Hejsa,
Jeg skal til at bygge et redskabskur. Jeg holder mig under de 10kvm, så jeg ikke skal søge tilladelse til opførelsen (har dog fået en "godkendelse" af naboen).
Skuret bliver 2m X 4,5m. For hver 1m har jeg, med et jordbor, lavet et hul på 16-18cm i diameter og 90cm dybt. Jeg laver så nogle støbekasser jeg sætter over hullerne, så jeg kan lave en pæn afslutning. I betonen faststøber jeg et L-jern. Særligt for to af hullerne er dog, at de er gravet med en spade, da der skal indstøbes dampstål (kaldte mureren det vist), da her skal mures 2 søjler som afslutning på skuret. Fint skal det være...
Jeg har ingen erfaring overhovedet i at arbejde med beton, så jeg har brug råd og vejledning. Alt lige fra hvordan man blander en god beton, til tørretider, m.v.??
Der skal lægges fliser rundt om skuret, og det vil jeg gøre så snart jeg er færdig med at støbe. Hvor lang skal der gå før betonen er så hærdet, at den kan tåle at jeg kører med en pladevibrator??
Mvh Greg