Nyt oliefyr og i så fald hvilket?

Hej

Jeg skal inden for de kommende 3 år have udskiftet min olietank i henhold til lovgivningen. Olietanken står indendørs og er ikke rustangrebet eller noget andet, men det hjælper vist ikke? I den forbindelse har jeg overvejet, om jeg samtidig skal udskifte oliefyret. Mit hus er fra 1950 og opvarmes af en Salamanderkedel (type DFJ SALM. 0) med en ST 108 Sterling 25-brænder fra 1996 på. Ved seneste eftersyn for knap 1 år siden blev følgende målt på fyret: Sodtal: 0 O2-% : 7 Temp.: 188 C Tab: 9,4% Dertil kommer en gammel og stor varmtvandsbeholder – jeg ved ikke om der er 100, 200 eller 300 liter i sådan en. Huset er på 138 m2 fordelt på 2 etager samt en 78 m2 stor kælder. Den gennemsnitlige olieforbrug har over de senest 5 år ligget på godt 2.700 liter om året.

Mit spørgsmål er så, om det vil kunne betale sig at skifte oliefyret. Min tekniker siger, at det performer udmærket, men når en del af installationen nu skal udskiftes alligevel, kunne det være en anledning til at få effektiviseret vores varmeanlæg.

Hvis et nyt oliefyr er en god idé, er et A-mærket oliefyr så det bedste? A-mærkede oliefyr ser uforholdsvis meget dyrere ud i anskaffelse, hvis man sammenligner med et anskaffelsesprisen af et B-mærket fyr og sammenholder det med forskellen i udnyttelse af olien. Jeg har dog kun lavet en hurtig beregning baseret på http://tools.sparolie.dk/positivliste.asp , hvor jeg har sammenlignet det bedste A-fyr (Vliessmann Vitoladens 300-W9) med det bedste B-fyr (Baxi Baltic B 18) ved at gange mit nuværende olieforbrug med de respektivere fyrs årsvirkningsgrad og sammenlignet den beregnede besparelse med forskellen i indkøbspris på en VVS-side på internettet.

Jeg skal måske lige tilføje, at jeg har set bort fra alternative varmekilder såsom jordvarme, da disse åbenbart fungerer bedst ved gulvvarme, hvilket vi ikke har i vores gamle hus, og jeg skal ikke i gang med at lægge gulvvarme i hele huset. Jeg foretrækker også olie frem for gas, da jeg derved kan koble det nye fyr på samme skorsten, som min brændeovn er koblet på.

Til sidst: nogle bud på gode håndværkere til rimelige priser i Københavnsområdet?
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
jeg kan ikke lige svare præsist på dine spørgsmål men blot huske dig på nogle ting...
ved et nyt olie fyr får du en ny brænder som kan være mere effektiv - en ny brænder kan du sikkert også få til dit gamle fyr....?
et nyt fyr vil dog sikkert være isoleret bedre, og vil deraf have mindre varmetab til omgivelserne - i den forbindelse er det værd at bemærke om du har glæde af varme afgivelsen i det rum som fyret står i (vasketøj, fugt svamp m.m.) - hvis du "bruger" varmen vil du blot opleve at du efter at have skiftet til et bedre isoleret system skal opsætte en radiator i kælderen.....lidt frem og tilbage i samme arbejds gang.
varme stiger i øvrigt opad, så varme i kælderen får du glæde af som gulvvarme i stuen.

I stedet ville jeg vælge at bruge krudtet (pengene) på dette:
en ny brænder (hvis den kan fåes bedre end din eksisterende)
en solfanger på taget (3-6 m2) samt en ny varmvands beholder som er egnet til solfanger.

Du vil herved kunne fortsætte med dit olie fyr og få glæde af "tabet" i vintermåndederne, hvor din kælder varmes op (tør kælder uden skimmel) og i sommerhalvåret kan du helt slukke for oliefyret og "nøjes" med gratis solvarme - her vil du således med sikkerhed kunne halvere dit "energi tab" fra oliefyret, samtidig med at du spare forbruget.
typisk er tilbage betalings tiden 6-8 år, hvorefter du begynder at tjene penge på det.

håber du fanger mine pointer

hilsen en glad solvarme ejer som på grå dage modtager 22 grader gratis varme til gulvvarmen i sommerhuset - solskins timerne er en helt anden historie


jordvarme har jeg også haft erfaring med, men det var ikke en god erfaring (15-20 år siden) - anlægget havde svært ved at varme højere end 45 grader
Tak for tippet. Jeg har selv overvejet solvarmen også, men mit hus ligger præcis nord-sydvendt med gavle i nord og syd og taghældning mod øst og vest. Jeg formoder, at solcellerne helst bør vende mod syd? Hvis ja er muligheden udelukket - jeg skal ikke have solceller stående i haven.

Jeg er fuldt klar over den tabte varme ved at fjerne det gamle fyr, men det må løses med en radiator. Der er jo også en fordel ved at få olietanken ud og fyr og vandvarmer gjort mindre og hængt op på væggen, for så kan jeg jo få et velfungerende rum. Det er det ikke i øjeblikket.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis