Skrevet af bazze den 08-02-2009 19:47
JEG HAR SAKSET I CITATET:
Det vil næsten altid være smart at få en veksler istedet for en varmtvandsbeholder; både pga en bedre drifts-økonomi og pga risiko for legionella. I dk dør der ca 20 personer om året af legionella; mest ældre og i forvejen svagelige sjæle. Legionella kan trives i varmtvandsbeholdere hvis temperaturen ikke er høj nok.
En veksler er så absolut et fornuftigt træk i forhold til en varmtvandsbeholder hvis man har en fjernvarmeforsyning der er stor nok..og det har Århus :-)
Hvor i består det smarte i at montere en veksler kontra beholder mht. legionella?
Legionella kan trives i alle typer rør/beholdere/vekslere hvis vandet ikke bliver varmet op til 53 grader celcius. hvor ved bakterien dør. Varmer man op til over 55 grader celcius udfældes der kalk. Desuden er legionellaramt vand heller ikke farlig at drikke, højest lidt ulækkert, men, der hvor det
KAN gå galt er når man går i brusebad, for der er vandet i dråbeform som en aerosol og kan komme ned i lungerne som damp.
Skal man opsætte en veksler i stedet for varmtvandsbeholder skal man kontakte fjernvarmeværket og få en tilladelse, gerne på skrift, da det ikke er alle værker der tillader dette. De værker der tillader dette er tilsyneladende for nedad gående da man mange steder bruger fjernvarmeforbrugernes varmtvandsbeholdere som en ar "buffer" i spidsbelastningsperioderne. I det område jeg bor i bliver der ikke givet nogle tilladelser. Og uanset hvilke løsning der kan anvendes, skal værket altid kontaktes for en besigtigelse og en godkendelse af anlægget inden ibrugtagning.
Mvh. Birger