Højglansmaling af bord

Hej

Jeg har lavet et bord af 2x22mm MDF limet sammen. Alt er slebet ned med korn 80 og derefter korn 240. Derefter grundet og slebet med korn 240.
Jeg har nu malet med en sort alkyd højglans 90 med en (for billig, ikke-fin cellet) rulle og der er nu mange luftbobler i det påførte malingslag.

Hvordan kommer jeg videre? Målet er selvfølgelig en glat højglans overflade uden bobler. Jeg VIL lave det selv.

Skal jeg slibe det ned? Bruge rulle/pensel? Blande maling med terpentin for at det glider mere ud?

Mvh Thomas
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du et billede ? Det lyder underligt med de luftbobler med mindre du har grundet med noget oliebaseret der ikke kan lide din maling.
Ofte vil du opleve at når du ruller malingen på så vil der komme en "struktur" i malingen. Den kan du normalt slibe væk efterfølgende, polere og siden lakere. Så opnår man et højglans resultat.
Af samme årsag vælger jeg normalt enten spray eller pensel når jeg vil have et helt glat resultat.

Skrevet af Twist den 21-01-2009 10:09
Af samme årsag vælger jeg normalt enten spray eller pensel når jeg vil have et helt glat resultat.


Kan man godt få et glat look med pensel? Altså hvor malingen flyder sammen og ikke danner spor efter penselstrøg.

Er det er speciel pensel?
...... højglans og glat overflade:  ...............sprøjtemaling ...................


....god arbejdslyst..

....... g.lykke...........
Sprøjtemaling giver det bedste resultat, helt sikkert. Men med en god pensel og en lidt fortyndet maling så flyder malingen selv "sammen" igen. Det er dog vigtigt at man ikke giver et for tyndt lag, da der skal være noget plads til at malingen kan "arbejde". Det er meget normalt at man forsøger at spare lidt på materialerne, men i princippet, så er et tykt lag maling både lettere at lægge, og lettere at behandle efterfølgende (efter min mening). Men som alle andre også siger, spray er lettere at arbejde med, og giver et mere ensartet resultat med en mindre mængde maling, og også med mindre erfaring. Men netop fordi du vil op på noget højglans, så ville jeg nu nok vælge at male frem for at spraye da man så har mere at slibe af når maligen skal slibes pæn. Det kan en prof naturligvis sagtens klare med to lag spray, men så god er jeg i hvertfald ikke.
Annonce
Tak for svarene.

--> Twist. Skal jeg slibe malingen bagefter? Hvordan får jeg den så pæn igen... polering? Klarlak?
slibning og polering er næsten det samme. Polering foregår normalt med så fint et korn (eller evt. en blød børste) at der stort set ikke bliver taget noget af emnet. Spørgsmålet er derfor hvor groft man skal starte, og så bevæger man sig ned i et finere og finere korn for at opnå et pænere og pænere resultat. Jo mere jævnt du fik lavet arbejdet til at begynde med, jo mindre behøver du at slibe af emnet. Således vil eks. en spray eller kraftigt fortyndet maling (hvis dit emne tillader det) kun behøve måske en let omgang med korn 300, og så ryger du videre til lak/polering kort efter, evt. "slibemærker" skal jo gerne entens slibes væk med et finere korn, eller poleres væk bagefter.
Nu højglanspolerer jeg normalt kun mine dørkarme og fodpaneler (plus en trappe i ny og næ), men teknikken kan også sagtens bruges eks. på et møbel eller en væg. Jeg så ihvertfald mureren nede i den lokale flise-bent bruge den samme teknik for nogle år siden. Underlaget du lakerer på skal bare være jævnt for at du kan opnå et flot resultat.
Prøv evt. med et lille stykke træ inden du går igang hvis du er i tvivl om resultatet. Husk dog at for os normale dødelige uden adgang til prof polermaskiner, så tager det MEGET længere tid at opnå det samme resultat, og det resultat du kan opnå på en hylde vil tage dig markant kortere tid end resultatet for et helt bord. Så du skal væbne dig med tålmodighed.
Tak for hjælpen. Jeg går i gang med en god pensel og ser hvad der sker.
Husk en maske hvis du maler med Alkyd maling indenfor... Du bliver skør i hovedet af det;)

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også