Speedbådskørekort - den fulde bekentgørelse

Bekendtgørelse om uddannelseskrav m.v. til førere af visse motordrevne
fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20

(Speedbådsfører-bekendtgørelsen)

I medfør af § 18, stk. 2, og § 27, stk. 2, i lov nr. 15 af 13. januar 1997
om skibes besætning fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for førere af planende
fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 og med længde og
fremdrivningseffekt som anført i bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for førere af planende
fritidsfartøjer med en længde under 4 meter og en fremdrivningseffekt på 19
kW eller derover.

Stk. 3. Fartøjets længde i meter er skroglængden overalt (loa) minus
eventuel fenderliste.

Stk. 4. Ved planende fartøjer forstås et fartøj med V-formet bund, et
bredt fladt agterskib og ingen egentlig køl eller fartøjer, der er bygget på
en sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet.
I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj er omfattet af denne
bekendtgørelse.

§ 2. Førere af fartøjer som nævnt i § 1 skal

1) være fyldt 16 år, og

2) have bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat prøve i sejlads med sådanne
fartøjer og have erhvervet bevis herfor.

Stk. 2. Personer, der som minimum har bestået duelighedsprøve i sejlads
for fritidssejlere, anses for at opfylde kravet i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder fritage for
den i stk. 1, nr. 2, anførte prøve. Fritagelse for prøven kan dog kun gives,
når vedkommende dokumenterer på anden måde at have erhvervet sig
tilstrækkelig teoretisk og praktisk kendskab til sejlads med fartøjer
omfattet af bekendtgørelsen.

§ 3. Overtrædelse af § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse straffes med
bøde.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1999.

Stk. 2. Personer, der er fyldt 16 år, og som ved bekendtgørelsens
ikrafttræden kan dokumentere at have været ejer eller bruger af et fartøj
som nævnt i § 1 i mindst 1 år, skal dog først have aflagt den i § 2 anførte
prøve senest 1. juni 2002.

--
Søren Arnvig

-------------------------------------------------------------------------
Dive Nitrox : EAN21 / the original strong taste
-------------------------------------------------------------------------

0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis