Ovenud Lykkelig

Ved ikke helt om tråden skulle være startet i "Helbred" da det er både fysisk og psykisk betonet.

Jeg lider af noget man kalder "Sommerglad"
Det betyder at jeg bliver rigtig glad og farer udendørs, når det er godt vejr. Bliver rigtig forårskåd.

Og for at det så ikke skal være løgn venter der et bryllup til Juli og et barn senere på året!!

Til jer "gamle" vil jeg bede jer tænke tilbage. Og til de "unge" vil jeg sige at i skal glæde jer. Uanset hvordan man har det, bliver alting lidt mere lysere og mere fantastisk når man skal have en lille.
Jeg var glad da mine 3 søstre fik unger. Men det er nu helt specielt når det er mig selv!!

Jeg ville såmænd bare dele  min glæde mine med-LDS'ere.

Fortsat god påske

Næstformanden (Kommende ægtemand og far)

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Ved ikke helt om tråden skulle være startet i... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Medlidenhed ?
Et underligt ord, for det hjælper ikke andre og slet ikke den det går ud over, så det burde afskaffes.
Jeg hører det ofte fra andre når de hører at jeg er M.D. men må fortælle at jeg klare mig bedre uden.
Det er vel i grunden meget forskelligt, hvordan man har det med medlidenhed eller medfølelse.
Man hører jo ofte beklagelser over at ingen har villet tale med den efterladte, eller den lidende om årsagen/hændelsen.
Selv er jeg ikke meget for at tale alt for meget om egne problemer, altså ud over det, der er nødvendigt, eller kan være til gavn for andre.

Med venlig hilsen
ktm

 

Skrevet af ktm den 08-05-2009 11:00
Det er vel i grunden meget forskelligt, hvordan man har det med medlidenhed eller medfølelse.
Man hører jo ofte beklagelser over at ingen har villet tale med den efterladte, eller den lidende om årsagen/hændelsen.
Selv er jeg ikke meget for at tale alt for meget om egne problemer, altså ud over det, der er nødvendigt, eller kan være til gavn for andre.

Det kan være svært at skelne imellem hvad du skal snakke med andre om, men som hoved regel er det godt at få det ud som nager. Nogle gange kan det problem man går og tumler med, være et af de emner som alle går rundt og tror de er ene om, men som egentlig er ret almindeligt for mange menesker. Derfor er det om at få det ud af "maven" ! Og mange gange er vi ikke selv istand til at afgører hvad der tjener andre*, derfor er det godt at få selv de helt små problemer vendt med et andet meneske.
Jeg har oplevet flere gange at når en efterladt ikke får talt rigtigt ud om savnet, skyldes det at, de der har villet hjælpe er blevet afvist med ordene, jeg har ikke lyst til at tale om det nu eller det klare jeg bedst selv. Jamen så snakker vi ikke om det den dag, men venter et par dage og prøver igen. Så kan man snakke om noget helt andet der har det meneskes interesse, det vil så nogle gange løsne op for sorgen og åbne for snakken om det der nu mangler i livet.

* Men hvorfor skal det lige tjene andre at vi for snakket vore problemer ud, det væsentligste er at få det ud af kroppen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis