Det er jeg med på, men forstil dig at det øverste af bøjningen for enden af røret (i den lille sø, i scenarie 2) ligger 5-10 cm over vandspejlet i den store sø - vil farten på vandet, udløst af hældningen på røret, så gøre at vandet alligevel finder op af bøjningen og dermed danner en højere vandstand end i den store sø?
Hvis du forestiller dig, at røret er tomt til at starte med, og røret efter bøjningen stikker lidt op over vandspejlet i den store sø (og den lille), så er det rigtigt, at vandet vil få fart på ned gennem røret og give et lille springvand, men det vil kun vare et ganske kort øjeblik (afhængig af rørets længde).
Så snart hele røret er fyldt og begynder at løbe ud efter bøjningen vil vil vandet hellere løbe den anden vej tilbage i den store sø, hvor vandspejlet er lavere end vandspejlet i det fyldte rør.
Vandet vil altid løbe mod det laveste vandspejl.
Forestil dig du befinder dig i bunden af rørets bøjning med et vandfyldt rør. Der er den lodrette højde 1 meter op til vandspejlet i den store sø, men højden 1 meter og 5 cm op til overkanten af røret efter bøjningen. Det tryk der er fra venstre mod højre er således 1 meter vandsøjle mens trykkel fra højre er 1,05 meter vandsøjle. Der er hermed en trykforskel fra højre mod venstre på 5 cm vandsøjle. Denne trykforskel vil således bremse det strømmende vand og der vil hurtigt indstille sig en ligevægt, hvor vandstanden i røret efter bøjningen er det samme som vandstanden i den store sø.
Jeg håber det giver mening.