Gode råd søge om træværk

Hej Jeg er noget i tvivl om jeg behøver helt nye sternbrædder sat op, evt i fibercement eller om det er nok at slibe det i forvejen lidt afskallede maling af og male det hele på ny. Der er flere revner nogle steder på nogle af siderne, mens andre sider nærmest står som nye. Underligt! Jeg tænkte på, om det ikke vil være smartest at få sat fibercement op, for de går vel ikke sådan lige til med hensyn til svamp og råd og der er vel ikke den store vedligeholdelse i dem. Jeg har smidt nogle billeder af træværket op, så i kan få et syn for sagen. Nogle gode råd?

<p><strong>What we do in life, echoes in eternity</strong></p>
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er næsten umuligt at afgøre udfra et par billeder - desværre. De kan for mig at se være pilrådne, og de kan for såvidt også blot trænge til nedvaskning/slibning + en ny omgang træbeskyttelse.

Den nemmeste vej for dig er ganske enkelt at "føle" dig frem med eksempelvis en skruetrækker. Du kan også bruge en hammer til at lytte efter træets nuværende densitet - lyder det mat/dødt er det naturligvis ikke godt, og du vil højest sandsynligt kunne kratte i splintvedet med skruetrækkeren. Har lyden istedet en klar og fast "klonk" (specielt nemt at høre hvis du dasker i enderne på brædderne) er der større chance for at skruetrækkeren blot laver trykmærker i træet.

Nu ved jeg ikke hvor længe du har haft huset - om det er dig selv som har fået opsat sternen i tidernes morgen osv. - men under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig et gennemgå hver enkelt brædt nøje for råd, da der kan være stor forskel på den generelle tilstand. Kvaliteten kan svinge meget - også på sternbrædder, hvorfor nogle alt andet lige har en kortere levetid end andre - her spiller placeringen også ind. Har de f.eks. siddet på nord- eller sydsiden af huset?

Mht. Eternit (det du kalder fibercement) beklædning, så er det - hvadenten det er fra Cembrit, Ivarsson el.lign. - en relativt langtidsholdbar løsning. Denne type beklædning angribes ganske enkelt ikke af hverken råd eller svamp, da der er tale om et "dødt" materiale. Eternit kan tildels sammenlignes med tagplader - der er dog tilsat en del mere bindemiddel, hvorfor det er et hårdere/tungere materiale at arbejde med.

Vær dog opmærksom på at Eternit - trods markedsføringen - ikke er helt vedligeholdelsesfri. Hvis du vil være god ved det, skal du sørge for at mindske algedannelser, og "vaske ned" 1-2 gange om året med et alm. algebekæmpende middel, de steder hvor der er tendens til algedannelser. Specielt den hvide har tendens til at blive snavset på udsatte steder. Den mørke kan have tendens til solblegning. Personligt ville jeg vælge den cementgrå, men det er naturligvis en smagssag.

Håber du kan bruge svaret til noget - ellers siger du bare til.

Sååe - frem med skruetrækkeren
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det var så lidt - sig til hvis du beslutter dig for at prøve kræfter med at opsætte Eternit. Det kræver en del udstyr hvis det skal gøres ordentligt, men det er ikke "farligt" som sådan  Jeg skal gerne give dig et par råd/fif til arbejdet.

Mvh KJ
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Springer lige lidt ind fra sidelinjen i den her da jeg selv har været i akkurakt samme overvejelser.

Et levende materiale kan man rent faktisk behandle - hvilket er en eksplicit fordel i forhold til døde materialer!

Har både venner og adskillige familiemedlemmer der har sommerhus - bla. ved Limfjorden og vesterhavet - ingen af stederne har hverken ivarplank/hardiplank (fibercement), eternitplader eller rockpanel levet op til specifikationerne, hverken ved famille, venner eller deres naboer - hvorimod dem der har bygget i træ blot har malet igen efter 8-10 år og hvis det var anden eller tredje gang måske skulle skifte et enkelt bræt eller to - hvilket du højst sandsynligt også kan nøjes med plus 2 gange med en god maling.

Erfaringen derfra siger også at alger og lign. sætter sig lige gladeligt på alle de såkaldt vedligeholdelsesfrie materialer - tal med bådejerne om det hvis du kender nogen, eller læg mærke til gavlenderne på nogen udlejningsboliger der ser lidt kedelige ud (de er næsten altid i eternit). Dem der har træ og gider at male hvert 10. år har underligt nok ikke problemer med algebegroning. Ergo - du vil gøre det her på dit hus men gider nok ikke at se på alger til daglig så hvor vedligeholdelsesfrit er det egentligt når du skal ud og vaske det hele ned med klor eller rodalon hvert andet år?

Den sidste ting er at da jeg undersøgte priser på det for ca. 3 år siden kunne jeg sætte træ op 3 gange for prisen af hardiplank og eternitplader - og også få en maler til at male det på regning.

mvh

Morten


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Vi har i 5 år nu brugt hardieplank som beklædning på bl.a sommerhus ved nybyg og renovering, vi har ikke haft en eneste klage og der har været en fejl levering engang hvor mester slev satte en halv palle op med den forkerte farve men det er vist også det.
Med hensyn til opsætningen bruger vi enten sømpistol og skyder i toppen, eller skruer dem med indfarved skruer som så bliver synlige. Personlig mener jeg at søm er det pæneste og giver også et godt resultat.
Vi har faktisk også brugt hardieplanker på en husbåd engang i den sorte.
Har selv Hvide HardiPlanker på mine gavle og stakit samt et legehus ungerne. Det har siddet i 3 år nu og er ikke blevet vasket ned endnu - legehuset begynder at trænge til det.

Jeg kan kun anbefale sådanne et produkt som hardiplank, og kan ikke genkende at prisen skulle være 3 gange dyrere end træ det er omkring det samme idag, hvis ikke billigere når det er på tilbud, nede i tømmern.

vi alle, alle vi

Hejsa.

Vi er i øjeblikket ved at bygge vor drømmehus, dette er bleven beklædt med Ivarson Ivarplank i granitgrå (blå).

Vi syntes at det ser ganske pænt ud især når de sorte tagsten kommer på og udhæng får den hvide Ivarplank ....... så burde det være mere eller mindre vedligeholdelsesfrit...

Beklædningen er opsat med fordækte søm samt i hjørnerne er der brugt Ivarsons 25x100 mm massive "brædt" (Jeg kan ikke lige huske produktnavnet....

Men kig selv på billedet - det ser da ganske pænt ud...

mvh
Toy4wd
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også