Nybegynder

Hej allesammen.

Jeg er igang med at overtale "fruen" om at det vil være det helt rigtige at
købe en lille gammel sejlbåd.
Så derfor har jeg et par spørgsmål:

Duelighedsbevis:

Er det et krav til alle både eller er der en hvis størrelse eller slet ikke
noget krav?
Hvad koster det ca?

Forsikring:

Skal en båd ansvarsforsikres og hvad koster det?

Hvad med kasko?

Hvilken størrelse har en begynderbåd?

2 voksne + 2 børn.

Kan man godt bare købe en gammel 20 fods sejlbåd til 15.000,- og så er man
igang?

MVH Frank fra Bornholm

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et godt råd,meld dig ind i en sejlklub hvor de har en sejlerskole
der kan du tage et duelighedsbevis og så får du også en ide om hvilken
størrelse båd der er relevant for din familie.Og lad endelig fruen få lært
det også ellers tror jeg ikke du får megen fornøjelse af det.
Men nej der er ikke krav om duelighedsbevis.
Hvis din båd skal ligge i en havn forlanges der ansvarsforsikring.
God fornøjelse
Hans

>Duelighedsbevis:

Der er ikke noget krav. Men det er en god ide at tilmelde sig
sejlerundervisning i den lokale sejlklub.

>Skal en båd ansvarsforsikres og hvad koster det?

Hvis man kommer til at lave en skade på en anden båd, er det _meget_
kedeligt og måske også _meget_ dyrt, ikke at have ansvarsforsikring.

Det er umuligt at sige hvad det koster uden at vide hvilken båd det
drejer sig om. Ring rundt til de forskellige forsikringsselskaber og få
et tilbud.

>Hvilken størrelse har en begynderbåd?
>
>2 voksne + 2 børn.

Der skal være 2 køjer på mindst 1,9m
og en trekantkøje på mindst 1,8m hvis i skal sove i båden.

De fleste 22-23 fods både er små nok til at være lette at håndtere og
store nok til at man kan tage på ferietur i dem.

>Kan man godt bare købe en gammel 20 fods sejlbåd til 15.000,- og så er man
>igang?

Jo, det kan man godt. Men gør dig selv og konen en tjeneste: Gå begge to
til sejlerundervisning. Det bedste er at gøre det _før_ i køber båd, så
får i en fornemmelse af hvad i går ind til.
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
Ansvarsforsikringen kan der godt siges noget om, idet et sejlklubmedlemskab
kan give en mulighed for at få en CODAN ansvarsforsikring til et fast og
ret lille beløb, såfremt klubben har villet infdgå aftalen (cirka 130-140
kr årligt uanset hvilken båd man selv har, men tjek det eventuelt hos DS http://www.sejlsport.dk/ ). Selv uden denne rabat udgør ansvarsforsikringen
ikke nogen stor post, og jeg ser ingen grund til forbehold overfor
ansvarsforsikringen. Omkostningen er lille og ansvaret er stort, tegn en
forsikring. Kasko er en anden sag, som der gjort rede for.

Men der er et hovedbudskabet, synes jeg, i et svar om hvordan man kommer
igang.

Det gør man, ved at kontakte den lokale sejlklub.

På Bornholm er der, såvel som mange andre steder i landet, kyndige og
hjælpsomme lokale folk som kan give råd, der også tager de nødvendige
hensyn til lokale forhold (vejrlig, farvand, eksisterende flåde osv).

venlig hilsen
Jørgen Holm

Hej

Et duelighedsbevis kostet for ca. 2300 kr. og forsikring ca 1600 kr. Ang.
båden så skal man heller ikke købe en alt for lille båd. Jeg har selv en 25
fod`s og den er ikke for lille. Husk på at det ikke bare er dig som skal
lide at sejle derfor er det vigtigt at alle får en succesoplevelse.

MVH

sl
Det passer meget godt;I vores sejlklub kontingent +ca.600 pr.næse/sæson til
vedligeholdelse af skolegrej indtil du har lært det, normalt 2 år - enkelte
på et, nogle få på 3år.

Kontingentet indebærer adgang til en masse gode legekammerater, som stiller
op når det kniber med færdighederne - og det er såmænd ikke at foragte.For
en familie som din 2+2 ville hos os blive 150 pr. måned, for ungerne skal
vel ikke være udenfor, vel?
--
Venlig hilsen
Svenn.
Husk at fortælle ungerne om sejlsportens glæder..

Annonce
Hej nybegynder!

Du har allerede fået en del gode råd - men jeg vil lige føje en ting
til:
Det er nyttigt at gå på sejlerskole, og duelighedsbevis er et 'must',
men I skulle sørge for at I BEGGE sejler klub-kapsejladser sammen med
mere erfarne kolleger, og - ikke mindst - i ALT SLAGS VEJR! Det er
vigtigt at få erfaringer med hårdt vejr og krisesituationer, så man
lærer at bevare roen og overblikket, hvis/når man får brug for det.
Vejret kan jo godt skifte ret pludseligt, og er man langt fra havn, så
sidder man i det. Ved man, hvad man skal gøre, så kan lidt
friskvejrssejlads være en fornøjelse. Få også børnene engagerede og
find ud af, hvad andre gør, når det regner og blæser. Min erfaring er,
at de mindre børn bliver søvninge når det vipper, og de har det egentlig
bedst i en lun køje - så langt agter som muligt. Den størrelse båd i
snakker om, giver næppe mulighed for at de kan ligge under en sprayhood.
Tursejlads handler også om, at man har det godt, mens man sejler, ikke
fryser osv. Jo mere aktiv man er, jo mindre tendens har man til søsyge.
Mad og drikke med jævne mellemrum. Der skal også navigeres. Børnene kan
sagtens både styre og indrages i navigationen, så de lærer det. Børn er
som regel ikke interesserede i længere ture, så de er stærkt motiverede
for at regne ud, hvor længe der ca er til næste pølsevogn og slikbod.

En vigtig ting er at træne havnemanøvrer, så det ihvertfald ikke bliver
en selv, der bidrager til underholdningen i havnen. Her skal hele
familien arbejde sammen i hold. Selv mindre børn kan hurtigt lære at stå
parat med en (løs)fender og droppe den ned på det rigtige sted, så man
ikke skrammer båden, hoppe i land med et spring osv, og der er stor
fornøjelse ved at lave en perfekt holdopvisning ved fortøjning. Der er
altid publikum i havnene.... ;-)

Svømning, redningsvest, sikkerhedsline og redningsøvelser er
obligatoriske. Sørg for, at der er klare regler. Lav hyppige 'mand over
bord' øvelser fx med en redningsvest - også når det blæser - og lad alle
prøve at bjerge den - det mindsker lysten til at droppe
sikkerhedsreglerne.

Øvelse gør mester - og det er ingen skam at øve sig.

MVH Thomas
(webmaster på www.aarhussejlklub.dk)

Held og lykke med det. ;-)

>Duelighedsbevis:
>
>Er det et krav til alle både eller er der en hvis størrelse eller slet ikke
>noget krav?
>Hvad koster det ca?

Kravet må værre at du ved hvad du gør. Et duelighedsbevis er kun et stykke
papir, men er desuden et bevis over for dig selv (og andre) at du ved lidt
om det at sejle med sejl.

>Forsikring:
>
>Skal en båd ansvarsforsikres og hvad koster det?

Ja. Det er idag ikke sjældent at se både til 250.000 - 1.000.000 kr. i de
danske havne, og hvem har råd til at erstatte ting i den prisklasse, ud af
egen lomme.

>Hvad med kasko?

??? Der er ren kost-benefit. Hvis premien for båden er for stor i forhold
til bådens pris, så lad være, men så snart prisen på båden stiger er det
altid en fordel.
Jeg har lige for tiden min båd på værft, da mine forældre var så uheldige at
"slå" hul i fribordet. Pris. 25.000-30.000 kr.
Min "risiko" 4.500. (selvrisiko og præmiestigning)
I mit tilfælde var det utroligt rart, ikke at skulle bekymre mig om hvordan
jeg nu skal få lavet denne her skade.

>Hvilken størrelse har en begynderbåd?
>
>2 voksne + 2 børn.

Fra den ene ende til den anden. ;-)
Jeg lærte at sejle i en 18 fods Balaton, og tro det hvem der vil, vi hvar 2
voksne og 2 børn plus hund, på sommerferie flere år i streg.

>Kan man godt bare købe en gammel 20 fods sejlbåd til 15.000,- og så er man
>igang?

Det lyder for billigt, og for småt.
Hent et katalog fra den lokale skibsproviantering, og se priserne på
"reservedele" til både. Tag i betragtning at en ny sejlgarderobe let koster
over 15-20.000. En påhængsmotor fra først i 90'erne er ikke en ny motor, og
en ny koste også flere tusinde kroner. Så selve udrustningen på båden er ret
vigtig at chekke før du kaster dig ud i et bådkøb.
20 fod er ikke ret meget, specielt i det farvand du skal ud og sejle i. En
positiv oplevelse for hele familien er ikke afhænging af hvor stor båden er,
men alt efter alderen af børnene, er et minimum af komfort ikke nogen helt
dårlig ting.
Umiddelbart vil jeg tro at 24-28 fod er rimelig. ( Du kan godt få pæne og
gode skibe i den størelse for omkring 50-60.000)
Der er en ting der er rart at vide om bådpriser. det er altså ikke en bil.
Prisen falder ikke hver eneste dag, og ved en alm. veligeholdelse, kan du
somregel få de fleste penge hjem igen ved salg.

>MVH Frank fra Bornholm
>
MVH David fra Fredericia

Meget godt er allerede sagt til dig. Hvis jeg var dig ville jeg købe en træ-Folkebåd. Du kan få en pæn brugt for 25.000,- hvis du selv er parat til at holde den ved lige. Båden sejler rigtig godt og har kun storsejl og fok.
Tag duelighedsprøven og gør det sammen med din kone. Du har afgjort brug for den viden som prøven giver dig.
Held og lykke

------------------
Simon Hansen
www.rj85.mobilixnet.dk
Tjek Dansk RJ Klubs hjemmeside..!

Simon Hansen
www.rj85.mobilixnet.dk
Tjek Dansk RJ Klubs hjemmeside..!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis