Lyngby Radio - hvorfor svarer de ikke ?

Jeg sejler I det nordlige Kattegat og har meget besvær med at komme i
forbindelse med Lyngby Radio på såvel arbejdskanaler som på kanal 16. Efter
mange forsøg, der meget vel kan strække sig over et par timer, lykkes det i
reglen på kanal 16. Når forbindelse endelig er opnået prøver
kystradiostationen venligt min radio på alle kanaler og finder alle
forbindelser OK. Svaret er ikke overbevisende og jeg har en grim mistanke
om, at Lyngby Radio simpelthen skrotter amatørsejlere.
Problemet startede nøjagtigt da Lyngby og Skagen Radio blev slået sammen. Er
der andre der har lignende erfaringer. OM

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej OM

Jeg er også lidt usikker på om det behager Lyngby Radio at svare på opkald?
I sommeren 1999 oplevede jeg gentagne gange, at jeg måtte kalde i mere en 15
minutter inden jeg fik kontakt. Jeg har bl.a kaldt fra Limfjorden, Kattegat
og det Sydfynske.
I de gode gamle dage hvor de forskellige kyststationer var bemandet,
behøvede man bare at puste i røret så var de der!
PS. Jeg har købt en mobiltelefon.

RS.

Hej,

Lad mig med det samme sige, at jeg også har en mobiltelefon ombord.

Jeg er medsejlende søn, på min forældres 40 fods sejlbåd. Vi har vores VHF
antenne i mastetoppen (ca. 17 meter) og jeg har hverken de seneste par år,
eller de 21 år jeg har sejlet, haft problemer med at få fat i Lyngby radio -
tværtimod.
Lyngby lytter ikke på arbejdskanalerne, nej det har I ret i. Så vidt jeg er
orienteret, så scanner de på arbejdskanalerne, og det er derfor nok bare at
aktiverer sin sender. Bærebølger gør så at man får kontakt med Lyngby - Har
I måske en for dårlig VHF/udgangseffekt?

Diskussionen må vel være mobiltelefoner kontra VHF. Jeg er af den holdning
at en mobiltelefon er et godt alternativ men den kan ALDRIG erstatte en VHF!
Hvis man kommer i problemer og har brug for hjælp, så har VHFen den fordel,
at du via kanal 16 kommer i direkte kontakt med andre både, Lyngby radio og
via dem SOK. Hvilket nummer skal man taste på en mobiltelefon? 112, jeg tror
det vil tage lang tid inden en redningsaktion bliver koordineret.

En anden indlysende fordel ved VHF er naturligvis, at man kan få kontakt med
broer, havne, og andre sejlere, uden at hive telefonbogen frem. Jeg sejler
ofte i Nordsøen og ved anduvning af fx. Thyborøn i hård pålandsvind, så er
det nu meget rart at få en melding fra havnefogeden om vind, strøm og
pladsforhold i havnen, 10-15 sømil inden man går ind - her er VHFen igen en
god ting.

Dette er derfor måske en opfordring til mine "sejlerkollegaer" rundt
omkring! Lyt på kanal 16 på VHFen og brug så mobiltelefonen til de ting den
kan bruges til!

Mange sejlerhilsener

Frank Kristensen
"West Wind" (Scanmar 40)
> Dette er derfor måske en opfordring til mine "sejlerkollegaer" rundt
> omkring! Lyt på kanal 16 på VHFen og brug så mobiltelefonen til de ting
den
> kan bruges til!

MEGET enig!!
Jeg ville nødig holde kontakten mellem nødstedt og hjælp i en mobiltelefon.

Niels Thomsen
Marinehjemmeværns-gast.

Du har ret; der er ikke meget andet man kan sige til Franks indlæg. Og det
er da også godt at de varsler vejrudsigter og farvandsoversigter. Ellers
kan man godt sidde og falde i staver så man glemmer at høre dem.
--
Venligst Svenn. XPC 8087.
Annonce
Jeg plejer altid at kalde Lyngby på arbejdskanalen og det er da sket at de
ikke svarer på første opkald, men jeg kan ikke mindes at jeg har brugt mere
end 3 forsøg (Røsnæs og Vejle). Den eneste "oplevelse" jeg har haft med
Lyngby var engang jeg kaldte på kanal 16, idet det var trafikmeldeliste tid,
da fik jeg først kontakt da trafikmeldelisten var overstået. Ellers har jeg
kun positive oplevelser med Lyngby.

Mvh Jakob Stærk

Sidder din antenne højt ? På VHF bevæger radiobølgerne sig stort set i en
ret linie.
Så sidder antennen ikke højt har du ingen kontakt.
Hvor gammelt er dit kabel ? Med alderen kan et sådan kabel løbe fuld af
vand, hvorved du har stor dæmpning, og hermed meget lille signal hver vej.
Tal med "nogen" om at få målt dit SWR forhåld, Det er et udtryk for godheden
af dit antennesystem ( kabel og antenne.
Få kontroletet om radioen leverer sin spesificerede effekt i båden. Her
kunne du opdage problemer på strømforsyningssiden.
Med sejlerhilsen og radioamatørhilsen
Jørgen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis