Der siver (fosser) vand ind under mit kældergulv.
Husets kloak går i et 110 mm gulbrunt plastrør ud under fundamentet i kælderen. Udenfor huset krydser det under omfangsdrænet, der består af 80 mm lerrør.
Udenfor kældervæggen, hvor kloakrør og omfangsdræn krydser er bunden af kloakrøret ca. 49 cm under kældergulvets overflade, medens bunden af åbningen i omfangsdrænet er ca. 22 under kældergulvets overflade. Både kloakrør og omfangsdræn er lagt i groft grus, og der hvor de krydser hinanden er der således ca. 16 cm grus mellem dem.
Indsivningen af vand i kælderen sker igennem det grus, der er lagt omkring kloakrøret, hvor det passerer fundamentet. Der er mellem 5 og 15 cm grus omkring røret, undtagen på den øverste trediedel, hvor der er ned til 2 mm, Man kan se, at først blev kloakrøret lagt i grus, som dannede en vold op af siden af røret. Derefter blev gruset skrabet af toppen og en tømt cementsæk blev lagt over, hvorefter fundamentet blev støbt. Dette er vist stort set efter foreskrifterne. Kloakrøret er således ikke indstøbt.
Grundvandstanden skifter med årstiden, i juli måned sidste år var der ikke vand ved bunden af kloakrører (altså 49 cm under gulvets overflade) og i november var vandstanden dér 24 cm under kældergulvets overflade.
Bunden af kloakrøret, der hvor det kommer ud under fundamentet, er ca 270 cm under jordoverfladen og er svært tilgængelig.
Kloakrøret er tilgængelig indefra kælderen, idet der vil kunne hugges noget (mere) af kældergulvet op.
Jeg har prøvet at tætne omkring kloakrøret, efter at have fjernet gruset så godt jeg kunne, men det er kun lykkedes delvist, der siver stadig ca 1 liter vand ind per 3 minutter.
Når grundvandstanden er højest, vil den blive begrænset af omfangsdrænet, men ikke mere end at der ved bunden af kloakrøret vil kunne være et vandtryk på op til 25-30 cm vandsøjle.
Gulvkonstruktionen er næste traditionel: nederst ca 20 cm nøddesten, derpå 5 cm trykfast glasuld og øverst 15 cm beton. Der er ingen plastfilm. Vandet når lige netop så højt op, når det er højest, at det fugter glasulden og dermed betonen.
Det øverste lag beton er af varierende kvalitet. I et rum er overfladen stort set ren, i andre rum er der en voldsom saltudblomstring.
Kældervæggene er opmuret i lecablokke, der går ca 20 cm ned under kældergulvet. Der er i ydervæggene, naturligvis, ikke et kapillarer brydende lag murpap, så ydervæggene er fugtige næste 50 cm op over gulvfladen. Hvad værre er, der er et rum muret op med vægge af halvsten. Disse vægge er opmuret på betongulvet uden nogen form kapillarbrydende pap mellem væg og gulv. Det øverste forholdsvis tætte betonlag er lagt efter at opmuringen har fundet sted. Så disse vægge er fugtige op til ca 60 cm.
Nogen mener, at jeg blot skal koncentrere mig om, at få en tæt overflade på betongulvet, men så står jeg tilbage med de fugtige vægge, hvor ikke engang puds vil blive siddende.
Hvordan løser jeg dette problem?