Delebåd erfaringer

Kære læsere.
Er der nogle som har erfaringer med "delebåd" vil jeg meget gerne høre lidt
om Jeres erfaringer.
Vedtægter, politik, forløb, pris og så videre.

Sejler hilsen

Kristian Groth
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Erfaringer har jeg ikke, men ofte snakket med folk der er "røget i fælden".
Vælg dine makkere med omhu, da du jo nødigt vil stå alene med båden ved
forårs-klargøringen. Alle vil ud at sejle når vejret er fint, men kun få
gider ligge et godt arbejde i at holde den vedlige. Ryger der noget udstyr
under en sejlads (som hvis et sejl flænges), hvordan klarer man så denne
udgift? Er det ham/hende der sad i båden eller er det hele team'et, der skal
stå for udgiften. Og ikke mindst, hvem sørger for at sejlet er syet og i OK
stand til næste weekend kommer?

Tænk dig godt om. Fælles gør stærk, men alligevel er der noget der hedder
"ægteskabspagt" og "særeje".

Held og lykke på farten.

--
Hilsen Bjarne
Nogle bekendte har en bianca 28 som oprindelig var delt i 6, nu 3 dele.
De havde ikke nogen "kontrakt", men en venneaftale om hvordan båden
skulle hånteres.
Da sejlgarderoben (storsejl, genua, fog og spiler)skulle fornyes, kom
problemerne. Nogle af delejerne havde aldrig sejlet med spiler, andre
brugte aldrig genuaen, osv....
Nye ekstra fortøjninger incl. "kødben" var også et problem, da nogle af
ejerne aldrig tog på tur og derfor ikke brugte de ekstra fortøjninger.

Selv motor og gear gav problemer, da nogle ikke brugte den lige så meget
som de andre.... og sådan kunne man fortsætte....

I dag er der tre ejere tilbage, som rejste kapital til at købe de andre
ud. De har også lavet en kontrakt, der nøje beskriver hvordan de skal
dele brug og vedligehold af båden. Der er også lavet et budget så båden
løbende kan holdes i orden. Det fungerer meget fint idag og båden er en
af de første der kommer på vandet når sæsonen starter.

En af ejerne, som er vild med kapsejlads, har sin egen sejlgarderobe.
Men han deltager alligevel i vedligehold af den almindelige, sammen med
de to andre som er mere til tur. (Vældigt smart)

Hvad priser angår, er det jo forskellig fra båd til båd. Så man kan ikke
sætte en pris, før man ved hvad båden incl. alt udstyr + havneplads
koster og hvor mange der skal være om den.

Jeg har også selv været med i et bådfællesskab, men valgte at forlade
det, da kemien ikke passede. Jeg vil anbefale, at man ikke bare springer
ud i det, men lærer folk ordentlig at kende først.

ps. At dele båd med familie, er ikke altid nogen god ide..

--
Venlig hilsen, Claus
Tænk dig godt om før du "går ombord" i et sådan projekt!
Vi havde engang et vennepar, hvor vi sammen købte en båd.
Vi lavede en fin aftale (skriftlig) og alt var såre godt, MEN

hvad nu, når den ene har sejlet, smidt våde sejl i kahytten - og ladet dem
ligge nogle dage ( flere gange)?
Eller den ene bruger mere tid på bla. vedligeholdelse / reparation ?

Eller når noget går i stykker når den ene sejler, hvem skal så betale, begge
eller den der ødelægger?

Og hvem er skipper når/hvis der sejles kapsejlads?

Eller den ene får brug for at trække sig ud, hvad gør den anden så?

Tja det er ikke for at lyde pissimistisk, men snare for at give en vis
personlig erfaring videre -
lej hellere en båd ind i mellem eller vær 4 om at dele en båd og aftal
beslutningsprocesser meget omhyggeligt
Med sejlerhilsen
Arne

Jeg har primært gode erfaringer:
Det er billigt: Faste udgifter deles. (Den dårlige samvittighed over
ikke at benytte en dyr båd fuldt ud reduceres i takt med de månedlige
udgifter dermed reduceres.)
Det nødvendige fysiske klargøringsarbejde kan deles.
Muligt at hente båden andre steder end hjemhavn.

Men vedtægterne skal være toptrimmede og tage højde for alle tænkelige
situationer, både hvad angår bådens økonomiske drift, sejltidsfordeling,
hvilket vedligeholdsniveau man skal lægge sig på, budgetter,
ansvarsfordeling samt hvordan man overdrager sin part: tidsfrister,
værdiansættelse.
Kort og godt: Jo mere der er nedfældet på papir, jo mere upersonligt
kan man diskutere uoverenestmmelser/Uenigheder som uværgeligt vil komme
op.

