Græsplæne i ukrudtsjungle

Vi fik kørt jord ud i haven sidste år men nåede aldrig at så græs.... Inden året var omme havde vi haft 1 meter højt ukrudt på ca 3000m2 have !!!

Det skal her til foråret blive til græsplæne....

Kan det fræses/ploves ned eller skal det bare have en omgang gift og så fræse bag efter ?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
græsset kan først spire og gro når jorden er blevet lun (over 10 grader). Hvis jeg var dig ville jeg benytte mig af at ukrudtet, der er rodfæstet begynder at gro tidligere. Når ukrudtet begynder at vise vækst, hvilket nok er i begyndelsen af april, vil en roundupsprøjtning gøre underværker. Efter en tre-fire uger når ukrudtet viser tydelige tegn på nedvisning kan du forberede græssåningen ved en grundig fræsning (og afrivning af ukrudt hvis nødvendigt). Når beddet er tjenligt efter fræsning i maj er det så tid at så græsset.

Men lur mig. Et par sekunder efter jeg har trykket send kommer de første harmfulde svar, der anfører, at det er helt unødvendigt at bruge sprøjegift. Og de har ret - hvis man har tid og energi til det, kan man sagtens fræse, rive, fræse, rive osv sig fra det. Men til 3000m2 skal man nu have lidt overskud i hverdagen, hvis ikke resterne af det rodfæstede ukrudt skal tage overhånd fra det nysåede græs
.

Det her er da åbenlys et af de tilfælde hvor at der er brug for lidt kemi.
Ellers en god vejledning fra lars.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Næ, du fræser bare hele herligheden som den er til foråret.

Når det er gjort river du alt det ukrudt sammen der ligger over jorden, så fræser du en gang til på den anden led, river igen og planere.

Så sår du dit græs og der kommer jo så ukrudt op sammen med græsset, men
ukrudtet kan ikke tåle at blive slået med din plæneklipper, så det betyder ikke en dyt og mælkebøtter, kløver + enkelte andre kommer alligevel, round-up eller ej.
 
Hilsen ame

Jeg har som anlægsgartner flere gange kæmpet med hybenroser i jord, der skal anvendes til græsplæne (Rosa rugosa). De skæres ned med motoriseret hækklipper eller kædesav (husk sikkerhedsudstyret), hvorefter jorden fræses godt og grundigt på kryds og tværs, rives for rødder og planeres for græssåning.
Der vil antageligt være en vis fremspiring af stort ukrudt; men tag det roligt, det tager plæneklipperen.
Hen på sommeren, når græsset er veletableret, vil evt. stort ukrudt: mælkebøtter, tidsler, bjørneklo, bynke m.m. kunne sprøjtes væk med hormonmiddel (MCPA) som f. eks plænerens, Toxan o. lign. Det slår ikke enkimbladede planter son græs og løgplanter ihjel.
Midlet må ikke bruges senere end 1 august og kun i den angivne dosis.
Undgå at tæppesprøjte hele arealet, men brug punktsprøjtning, hvor du går specifikt efter "problemukrudtet".
Ja, jeg bruger kemisk krigsførelse, men har kun anvendt ca. 3/4 l på 4 år og har certifikat.
Baadsen/Aktiv Havepleje
Opskriften er god, men jeg ville nu til enhver tid vælge at sprøjte hele arealet eller som minimum mange meter uden omkring problem områderne også. Der er ikke noget der er mere træls at skulle sprøjte en gang mere fordi man kun lige tog de værste steder.

Angående brugen af mcpa har jeg vel brugt 200 liter på 4 år hehe
Annonce
Sprøjt, sprøjt, sprøjt med Roundup i det tidlige forår. Ellers bliver du den lille og skal bruge uanede store mængder brændstof til traktorer og andet spændende grej, for at få bugt med ukrudtet.
Kun en helt særlig ivrig miljøfreak, kan tumle så meget ukrudt.
Jeg har været igennem al det miljøfis og har opgivet. Nu får gårdsplads m.m Roundup et par gange om året, og græsset, 3000 m2 bliver voldklippet og får ingen kunstgødning, og jeg glæder mig over tørke, så lortet svides helt af!!
Køb Roundup i den lokale foderstof. Det koster kun en beskeden brøkdel der ift byggemarkederne, og pas på ikke at købe det der er færdigblandet til brug. Der kommer du til at betale en kæmpeformue på vand, som er blandet i the real stuff.
HUSK, kun en tåbe frygter ikke haven!!!

PS, Min barndom gik for en stor dels vedkommende med at hakke 600 m2 landbrugsgårdsplads samt kilometervis af sukkerroer og senere på forsøggård endnu flere kilometer forsøgsurter. Da forlod jeg landbruget uden ønsker om at køre med hakkejern. Nu står den på dejlige sprøjtemidler!! <img src="/DesktopModules/NTForums/themes/LDS/emoticons/smile.gif" align=absMiddle border=0>

Med venlig hilsen
ktm

 

Hmm, jeg ved sgu ikke om jeg er miljøfreak, men synes måske nok det er lidt ude i hampen, hvis man skal til at prale af hvor meget gift man bruger om året!!!

Hvis man slår sit græs tit det vil sige ca. 2 gange om ugen i højsæsonen, så er der ikke mange andre planter end græsset der overlever, ihvertfald ikke bjørneklo, bynke osv. de dør hurtigt når de bliver klippet hele tiden.
Så jeg kan egentlig slet ikke se formålet med at bruge gift
i forbindelse med en græsplæne??
Og hvis man har en have på 3000 m2 eller mere, så må det vel være fordi man har lyst til at passe have ?
Der er da ikke noget der er lettere at holde end en græsplæne, du skal bare have en klipper der passer til størrelsen af den plæne den skal klippe.

Hilsen ame
God arbejdslyst!! :)

Med venlig hilsen
ktm

 

Hvis det var mig du hentyede med at "pral" af kemikalie forbrug var det som en direkte kommentar til baadsens oplysninger om hans forbrug.
For mig er det nemlig en totalt uvæsentlig kommentar om man bruger 4 liter eller 200 liter. Det har INGENTING at gøre med pral, men blot for at åbne øjnene for at det jo afhænger totalt af mængen af areal man skal over.

Det er jo fint at være stolt over man kun har brugt 3 liter de sidste 4 år, men hvis man kun sprøjter i sin altankasse er det jo nok stadig for meget!

Hej Kasperkk

Jeg ved ikke om det specielt var dig jeg hentydede til,
men du føler dig jo åbenbart truffet..hehe
Grundlæggende mener jeg ikke man har behov for sprøjtemidler til privat brug
og ihvertfald slet ikke i forbindelse med en græsplæne, som jo er det tråden handler om.

Desuden er dit synspunkt da så rigtigt angående forbrug kontra størrelsen på det areal man sprøjter, bortset fra at selvom du uden tvivl dosere rigtigt, er det jo alt andet lige et større areal der bliver "hældt over med lortet"

Det er en sjov verden vi lever i, i den ene tråd skriver folk om hvor vigtigt det er at de 3 deciliter kædeolie på ens motorsav er vegetabilsk og miljøbenzin og jeg skal komme efter dig, i den anden tråd anbefaler de samme folk brug af sprøjtemidler
i forbindelse med etablering af en græsplæne???

Hilsen ame

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis