Lapning af gl. båd

Hej Bådfolk,

Jeg købte sidste sommer en gammel båd herhjemme i Silkeborg. Det er så vidt jeg ved en gammel sejlbåd, der nu er bygget om til en jolle. Træ indvendigt og glasfiber udvendigt. Den er lidt rådden i træværket derudover er den nogenlunde ok. Dog kan jeg nu hvor foråret er kommet, se at bundet ser lidt skidt ud nogle steder. Der skaller noget af der mest af alt minder om maling, nedenunder er er så et glasfiberlag (tror jeg) der nogle steder virker lidt blødt, men under det bløde kan jeg mærke at det stadig er hårdt.. Nu er jeg jo ingen ekspert så jeg ved ikke hvordan et sådant skrog normalt vil være opbygget. Hvordan kan jeg bedst behandle/lappe båden så den kan holde nogle sæsoner endnu?
Kunne jeg måske også få en simpel forklaring hvad forskellen er på Gel Coat, Marinefiller, Epoxy og alle de andre lappesager man kan købe?

Mvh
Daniel

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du engang skulle få et svar, ville jeg også blive glad.

Har to små revner i min gamle glasfiberbåd - mon ikke de kan tætnes med et eller andet "nemmere" end glasfiber? Evt. noget der spartles på/i!?

Mvh. Andreas
Jeg kan i hvertfald tilføje, at der hvor glasfiberen er blød, skal du fjerne den. Derpå lægger du måtter af glasfiber som du gennemvæder ved at rulle med hærder med en lille riflet metalrulle - lidt som en malerrulle. Når det er tørt sliber du det plant, og ovenpå dette kommer du gelcoat, som er finishen og som beskytter glasfiberen. Til sidst poleres den med det du bruger til den øvrige del af båden.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hej.

En normal opbygning af glasfiberbåde, vil være yderst et lag GelCoat, derefter 2-4 lag glasfibermåtte (med binder) og til sidst inderst noget maling. Der findes også sandwich konstruktioner, hvor der er noget skum mellem de midterste lag glasfiber.

Det kan godt lyde som om du har fået glasfiberpest - ikke sikkert.
Men er din gelcoat blød og begyndt at boble, så har du fået pest. Prøv at prikke hul, og hvis det lugter som eddike/surt, så er det pest.

Alt det bløde skal væk - det plejer KUN at være GelCoaten og en lille smule glasfiber der skal væk. ALLE steder hvor der er blødt (plejer at være lige under vandlinien), skal Gelcoat væk. Det nemmeste er en kraftig stålbørste på en boremaskine, eller en vinkelsliber. Nogle får sandblæst - men det er nok kun for fagfolk.
Lad båden tørre MINDST 3 mdr.
Når alt det bløde er væk, skal du købe noget gelcoat MED glasfibre i. Dette skal du spartle ud der hvor du har fjernet det bløde.

Nu kommer lortearbejdet (undskyld udtrykket), og det gælder både om du har glasfiberpest, eller om det bare er din maling der bobler. Fjern AL den gamle maling, dette kan du gøre med en skraber - pas på ikke at lave dybe ridser. Det sidste maling sliber du væk. Det er MEGET vigtigt at al malingen er væk. Lad båden tørre 1-2 mdr. (du kan evt fjerne maling før du fjerner pestbylder, så skal den kun tørre en gang)
International har et produkt som hedder "GelSheild", og af det skal du lægge ca. 6-10 lag. Husk at det skal tørre for hvert lag. Hempel har et alternativ til GelSheild produktet der hedder "Light Primer", som jeg også synes er godt.

Så er det "bare" at finde vandlinien igen, og male den med TopLak, og til sidst skal båden have en gang bundmaling.

Sørg for at båden er klodset højt op, så man ikke skal arbejde sammenbukket.

Til gengæld er det sjovt når det er færdigt, for så kan man fortælle andre hvordan de skal gøre det biggrin

Og så er der et hyggeigt miljø på havnen.

Tid: Hver weekend i 1-2 mdr.
Pris: ca. 2500,-
Sværhedsgrad: 3 ud af 10
Irritationsgrad: 7 ud af 10

Mvh
ThomasB
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også