Hvad ville i gøre her? (layout af have)

Mig og min kæreste har købt hus som vi overtog her i efteråret. Haven er der dog ikke gjort det store ved de sidste 10 år, og vi synes den er irriterende indrettet.

Vi er midt i tyverne og har begge travlt til dagligt, så vi skal have en løsning der er så nem at holde som muligt. Faktisk ville en græsplæne være alt vi har brug for, hvor vi så kan have ting der skal passes i krukker og altankasser.

På billederne herunder kan det ses hvordan haven ser ud - med en stor skrænt midt i det hele, op til et niveau ca. 1½ meter over resten. Heroppe er der så en ansats på ca. 3 meter, hvor man skal slæbe plæneklipperen op ad en trappe, når der skal slås græs.

Det er ikke så heldigt efter vores mening, og vi overvejer hvad der kan gøres, uden at det koster en bondegård. Vi vil gerne lave det hele selv i løbet af sommeren.

Vores umiddelbare tanke er en total udjævning af græsarealet, således hele vores græsplæne befinder sig på et niveau 50 cm. over resten af grunden. Således kan vi lave en rampe som man lige kan køre op ad, med plæneklipperen.

Vi vil meget gerne høre andre kreative forslag, samt gerne råd til hvad vi skal være opmærksomme på. Vi er ikke vildt vant til at rode i have..
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

I skal nok lige være opmærksomme på hvad afsatsen/skrænten indeholder inden I bestiller maskiner til at jævne den ud.

Det kan være det fineste muldjord, men der er også risiko for at kun de øverste 30-40 cm er muld og resten sand/grus og i værste tilfælde iblandet diverse murbrokker og lignende fra dengang huset blev bygget.

Hvis I overtog det i efteråret, så synes jeg I skal vente til vinter/ næste år, så har I haft en hel sæson, hvor alt har været i fuldt flor og I vil bedre kunne bedømme hvad der er godt og skidt i det nuværende. Både med planter og læ/sol/skygge når solen står allerhøjest på himlen.

Det tager kun et øjeblik at flå nogle buske op, men det er både dyrt og tager mange år inden man har en i samme størrelse, hvis man fortryder.
Så derfor giv jer selv tid til at finde den rigtige løsning, I skal jo formodentlig bo der mange år endnu, - så et enkelt år til grundig vurdering / planlægning vil i mine øjne være givet godt ud.

Den øverste afsats kunne blive en "skov" til glæde for fugle og evt. børn.
Køb nogle røn, æbler, hyld og hvidtjørn, og nogle forskellige frugtbuske, underplant med skovjordbær, vedben og andre bunddække i en skøn blanding.
Og lad så det hele gro sammen, gerne med noget ukrudt i bunden, og i løbet af 5 år har I noget der ligner og føles som en lille skov.
Det ville også kunne dække lidt for naboens udsigt til jeres terasse.

Green

jeg tror osse jeg ville give haven en sæson til at kigge det hele ud,
vi købte selv et hus hvor grunden lignede lort og flød med alt muligt
så vi jævnede det hele.
nu 5 år efter er der kun græsplæne og fliser over det hele og unge trææer
(Birk for at det sku gå hurtigt) men INTET går hurtigt
så ærger mig lidt over vi jævnede det så hurtigt

Hilsen
Hr Brandt
Jeg vil også se tiden/haven an gennem fire årtider før jeg gør noget. Jeg savner at i angiver nord,øst,syd og vest-angivelse i jeres kort.

 

I skal da bestemt vente et år.Hold øje med hvor er der problemer med vind, hvor er der aftensol, hvor ville det passe at lave plæne til boldspil osv.

Vi købte for 5 år siden sommerhus med medfølgende urskov, som var halvt gået ud, alt muligt vokset ind i hinanden. Der var brombær overalt! Gamle fyrtræer som væltede for et godt ord når der var vinterstorm.

Vi har fjernet rundt omkring når det var nødvendigt + taget i etaper. 5 år efter er vi ca igennem 75% af 1200kvm grund. For os har det været dejligt ikke at gå amok og vælte det hele på en gang, for man bliver altså klogere undervejs.

Vil I have noget nyt ind, så start med at sætte løg af yndlingsblomster/farver, de kan altid graves op og sættes et andet sted, når I ved hvad I vil.

God fornøjelse!


med venlig hilsen Mette DK

Annonce
Det er nogle fine svar..

Nedenfor kan ses hvordan grunden vender i forhold til verdenshjørnerne:

Hvorfor købte i hus med have, når i ikke orker en have??? Jeres have er smukt anlagt og ser også nem ud..

Sniffer  

Jeg ville give den have en chance....!

Det er en i mine øjne udbredt misforståelse, at græs er mindre tidskrævende end bede. Bedene skal bare tilplantes henad vejen, så de ikke er så åbne for ukrudt, hvorimod man kan bruge uhyggeligt meget tid hvert evige år på at slå græs...

Den ser da let ud den have....
Hvis du er træt af at slæbe slåmaskinen op ad trappen, så pil trappen ned og jævn ud så der bliver en rampe og så græs i det.
Bedene. Smid noget flis uden om planterne, så er i fri for at hakke ukrudt i stor udstrækning. Måske skæver, hvis I er til sådan noget. Eller masser af vedbend/egeføj...

Som Zephirine skriver: "udbredt misforståelse, at græs er mindre tidskrævende end bede".
Græs er du afhængig af skal slåes med jævne mellemrum hele sommeren, for at det ikke bliver til en vildmark. Bede med diverse planter, dem kan man hakke når man har lyst... Ak ja, ukrudtet bliver måske lidt højt. Men man kan hakke det når man mener man har tid/lyst og ikke nødvendigvis en gang om ugen.

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
Er generelt meget enig i de kommentarer I har fået - især den med, at græs ikke er tidsbesparende!!!

I er ret begrænset af højdeafgrænsningen ift. naboernes grunde - ellers kunne der "bare" graves ind i skrænten og laves en høj skrænt "op" til naboen bagved, hvilket vil give mulighed for en stor og jævn græsplæne. Dette kan I stadig gøre, men det vil kræve noget i siderne - enten støttemur eller affasning af terræn.

Det kommer jo også an på jeres planer og tidshorisont - er det et hus "for livet", er børn inde i billedet - eller er det en midlertidig station...?

Min erfaring pt. er, at 80% af min havetid er græsslåning, mens kun de sjove 20% er vedligehold af bede, roser m.v. (og da jeg overtog huset for 10 år siden, var jeg mest til at asfaltere hele haven..... times change, people change ;-) )

Mvh.

Jan R.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis