Kristendemokraterne (KD) kom i forrige uge med noget af en udmelding - nøgenbadning skulle forbydes fra alle danske strande for at skåne 'almindelige' mennesker.
Debatten har jo verseret siden 1976, hvor det blev lovfast, at man må bade uden tøj fra enhver dansk badestrand, under hensyntagen til de øvrige badegæster. Man må således gerne gå nøgen fra 'basen' og i vandet, og gerne solbade nøgen, så længe man ikke optræder stødende - dvs. seksuel på nogen måde.
Det blev yderligere stadfæstet sidste år med dommen i Lyngby vedr. en lille stump strand nord for København.
KD ønsker så, at der skal være et generelt forbud, så ingen udsættes for synet af nøgne mennesker (eller rettere deres uterlige, seksuelle opførsel)
De sidste 6 år har vi ikke haft den ringeste ide om vi overhovedet havde et stykke badetekstil. Vi tager til de strande, hvor vi ved, der er tradition for badning uden tøj.
Det er vores erfaring, at naturistbaderne samles i en ende af stranden, hvor der ikke kommer så mange andre. På Hundige Strand (vores foretrukne) er det nordøst for livredderhytten.
Bevares, der foregår da ting og sager i klitterne ind imellem, men man skal virkelig holde udkig for at opdage det. Og det sker garanteret også på tekstilstrande.
Vores generelle opfattelse er, at de, der gerne vil bade uden tøj, trækker et stykke væk fra 'hovedstranden', for ikke at føle sig tilovers, og ikke at støde nogen. Vi har endnu ikke oplevet, at det var noget problem de steder, vi har besøgt.
Så vi synes, det er en storm i et glas vand

Hvad er jeres mening?