Hvis jeg skal ind i et bådfællesskab igen, skal det være en "Rå" båd,
dvs. Simpelt indrettet så diskussioner om hvor ølkrusholdere og andre
småting undgåes.

MVH : jan

Jeg deler båd med min bror samt en kammerat-på et år har vi renoveret en drabant 24 og lært at sejle, og uden hinanden ville det aldrig have kunne lade sig gøre. Vi deler hele tiden forskellige opgaver ud(især at finde informationer)og sparer meget tid.
Mine erfaringer: 1)Det økonomiske-hold et grundigt regnskab med alle udgifter. Selvom man deler udgifterne er det rart at have en oversigtsbog over hvad der er købt.2)hold orden i båden- efterlad altid båden, så man næste gang kan sejle afsted med det samme. Det sjoveste ved at sejle er det sociale!

------------------
Mvh.Christian (eksemplar af den uddøende race"unge sejlere")

Mvh.Christian (eksemplar af den uddøende race\"unge sejlere\")
Annonce
Jeg har også tidligere haft et bådfællesskab med en arbejdskammerat. Det gik fint i første omgang men senere gik det knap så godt. Vi startede mens ingen af os havde børn og vi begge havde en kærreste. Vi købte en gammel båd der skulle have lidt hjælp, kortsagt en Måge fra 1912 og senere bekædt med fiber, altså en billig båd med megen vedligeholdelse. Og efterhånde fik vi forskellige interresser og han fik et barn og så overtog jeg bådens vedligehold. Efter et par år huggede jeg båden op, det var for krævende at renovere hende i forhold til brugsværdien. Et par år senere købte jeg min egen båd, den er jeg ikke fælles om med nogen, ikke engang konen hun mener det er MIN hobby og derved skal jeg så selv bære alt arbejdet og alle omkostningerne, men hun vil dog gerne deltage i sejlturene og sejlerferierne....... Men mit råd til dele folket må være at lave helt klare aftaler inden i giver jer i kast med projektet, og køb en båd der er i god stand og gerne en båd der er mange af da det gør det lettere at sælge igen hvis projektet går i vasken senere... Et par ungkarle kan sikkert fint få det til at fungere men et dele projekt men når så der begynder at trænge kærrester ind i forholdet så kan det hurtigt give problemer eller hvis det er to par der deler og det ene hold "pludseligt" begynder på børnene så kan der ment trænge en kile ind i dele projektet. Så del med mogle mennesker du/i ligger på linie men i ambitionsniveau - tursejlads eler kapsejlads, børne familie eller børne fri!!!

Det gå også godt for mange men jeg tror at delingen sker bedst mellem "ligefolk".

Held med delingen eller eneejet - det er en smagssag, en lille båd koster heller ikke så meget i ene eje, men glæderne og fornøjelserne kan være mindst lige så store...

smile smile Njord smile smile

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af njord (den 05-04-2002).]

MVH Njord
Nu er der flere der har skrevet om vedtægter, kontrakter og lignende, og at indholdet er vigtigt. Kunne vi ikke få nogle af disse kontrakter lagt frem. Eller bare lidt om hvad der vigtigt at få med i sådanne.

Jeg har ikke pt planer om en delebåd, men da min familie synes at vores lille sejlbåd er dyr nok, kunne det sagtens være en mulighed for mig. Under alle omstændigheder tror jeg at der er stor interesse for det, da det jo ikke er billigt at have en båd.

mvh

Erik
Danboat har en standardkontrakt som man kan tage udgangspunkt i. Den dækker mange af de ting der har været nævnt her.
Jeg har en sejlbåd med min bedste ven og der er ingen problemer. Vi hygger os glimrende, både sammen og med kærester, familier og venner.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Har haft delebåd med forskellige partnere siden 1978 og kan kun anbefale det.

Det er 90% godt og resten lidt besværligt.

For tiden er jeg eneejer af en Omega 42.

Hvis jeg ikke finder et par makkere sælger jeg den igen.

Det er for dyrt og for meget arbejde.

Du får en båd til 600.000 for 200.000 og dine løbende udgifter svarer til at have en 150.000 krsóners båd alene. 

Det er 9 år siden der ellers er skrevet sidst i denne tråd..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis