Blekinge Skærgård

Her i familien har vi lyst til at sejle til Blekinge skærgård i ferien.
Imidlertid er det ikke lykkedes mig ved opslag på internet og forespørgsel på biblioteket at få ret
meget at vide.
Det, jeg godt ville vide lidt mere om er:
Hvor meget skærgård er der at komme efter? Hermed mener jeg Hanö-bugten indtil Karlkrona - vi skal
også hjem igen.
Hvordan er det med de såkaldte skydsområder? - er der stadig store områder, som er lukkede?

Jeg vil gerne høre om der er nogen, som har nogen erfaringer, vi kan bruge?

venlig hilsen

Hans Granlie
Markvænget 105,
6520 Toftlund
Danmark

[email protected]
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan sagtens bruge 3 uger på en tur til Blekinge skærgården,start på
Kåseberga med at se "Ales stenar" det er nordens største skibssætning med en
fantastisk udsigt og ellers er der skærgård nok
at tage af. Skydsområderne er indtil videre nedlagt.God tur.
Hans.

Blekinge skærgård var sidste år vores første fjernmål og er efter vores
mening virkelig værd at sejle efter. Hanö er spædende, Tjärö er et must,
selvom det er kraftigt besøgt. Hvis vejrudsigten tillader det er Utklippan
et spændende sted at besøge, og imellem disse steder er det en masse både
naturhavne og småhavne, som man kan bruge lang tid på at udforske.

> Hvordan er det med de såkaldte skydsområder? - er der stadig store
områder, som er lukkede?
>
Skydsområderne er tilgængelige for alle, også udlændinge. (faktisk tror jeg
de er nedlagt).
> Jeg vil gerne høre om der er nogen, som har nogen erfaringer, vi kan
bruge?
I bør uden tvivl anskaffe Båtsportkort serie F, og følge med i kortet med
pegefingeren, men det ved I sikkert hvis I har sejlet i skærgård før.

med venlig hilsen
Jens Skov
Svaneke, Bornholm

Vi sejlede eskadresejlads med Havsejlerne ( www.occd.dk ) i Blekinge
skærgården, og kan varmt anbefale området. Der er mange muligheder for gode
oplevelser, og området er endnu ikke så overrendt som skærgården i Bohuslen
fra Gøteborg og nordover. Vi kan varmt anbefale at passe turen således at
man kan deltage i den store Østersjøfestival som løber af stabelen i
Karlstad medio juli. Festival'en er en byfest/jazzfestival hvor der er
masser af god jazz musik på gader og stræder samt naturligvis en masse anden
gøgl og fest. Du kan se billeder fra vor tur sidste år på min hjemmeside
www.drive.to/viking )

Karlskrona kan også varmt anbefales bl.a. det store Sjøfartsmuseet.
Endvidere vil jeg anbefale at du aflægger besøg på Butikken Svensk
metalkonst. Her findes en meget flot butik hvor især afstøbninger af de
originale Vasa kanoner kan ses (og købes) Butikken ligger på Saltø - den
vestlige del af Karlskrona - og der er ( gratis ) liggeplads umiddelbart
nedenfor butikken. Hvis du vil ligge billigt kan jeg anbefale Saltø
fiskerihavn som ligger i den vestlige del af Karlskrona.

Der er utallige ankermuligheder ved de mange småøer i området, men det vil
komme for vidt at nævne dem her. Tjærø og Arpø er dog to meget gode steder

God tur

Hilsen Arne Poulsen
Email: [email protected]

Man får jo nogle fif her!

Da vi i forvejen skal til Bornholm er der jo ikke så langt til Blekinge, men
jeg har et spørgsmål:

Hvordan ankrer man ved en klippe?

Tore Johannesen
Dafne
Lynetten

Du sejler stille og roligt frem mod det sted hvor du havde tænkt dig at
ligge. Når du synes at afstanden er passende dropper du ankeret (fra agter),
her firer du stille og roligt ud indtil du når klippen, her hopper forgasten
elegant i land med forfortøjringen, der er sikkert et træ en klippeblok i
kan gøre fast til. Eller ligefrem nogle bjergkiler som sidder der i
forvejen. Nogle er placeret der af diverse organisationeer (Krysserklubben,
turistforeninger osv.), så der kan være nogle der har forret til dem (som
DS-bøjerne). Som du kan se er det ganske nemt, men som indenfor alt andet i
sejlsport er der rig mulighed for at lave underholdning for de nærliggende
både. Dette baserer sig på de begrænsede erfaringer en enkelt tur til
skærgården giver.

Jens Skov
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis