Fjernvarme (Direkte/Indirekte)

Hej

Håber der er nogen der ved lidt om fjernvarme da jeg er helt nybegynder på det område.

Jeg har lige købt hus hvor der er fjernvarme, jeg skulle lave stuen i stand, dvs. nye plader på væg hvor radiator sad og har derved læst mig til at man skulle lukke for tilløb + afløb på fjernvarmen, jeg lukkede det hele og stoppede cirkulationspumpen, jeg tappede næsten 100 liter vand af radiatoren og demonterede den, der blev dog ved med at komme vand ud af den løbende konstant..

Jeg har nu læst at det muligvis kan være et "direkte" fjernvarmesystem hvor det IKKE er et lukket system, men vand fra fjernvarmeanlægget.

Det jeg så ikke kan forstå, er, at der også er en varmeveksler opover som går til håndvask + bruser,  vil det sige jeg BÅDE har direkte og indirekte fjernvarme eller?
Dette er at der er isolerede rør der går ved siden af varmeveksleren og ud til radiatorerne.  (Vil det sige at det er varmeveksleren der er det "indirekte" system og radiatorerne kører på det "direkte" system med vand udefra? eller??)

Jeg er helt på bar bund, så tør næsten ikke røre mere ved det <imgJeg har dog samlet det hele igen og åbnet for vandtilførslen og sjovt nok er der tryk igen på radiatorer og varme på  ??

Håber nogen har svar på om jeg gør noget galt..

Mvh. Ronniea
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil da håbe du har en varmeveksler til dit brugsvand (bad m.v), synes det vil være lidt ulækkert at bade i fjernvarmevandet ;-)

Hvis du har tappet 100 liter af en radiator, så har du helt sikkert direkte fjernvarme som der ikke er lukket ordentlig for. Der er altså ikke 100 liter i en normal radiator.
Nej vel..   tænkte om det kunne være de andre radiatorer i huset der løber ned til den radiator jeg så har tømt, så jeg faktisk tømmer alle 6-7 radiatorer på en gang?

Men hvornår er det et "indirekte" system så, er det når man har en varmvandsbeholder man selv skal fylde op.. for man kan da ikke fylde vand på sådan et system jeg har, der kører vandet åbenbart direkte udefra og ind og selv fylder radiatorerne op igen når jeg igen åbner for sluserne <img

Det er bare logikken der siger mig det ... 

Jeg prøvede i starten at lukke samtlige termostater på alle radiatorer for så at håbe jeg kun skulle tømme den ene radiator jeg netop ville fjerne.. men det blev bare ved med at sprøjte ud med vand.. tror jeg fyldte 10-12 x 10 liter spande

Hvis du har indirekte fjernvarme anlæg så har du en veksler på varmedelen og enten varmebeholder eller veksler til varmt vand. Man må gerne selv pille ved den indirekte del dvs rør, radiatorer mm.

Har man et direkte anlæg dvs at fjernvarme vandet er inde og vende i radiatorerne så må man ikke selv pille ved installationen.

Ok, så er det helt klart nok et direkte anlæg, da der kun er veksler på brugs-varmvandsdelen og ikke på varmedelen til radiatorerne, så skulle jeg nok ikke have pillet ved det, men har da fået samlet det igen og der er varme på igen, så rører nok ikke mere ved det hehe..

Tak for hjælpen, så ved man da lidt om det når man nu har fået fjernvarme :)

Du kan trøste dig med at du får mere varme for pengene, da der ikke går varme tabt i veksleren. Fjernvarmeværkerne er ikke for glade for direkte anlæg. Går der hul på en radiator i et direkte anlæg, så kan der rende mange x 1000 liter ud hvis man er uheldig og ikke er hjemme. Det var sket engang i det hus jeg bor i (tidligere ejer) og de skiftede i den anledning til indirekte anlæg.
Der er større risiko for brud i et direkte anlæg end hvis fjernvarme vandet kun lige er inde og vende i en veksler. Der er også noget med trykket der påvirker installationen. Går der hul på mit indirekte anlæg så er det kun ganske få liter (25l?) der løber ud.

Der kan være en udfordring at få mest mulig ud af varmen fra et fjernvarmeværk. Pas på med kun at styre via radiatorerne, for så sender du uafkølet vand tilbage til værket og det koster. Når man har direkte anlæg så er der oftest returtermostater på og så skulle det være bedste at regulere på anlægget og lader radiatorene stå helt åbne. Men det kan være forskellig fra installation til installation.

Tegn evt. service på anlægget så kan du få det reguleret ind og få vejledning til styringen. Jeg betaler 500 kr om året. Der er så døgnservice som er gratis at benytte hvis du skulle få et brud.

Annonce
Der kan være en udfordring at få mest mulig ud af varmen fra et fjernvarmeværk. Pas på med kun at styre via radiatorerne, for så sender du uafkølet vand tilbage til værket og det koster...

Hmmm... Før i tiden målte man vist bare på hvor mange m3 fjernvarme man havde igennem sit system og betalte derefter. Dengang var det afgørende at tappe så meget energi som muligt fra det volumen man havde igennem...

Idag mener jeg at man måler mængden af energi der bruges og dermed er det (økonomisk set) uinteressant hvilken returtemp man har...

 

Jep, har man en digital måler med flowmåling og frem og retur-temperatur, så ved man nøjagtig, hvor mange kwh, huset har brugt og altså ikke kun m3.
Skrevet af Jens Schou den 11-03-2009 15:36

Idag mener jeg at man måler mængden af energi der bruges og dermed er det (økonomisk set) uinteressant hvilken returtemp man har...

Det er vist meget normalt at man skal betale en eller anden form for straf såfremt man ikke køler vandet tilstrekkeligt ned, og så er det naturligvis ikke helt økonomisk uinteressant.

Venlig hilsen

Jens

Nemlig, det handler om afkøling. Jo større afkøling desto bedre.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis