Delvis korrekt. kabler må lægges i 35 cm dybde hvis de dækkes korrekt, men husk at det er autoriseeret arbejde, du kan formodentlig aftale med elektrikeren at du selv graver.
Udsnit fra stærkstrømsbekendtgørelsen.
522.8.2 Kabler i jord.
Note Bestemmelserne gælder ikke for kabler, som kun indeholder strømkredse med en nominel spænding, der ikke overstiger 50 V vekselspænding eller 120 V jævnspænding.
522.8.2.1 Kabler skal lægges i mindst 0,35 m dybde under færdigt terræn.
Note Elleverandøren kan dog stille særlige krav vedrørende tracé og nedlægningsdybde for ledninger, der fører umålt strøm.
522.8.2.2 Kabler i mindre end 0,7 m dybde under færdigt terræn skal beskyttes med rør, U-profiler eller plader.
522.8.2.3 Kabler i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn kan lægges uden kabelbeskyttelse, når der ca. 0,2 m over hvert kabel anbringes et markeringsbånd.
Ved lægning af flere sideløbende kabler i samme kabelgrav kræves kun anbragt ét markeringsbånd midt over kablerne, såfremt afstanden mellem de yderste kabler er højst 0,2 m.
Er afstanden mellem de yderste kabler større end 0,2 m, skal der anbringes markeringsbånd over hvert af de yderste kabler og i øvrigt i et sådant omfang, at den indbyrdes afstand mellem båndene er højst 0,2 m.
522.8.2.4 Ved opføring fra jord til det fri skal kabler i fornøden udstrækning beskyttes mod mekanisk beskadigelse såvel over som under jordoverfladen.
Note Til beskyttelse af kabler ved opføring fra jord til det fri kan anvendes forzinkede jernrør, stålrør, kabeljern eller plastvandrør af polyæthylen efter DS 2119 for et arbejdstryk på mindst 0,6 MPa (6 kp/cm2). Almindelige installationsrør har derimod ikke den fornødne styrke.
Vandledningen må derimod ligge direkte oven på jorden, der er ikke tale om en vandinstallation, så den er ikke omfattet af bestemmelser om autorisation , den svarer nærmest til at en haveslange, grunden til at jeg skrev 50 cm. er at der er meget lille risiko for at etr pex rør frostsprænges i den dybde.
Hilsen Aksel