Samsung Harddisk

En lille advarsel omkring Samsungs harddiske.

Har oplevet problemer med deres 250GB harddiske som for øvrigt og pludseligt er en udgået model. Jeg ved dog ikke om det har relation til problemerne, men det er en nærliggende tanke.

Den første HD erhvervet d. 19 februar 2009. Efter en behørig Burn-In periode på 11 timer, viste den sig at være fyldt med LBA-fejl, hvilket resulterede i tab af billeddata under den efterfølgende BackUp.

Hentede deres ESTool HD Test Utility som viste at HD'en var fyldt med LBA-fejl og derfor kun kunne udnytte ca. 131GB.

Erstatning modtaget d. 6 marts. Tilstand OK, men skrivehastigheden varierer meget: fra 60MB/s til 3,5MB/s indenfor det samme område som var problemfyldt på den første HD.

Har du en Samsung HD, bør du downloade testprogrammet og teste HD'en før du eventuelt mister værdifulde data.

Mangler du testfiler, så hent filen 42.zip (42.374 byte pakket) på http://www.unforgettable.dk/42.zip

Filen indeholder 165 filer a' 4.294.967.295 byte = 4.503TB, men du behøver ikke at udpakke alle filer.

NB: Har kontaktet Samsung Danmark, som selvfølgelig stiller sig uforstående overfor problemet, men ifølge deres oplysninger er alle deres harddiske produceret samme sted, så jeg stopper med at bruge deres harddiske. Jeg vil ikke miste flere billeder på den konto.


Mvh. Christian

4 svar
 Følg tråden
PeterR
PeterR
3779 4000
Samsung laver ikke dårligere diske end så mange andre, jeg tror bare du har været uheldig.

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Annonce
Annonce
Kassereren
Kassereren Trådstarter
270 9574
Jeg tror også at det er et tilfælde.

Har flere periferienheder fra Samsung som kører upåklageligt. Har indtil videre været et godt mærke, men jeg kan ikke lide deres kvalitetskontrol af HD'en. Selvom de ikke selv producerer deres harddiske, bør kontrollen fungere. Så vidt jeg er orienteret, er HD'en produceret af ExcelStor og det undrer mig, da det førhen har været et kvalitetsmærke.

Jeg har HDTune til at køre i baggrunden. Programmet giver bl.a. et grafisk billede af skrive og læsehastigheden på HD'en, og den er kraftigt nedadgående. Der er desværre endnu ingen læsefejl, men skrivehastigheden over hele disken svinger fra 98MB/sek til 703KB/sek. De dårlige steder ligger ved henholdsvis 49% og 76% af kapaciteten. 703KB/sek svarer til USB1.1 i hastighed, og det er bestemt ikke noget at råbe hurra for.
Testen forgår med filer på 4,2GB, for at få et ensartet resultat.

Håber at der snart opstår LBA fejl så jeg kan få den byttet.

Mvh. Christian

jeg har 4 af deres T166 serie i 400Gb samt en enkelt F1 1Tb de kører alle upåklageligt. 400Gb diskene kører i en Raid5 konfiguration og der finder jeg ikke flere fejl end man gør på eksempeltvist segate, western osv.

Jacob
Kassereren
Kassereren Trådstarter
270 9574

Det er netop det som er smart ved RAID. Du opdager først at noget er galt når den ene disk fejler totalt. RAID betyder "Redundant Array of Inexpensive Disks" men på grund af den dårlige klang anvender industrien for egen regning "Redundant Array of Independent Disks", men det er ikke ensbetydende med at det er OK at lade dårlige diske slippe igennem kvalitetskontrollen.

Problemet med RAID 5 er at harddiskenes ældningsrate eskalerer og den dag hvor den ene disk fejler og RAID Controlleren har travlt med gennemsøge de resterende diske for at genskabe data fra den tabte disk, vil controlleren med stor sandsynlighed støde på en URE (unrecoverable read error rate).

Ved du hvad det betyder. Alle data er tabt.

Rigtige mænd tager ikke BackUp, men de bryder ofte i gråd”.

OK. Det afhænger jo i nogen grad af hvad du gemmer på harddisken(e).

Så hellere RAID 6, men det er dyrt og giver en noget langsommere datastrøm.

Tilbage er den gammeldags form, med 1 hoveddisk og 2 BU-diske, men det virker kun i det tilfælde hvor den nye disk er fejlfri første gang du benytter den som hoveddisk.


Mvh. Christian

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Glædelig jul & ansvarsfraskrivelse
    Over hækken (8 svar)
  2. LDS Batterilader
    Gadgets & dimser (1 svar)
  3. LDS DualBoot IDE kabel
    Lav-Computer (3 svar)
  4. Min kone har puttet et sugerør i motoren.
    Lav-Bil (5 svar)
  5. Linse til en lazer
    Lav-Hobby (1 svar)
  6. PC
    Lav-Computer (8 svar)
  7. Vailant vs Metro (Har jeg fået hvad jeg har betalt for)?
    Grøn energi og sparetips (16 svar)
  8. Keramisk Leje i pumpe
    Lav-Hobby (8 svar)
  9. Nyt projekt, Selvlænsende , Dam og glasfiberstyrhus.
    Lav-Båd (5 svar)
  10. planteformering i vinter
    Lav-Have (8 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her