Skurrende mislyd fra forhjul?

Hej allesammen,

Jeg har et problem med min kære gamle velholdte passat variant 2,0 16v fra 1990, og håber nogle erfarne gør-det-selv folk i dette forum kan lede mig på rette vej, så jeg kan løse problemet på gør-det-selv værksted med svigerfar eller i det mindste kan gå til en mekaniker med forhåndsviden, så jeg ikke bliver rippet. Jeg bor trods alt i København, hvor moralen til tider er temmelig lav, når det kommer til værksteder.

Problemet:
Når jeg kører kommer der en en kortvarig skurrende mislyd fra den forreste del af bilen som præcist følger omdrejningerne på hjulene. Lyden forsvinder, når jeg drejer til højre, men er ensartet når jeg kører ligeud og drejer til venstre.

Indtil jeg for nyelig, hvor jeg fik skiftet de inderste tandstangsmanchetter/med fed olie (de forgående var temmelig ødelagte), nye styrekugler og en efterfølgende uautoriseret sporring af bekendt på gør-det-selv værksted, var lyden meget svag ved ligeud kørsel og når jeg drejede til venstre, men blev derimod meget tydeligere, når jeg drejede til højre, specielt ved høje hastigheder, hvor der kommer pres på hjulene. 

Efter sporringen forholder det sig altså radikalt anderledes: lyden er blevet noget højere og nu forsvinder den, når jeg drejer til højre (hvor den hørtes sporringen), men er konstant ved ligeud og venstre kørsel.

Jeg tænker det kan være lejrene, men da bilen var oppe på gør-det-selv-værkstedet kunne jeg hverken mærke slør eller høre nogle lyde, når jeg kørte hjulene rundt (lyden fremkommer altså umiddelbart kun, når bilen bærer sin egen vægt).

Jeg håber, at I kan hjælpe mig, da lyden er frustrerende og jeg ikke ved om, det er risikabelt at køre rundt med.

Hej allesammen, Jeg har et problem med min kære... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Tak for de gode tips, jeg tror jeg bestiller nogle hjullejer hos mekonom, så jeg får en god kvalitet, eller kender i et andet mærke som er bedre end t-hansens produkter som jeg har læst meget dårligt om? 

Er der i forøvrigt nogle som kan svare på, hvorfor bilen skure når den kører lige ud og ikke når den kører mod højre?

Når du drejer til højre, aflaster du det inderste hjul i kurven, altså det højre, idet vognen krænger mod venstre og vægten forskyder sig til venstre.
Det er en helt klassisk sikker måde at afsløre et hjulleje på. Sandsynligvis er der ikke slør at mærke endnu, men du kan roligt give dig i kast med opgaven alligevel. Det løser ikke sig selv! :)
Når lejet er skilt ad, og du evt. vasker dem rene vil du se at lejebaner og ruller er brune eller det der er værre. Bare det de er brune men rimelig pæne er nok til at de rumler. Mange gange kommer det af at pakdåsen er sløj og der kommer vand ind til lejet.
Hvis den ikke siger noget i venstre side, ville jeg ikke gide skifte de lejer. De kan holde i lang eller kort tid endnu pga en mere heldig pakdåse, og måske smider du vognen ud længe før problemet kommer.
God arbejdslyst. (Jeg tror også jeg ville nappe hele fjederbenet, men pas på ikke fjederen smutter af. Jeg kender intet til VW)

Med venlig hilsen
ktm

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis