Knækket skrue, sidder stadig fast!

Dette er nok lige noget for en pladesmed. Da jeg skulle tage radiatoren ud af min bil forleden knækkede jeg hovedet af en af de skruer, der holdte den fast. Resten af skruen sidder stadig fast i noget metal værk i motorrummet. Jeg kan se at den er lidt rusten i yderkanten af gevindet, så den sidder nok godt fast. Hvordan får man den slags ud? Jeg har fået to muligheder af bekendte: den ene er at bore den ud, den anden er at give den noget varme (gasblus) og lirke den ud. Ingen af dem var detaljeret nok til at jeg kunne gå i gang med noget :)
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Stikker den ud eller sidder resten nede i gevindet? Er det en maskinskrue eller en pladeskrue?
Det mest optimale er at bruge en "ornepik". Ser således ud: http://www.scooterparts.dk/product.asp?product=12751. De er ikke magen til dem jeg har herhjemme, så jeg kan ikke engang forklare hvorledes den fungerer.

Hvis du er lidt frisk kan du også svejse en lille gammel skruetrækker eller andet smalt, som du kan skrue den ud med, fast på bolten. Men det er nok lidt risky.

<p>If it ain't working, well.... consider fixing it</p>
ok - er princippet at man skal bore skruen i stykker, eller sætter ornepikken sig fast i skruen, så man kan skrue den ud?
Glem alt om ornepikken, det virker ikke. Problemet er at når man skruer den i udvides den knækkede skrue og den sidder endnu bedre fast.
Du har to muligheder:
1: links-spiralbor (fås hos autotilbehørshandlere) og boremaskine der kan køre baglæns. Hvis din skrue f.eks. er M6, bruger du et 4 mm bor. Bor forsigtigt ned i skruen, hvis du er heldig "griber" den på et tidspunkt og skruen kommer ud. Hvis ikke, må du gå op i størrelse og prøve igen.
2: Hvis ovenstående kikser må du bore gevindet helt ud og skære nyt gevind et nummer større. Indsæt en Helicoil for at komme ned på den rigtige gevindstørrelse igen.

God fornøjelse.

Bent.

PS: giv den en ordentlig omgang WD-40 først og lad det sidde natten over.
Annonce
Det lyder faktisk som en skide god ide. Tak Bent :)
Du borer et hul i bolten, også skruer du ornepilleren ned i hullet, og der ved trækker den bolten ud.
Den er så smart at den er med linksgevind.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Sjovt så mange der synes en ornepik er smart, man får fornemmelsen af at de aldrig har prøvet det selv.
Men når nu manden skal bore alligevel, så er hans chancer for succes temmelig meget større med den metode jeg beskrev ovenfor.

Bent.
Jeg stiller mig også op i den undrende kø af folk, der ikke har forstået, hvorfor der produceres og sælges disse ornedimser.
Aldrig i min lange karriere som skrueka'l er det bare een eneste gang lykkedes mig at få det skidt til at virke.
Den med at svejse en møttrik på enden af den knækkede bolt, er jeg til gengæld lykkedes med stort set hver eneste gang.
Lad være med at forsøge at varme med en gasflamme nede i motorrummet. Det bliver alt for hurtigt alt for livligt, men ikke på den fede måde! :) Og hvordan ville du i øvrigt få fat på den knækkede boltstump, hvis det skulle lykkes dig at få den rødvarm.
Disponerer du ikke over en form for elektrisk svejser, så bor skidtet ud.

Med venlig hilsen
ktm

 

KTM, nu er bolten jo knækket nede i hullet. Ellers har du ret, påsvejsning af en møtrik virker stort set hver gang.

Bent.
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis