Hej!
Vi købte for et par måneder siden et hus, hvor vi var nødt til at rive det gamle loft ned i stuen og sætte et nyt gipsloft op. Da jeg ikke er den store håndværker-type spurgte jeg mig til råds omkring spartling og opsæt af bånd på gipsloft inden filt.
Jeg fik desværre at vide at der skulle bånd på både på langs og på tværs af gips-pladerne, hvilket resulterede i at der kom en forhøjning på tværs! Derudover spartlede jeg ikke nok i rillen på langs, hvilket resulterede i en synlig rille efter opsæt af filt. Og ja, der er desværre kommet både filt og stuk op, så det er ikke til at pille ned nu. =(
Jeg har efterfølgende prøvet at spartle i rillen på langs, slibe og male igen, og resultatet er ok. Dog kan man se kanterne, der hvor jeg har spartlet.
Status er derfor at der er en lille forhøjning på tværs, hvor båndet er kommet på og nogle synlige kanter på langs. I bagklogskabens lys skulle man have undersøgt det nærmere, men sket er sket, så hvad kan jeg gøre nu.
Spørgsmål: Skal/Kan man bruge en elektrisk slibemaskine med fint sandpapir til at slibe kanterne væk på langs af loftet og så sige pyt til den forhøjning på tværs eller kan man muligvis fuldspartle loftet (uden at sætte filt op igen) og så male det igen med et godt resultat? I så fald hvilken spartelmasse skal man købe.
Eller skal man gøre noget helt tredje måske?
Alle gode råd er velkommen - mange tak.
Mvh. Anders