Jeg har lavet et par franske (dobbelt) døre, og tænkte så at det må da være noget så simpelt lige at hoppe ned i det lokale byggemarked og købe en låsekasse til sådan et par (uden lås, bare til håndtag i begge døre). Men det er der åbenbart ikke nogen der sælger. I den lokale silvan troede de ikke engang at der skulle være forskel på om man brugte en normal låsekasse eller ej, men en låsekasse der kræver et slutblik i karmen kan jo nok næppe hægte sig fast i en låsekasse på den anden dør, så den ide gik jeg altså hurtigt væk fra. Og smøkker jeg et slutblik i den ene dør og en låsekasse i den anden, så begrænser jeg mig jo til altid at skulle åbne den ene sør, hvis jeg kun vil åbne en.
Så hvad gør en klog mand nu ?
Jeg kan simpelthen ikke finde en låsekasse til en dobbeltdør i løs vægt. Kan man lave en selv, eller findes der firmaer der sælger disse, og jeg kan bare ikke finde dem ?
Mine døre gaber omkring 9-10 mm på midten mellem dørene, hvis denne afstand skulle have nogen betydning.