Hej Edwin P
Jeg har ved et tilfælde først nu set dit spørgsmål.
Jeg er den lykkelige ejer af en Boheme 10m fra 1980. Jeg købte den relativt billigt i 1996 og foretog året efter en gennemgribende renovering som primært bestod i udskiftning af 85% af dækket, som var råddent p.g.a. forkert montering (med stålkramper) af oprindeligt teakdæk. Skroget var og er sundt helt uden delamineringer. Dette kunne jeg konstatere efter at have taget adskillige boreprøver med propbor under vandlinien.
Man skal være meget opmærksom på, at specielt endetræet i samlingerne er omhyggelig forseglet. Kør evt. over samlingerne / endetræet med overfræser og behandl med West-System (Epoxy) uden fyldstof. Det pensles på som lak. Efterspartles med samme produkt med fyldstof.
Jeg kan kun sige gode ting om sejlegenskaberne. Båden er hurtig og levende. Cockpittet er en ideel arbejdsplads for både gaster og rorsmand. Jeg sejler også båden solo uden problemer.
Boheme 10m kan i frisk vind komme op og plane på søerne. Fartmæssigt sejler jeg fra eks. Scan Cap 99.
I hård sø på bidevind kan den flade stævnside dog godt "banke nogle gode pæle i"
Med venlig hilsen
Arne D
citat:
Oprindeligt indsendt af Edwin P:
Hej
Jeg går og kigger på en Boheme 10 meter og har brug for tip om båden. Kan du fortælle noget om:
Hvordan sejler båden sammenlignet med de andre 10-metere fra samme tid?
Holder konstruktionen, hvor er de mest almindelig problemer?
Venlig hilsen
Edwin P
[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Arne D (den 23-01-2002).]
[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Arne D (den 23-01-2002).]