hvordan sætter man vinduer i? dreamer81 430 8900 29-01-2009 21:56 jeg har købt et 48x58cm vindue til badeværelset da det gamle skal skiftes.Hvordan sætter man sådan et vindue i? Pga størrelsen mener jeg godt selv jeg kan skifte det. 2 svar Følg tråden Annonce Annonce Annonce
Matt 61 8900 29-01-2009 22:02 Spørg producenten om de har en monteringsvejledning, det har de fleste.. Ellers kan du gå efter JVK's http://jvk.dk/uploads/forsiden/PDF/Brochurer/Monteringsguide.pdf <p>"<strong>DIY or DIE!</strong>"</p>
Twist 1685 2860 31-01-2009 19:15 Tja, det er normalt ikke så svært. En lidt generisk vejledning vil være noget i stil med: Fjern det gamle vindue + vinduesplade/karm mm. Tag nu et par knudsenkiler eller afstandsstykker og læg dem på muren. Hav nogle flere klar. Stil nu dit vindue op i hullet på kilerne, og brug de øvrige kiler til at holde det nogenlunde fast. Husk at en kile kun vender EN vej, det kan derfor godt betale sig at have vinduet åbent hvis du monterer det alene, så du kan montere kiler fra begge sider så vinduet ikke falder ud. Er der ikke tale om en fastkarm vindue, så kan du evt. nøjes med at montere karmen, og så montere selve vinduet bagefter. Tag nu et vaterpas og en tommestok og sørg for at dit vindue sidder som det skal. Flyt på kilerne efter behov. Skal der karmskruer i karmen, så skal de i nu. Hvis du bruger byggeskum, så skal du istedet først sætte vinduet i karmen igen. Sørg for at vinduet kan åbne uden problemer, og dobbelttjek at vinduet sidder lige inden du skruer fast/fuger. Man kan let komme til at skrue/skubbe det skævt under monteringen, og det er noget rod at skulle starte forfra. Nu lader du så byggeskummen tørre eller hvis du bruger karm skruer, så tager du lidt glasuld fugebånd og stopper ind mellem karm og mur. Udvendigt fuger du så med lidt mørtel, og monterer en sålbænk. Evt. en alu der er hurtig at montere. Indvendigt giver du så lige revnen lidt akrylfugemasse (husk at finde en der ikke indeholder phtalter, eks. basic fra silvan). Nu kan du så montere evt. vinduesplade