. Nabons hæk har overhalet mig, med hestelængde, den er helt tæt, ca. 80 cm. bred og 100 cm. høj.

Jeg har nu for 2 måneder siden klippet min hæk ned til 30 cm. det har jeg ikke fortrudt, idet at man kan se at det er ved at komme godt gang i den.

Jeg ved ikke hvorfor en nybeplanted hæk ikke må klippes i højden, jeg er kun interesseretved i en solid hæk, som ikke lægger sig ned ved evt. sne eller kraftig blæst.

MVH

ok, det med toppen er der delte meninger om.

Hvad med lidt før Sankt Hans, er der nu eller er det for tidlig? Vil jeg opnå en endnu tættere hæk ved at klippe den mere end 1-2 gange om året?

Det er ca. 100 m bøgehæk, hvor af de 25 m ud mod vejen er dobbelt hæk (ca. 50 cm mellem de to rækker). Vil det være en fordel (for at få den så tæt som muligt) at køre hækklipperen en tur ned mellem de to rækker? Formålet skulle så være at få dem til at grene endnu mere ud i mellem de to rækker. Det er nok i år der er sidste chance for det.

På nuværende stadie er det ikke arbejdet med at klippe der bekymrer mig, det kommer nok om et par år

Der hvor den har stået i læ af stakit, nåede mange af planterne allerede op i 2 m sidste år. Men jeg er blevet fortalt at, på den måde bliver den ikke så robust, så alt stakit er fjernet.

Jeg har vandet dn en del i tørre perioder, men er kommet lidt i tvivl om det er en fordel. Nogle mener at rodnættet, bliver knap så godt udviklet.

Alle store træer inden for en 1 fra hækken, fjernede vi inden den blev plantet. Men ved et stykke af hækken står der stadig nogle træer forholdsvis tæt på. Disse skal blive der. På dette stykke gror hækken ikke nær så meget som resten. Er det vand eller næringsstoffer som den del af hækken slods med træerne om? Vil det være en fordel at vande der eller give lidt ekstra gødning?

Vand koster mig ikke mere end strømmen der skal til for at pumpe det op af jorden.

Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis