Tip - Mand over bord

En julidag med kraftig vestenvind over den lave stenmole i Lohals lystbådehavn gjorde havnemanøvrer besværlige.

På en større tysk sejlbåd under under anløb faldt et besætningsmedlem i vandet. Han fik sig hurtigt svømmet hen og haget sig fast i bådens badeplatform, men skønt platformen kun var få decimeter over vandoverfladen kunne manden, normalvægtig og skønnet til at være i fyrrene, ikke i sit våde tøj selv bjærge sig op.

Da den øvrige besætning havde fået hold på båden, kom et medlem til hjælp, men først da endnu et medlem kom til, kunne de hale den overbordfaldne op.

Vi tilskuere i de omkringliggende både med typisk mand/kone/børn besætning fik os en lærerig instruktion i, hvor livsvigtigt det kan være, at have en badestige fastmonteret på sin båd!

m.v.h. M/S "Fri"

[i:]M/S Fri[/i:]
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Og så er der den om de 10 unge mennesker der havde lejet en stor sejlbåd, i Grækenland.
De besluttede sig at nu skulle de bade fra båden....Der var bare det, at den sidste havde glemt at slå badestien ned...de omkom ALLE sammen.

Jeg har selv prøvet fra min IF'er, en dejlig sommer dag, i helt vindstille vejr, mellem Tunø og Samsø, at hoppe i vandet...min kæreste sad oppe i cockpittet..da jeg ville op kunne jeg ikke komme op i båden igen...jeg troede at det bare var ligetil, da en IF'er ikke har et særligt højt fribord..nå men jeg prøvede og prøvede, men jo mere jeg prøvede jo mere træt i armene blev jeg... Heldigvis fandt jeg på at binde noget tov i hver ende af en fender, og så binde den fast til spilkoppen, så det gjorde min kæreste og jeg kom op.

Ja, så husk den badestige.

Med venlig hilsen
ThomasB
På ferie på Island for 14 dage siden talte jeg med min svigerfar, der er fisker deroppe, netop om stigen.
Han fortalte om en der var druknet, der ligsom mange andre fisker alene.
Han faldt overbord, men havde sat stige ud, men han kun kunne kun nå stigen med hænderne, og ikke med fødderne.
Han havde ikke haft kræfter nok til at løfte sig op, så han kunne få fodfæste, og var derfor druknet - så tæt på og dog så langt fra.
Derfor går min svigerfars stige ned under vandet, så han kan nå den med fødderne uden at skulle rejse sig op fra vandet.
I øvrigt burde alle vel teste mand overbord, i godt vejr og med alt sikkerhedsudstyr parat, så ikke det pludseligt bliver alvor.

Mvh. Jørgen

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Jørgen (den 02-03-2001).]

Med venlig hilsen

Jørgen
Der er beskrevet et par metoder i lærebogen til duelighedsbevis i sejlads.
Man kan hægte storskødet af ved foden, svinge bommen ud over side og så bruge storskødet og bommen som kran.
Man kan også lave et pælestik på enden af en fortøjning, sætte øjet fast over en klampe eller andet midtskib. Lade en stor bugt hænge ned i vandet og den frie ende til spilkoppen. Den overbordfaldne skal træde op i bugten og derefter trækker man ved hjælp af spillet vedkommende op. Det er en hjælp at hænge en ende ud over siden, således at vedkommende kan holde balancen.
ØVELSE i rolige omgivelser er en god ting.
Hilsen
Lars
Brug alternativt et ledigt fald fra masten og lidt skødetov.
Vi var på en tur i Grækenland, og på de stille dage slæbte vi et fortøjningstov efter os. Hop i og hold fast (der var altid mindst to tilbage ombord). I 30 graders varme er det temmelig behageligt at blive trukket gennem vandet og oplevelsen i det blå vand kan heller ikke fornægtes.
Men det er rigtigt - uden badestige og badeplatform er det overraskende svært at komem tilbage i båden.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis