Fjerne/løfte sten på 1 ton

Hej.

jeg bor i skåne og har ufatteligt mange sten i undergrunden. Nogle stykker af dem presser frosten så op med tiden, hvilket plæneklipperen ikke kan lide.
De fleste bruger stenkiler elle sprængmørtel (Demex) til at hakke toppen af stenen og så dække den til med jord igen.

Men jeg er træt af at stenen kommer igen efter nogle år, og ydermere er det ofte et problem når man vil placere sokkelsten til brændeskur osv, at man pludselig er nødt til at rykke hele konstruktionen pga en stor sten.

Der er desværre ikke plads til at der kan komme en gravemaskine igennem til min have, og derfor har jeg nu bygget det svenskerne kalder en stubbrytare, der er en trefod ca 3-4 meter høj, med en eller anden form for trækspil i toppen. Jeg har uden problemer kunnet løfte forenden på min varevogn fri af jorden ved hjælp af min trefod der er lavet af 10x10 cm planker med en 2 tons kædetalje. Den er også fantastik til at tage rødder op, hvis man først får gravet sig under dem.

Nu har jeg så en ret stor sten på ca et ton jeg skal have op. Jeg har gravet den fri, men kan ikke komme under den. Mit spørgsmål går på hvordan jeg så får fæstet krogen fra min kædetalje i stenen. Jeg har tænkt på at bruge nogle 10mm ekspansionsbolte, men kan ikke helt lure hvad jeg skal sætte fast med boltene som kan klare et træk på 500-1000 kg uden der er fare for noget springer. Er lidt paranoid når jeg står der og kan høre underlige knirkelyde, for det er jo voldsomme kræfter.

Hilsen Peter

 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er det ekspansionbolte, der kan komme ned i et 10 mm hul?
Eller er bolten 10 mm så der skal et 14-16 mm hul til?
Jeg ville bestemt foretrække en eksp.bolt, hvor der skal mindst et 14 mm hul til.
Du kan f.eks. tage et stykke fladjern 5x50 mm på 2-300 mm længde. Bor et 12 mm hul i hver ende, fold det rundt, så hullerne ligger over hinanden og sæt det ned over bolten og sæt møttrikken på og spænd eksp.bolten godt fast.
Bruger du 2 eksp.bolte kan du lave en bro fra den ene til den anden, men vurder hvilken indflydelse det skæve træk vil få på bolten.
Så har du et fint øje til din kædetalje, som nok vil blive noget langstrakt under øvelsen.
Vejer stenen 1000 kg, skal du nok regne med at skulle bruge noget mere løftestyrke end de 1000 kg, for at få stenen til at slippe.
Når du får sat et vildt træk ind, kan du hjælpe med brækstænger for at fremme løsningen fra jorden, især hvis der er fugtigt.
Spændende opgave! :)

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for svaret.

Det er selve bolten der er 10mm, så jeg er ikke så bekymret for styrken hvis trækket på bolten er i boltens længderetning, men hvis der bliver trykket på tværs af bolten, så er jeg sgu lidt nervøs for at det lille vrid der kommer måske kan udvikle sig dårligt.

Men dit forslag holder. For lige at være sikke på jeg forstår dig ret, så er det du mener at jeg borer hul i hver ende, bøjer enderne 90 grader og derefter bøjer jernet på midten?

Jeg har faktisk en co2 svejser, så måske skulle jeg lave noget med 4 bolte i hver hjørne af en 10mm plade, og så svejse et andet stykke 10mm plade med et hul med plads til krogen vinkelret på det. hmm...

Havde håbet der var en enkel løsning :)

Men ja - det er en fed opgave, for når en meget stor sten slipper jorden, så er det en helt uforlignelig følelse af sejr.

Til dem der måske læser med og tænker på at bygge en trefod (og det vil jeg klart anbefale alle der har stubbe eller sten, for det er et fedt stykke værktøj), så tænk på at den skal være så stor at i kan køre jeres trailer, eller en solid plade i kan trække med bilen, der er større end hullet stenen eller roden efterlader, ind imellem stængerne når i har trukket noget op.
Jeg plejer at lægge to 10x10mm stolper hen over hullet og så en gammel egetræbordplade. Ok - den kradser lidt i plænen, men jeg vælger at kalde det nivilering.


 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
I stedet for en plade med huller i til 4 små eksp.bolte ville jeg hellere gå op i en større eksp.bolt, hvis du kan bore et større hul.
"Øjet" havde jeg nu bare forestillet mig lavet ved at lave en cirkel ud af fladjernet så de 2 ender kom til at ligge over hinanden, men den måde du skitserer kan ligeså godt bruges.
Det lyder genialt med pladen ind over hullet, men det skal nok være en bil større end en Fiat 500! :)

Med venlig hilsen
ktm

 

Kan vi ikke få nogle billeder undervejs??? Kunne være spændene er se løsningerne,- stenen osv:)

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
... Ok :)

Trefoden er lavet af 60mm rør (4mm tykt gods) købt på en skrotplads for 200 kr. De er samlet i toppen med en kæde og 10mm vognbolte. Jeg synes det er bedst at samle den med kæde i toppen, for så kan benene flyttes uafhænguigt af hinanden.
På jorden stikker jeg spaden skrot i jorden under hvert ben, og sætter en stump bræt under.

Trækspil og kæder er købt i biltema.

Løsningen på problemet med at sætte trækspillet fast på stenen blev en gammel knallert-kædelås, der meget elegant kunne tage en 10mm ekspansionsbolt i leddene, og som havde firkantede led, så trækket på boltene blev rimeligt lige.

Stenen sad i spænd under et par andre halvstore sten, så der blev brugt stenkiler til at hakke lidt af den store. Jeg har de små kiler, hvor der skal forbores med 20mm bor i 100mm dybde, men selv de små kiler kan sagtens kløve en sten på en kubik, hvis bare ikke der er pres på stenen udefra. Jeg har 4 kiler, men har aldrig brugt mere end 3 på en enkelt sten. Husk at smøre med fedt, for ellers bliver kilerne hurtigt slidt.

Stenkiler er lidt dyre (200 kr stykket), og jeg har købt mine i Sverige, men man kan da sikkert få hjælp med at få fat i kilerne hos det lokale stenbrud. Men ellers må i skrive til mig, og så må vi finde ud af et eller andet med at jeg sender dem til Danmark.

 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Annonce
... Ps. stenen er oppe :)

Damn - det er bedre end lagkage når den giver slip på jorden.

 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Jamen det er jo enestående!! :) :) Genialt med den trefod.

Dvs du har boret igennem spidsen af stenen? Og på den måde undgået en ekspansionsbolt?
De stenkiler ser rigtig gode ud og jeg kan godt begribe nytten af fedt! :)

Noget der er endnu bedre er at trække sådan noget op af jorden med en traktor, men det bliver meget hurtigt MEGET livligt, når forhjulene hænger 1 meter over jorden!!
Men en rendegraver, som burde høre til i enhver rimeligt assorteret husholdning, er nok det optimale. Jeg pillede et gammelt motorfundament på ca 1m3 op med en sådan, men der var også nogenlunde plads omkring

Med venlig hilsen
ktm

 

Ja, man har jo svært ved at forestille sig sådan en "lille" sten vejer en ton...:)

Så fik du da en sten mere til stengærdet i baggrunden;)

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis