Nye radiatortermostater

Vi er igang med en større renovering af vores nye hus og i den forbindelse skal der termostater på radiatorerne. Pt. fyrer vi med olie, men skal om ca. 1 1/2 år have installeret fjernvarme. Derfor opstår følgende spørgsmål...

Hvilke termostater skal jeg købe? Kan man bruge de samme termostater til oliefyr og fjernvarme? Er det en fordel at kunne styre tilbageløbstemperaturen, hvis vi har oliefyr, eller er det kun en fordel ved fjernvarme?

Håber I kan hjælpe endnu en gang :)

Mvh
Hanne

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I går ikke helt galt i byen hvis i montere danfoss RA-N ventiler , de kan forindstilles så der ikke kommer mere vand igennem end at radiatorene kan afgive varmen og derved få optimal udnyttelse.
Danfoss skriver:
Ventilhuse type RA-G er beregnet til tostrengsanlæg med naturlig cirkulation eller til etstrengsanlæg med pumpe. RA-G er udført med faste kapacitetsbegrænsninger og er isæt velegnet, hvor et lille drivtryk kræver store kapaciteter.

Etstrengsanlæg og fjernvarme kan blive en dyr kombination, idet returtemperaturen er høj i forhold til et velfungerende tostrengsanlæg.
Fjernvarmeværkerne anvender forskellige afregningsformer, men af hensyn til miljøet skal man tilstræbe lavest mulige returtemperatur

Mvh. Asp
Hmm... Det lyder da ikke specielt godt for min pengepung... Har ikke råd til at bryde gulve op og lave systemet om til et tostrengsanlæg, desværre.

Ville meget gerne have installeret en vand-luftvarmepumpe, meeen i sammenligning med installation af fjernvarme, er det en meget dyr løsning... Så, er vist bare nødt til at spare lidt på fjernvarmen og benytte vores varmeflytningssystem fuldt ud...

Mvh
Hanne

Vil lige komme med et lille indspark. Har i weekenden talt med en ekspert på fjernvarme, som siger, at det ikke længere er et problem med etstrengsanlæg og fjernvarme. Man genbruger nu vandet 2-3 gange vha. en sløjfe, således at man udnytter varmen i vandet noget bedre end førhen.

Der skulle i princippet ikke være noget forskel på forbruget på enstrengs- og tostrengsanlæg efter man har indført denne nye sløjfe.

 

Annonce
Skrevet af Hannepande den 25-01-2009 10:01

Vil lige komme med et lille indspark. Har i weekenden talt med en ekspert på fjernvarme, som siger, at det ikke længere er et problem med etstrengsanlæg og fjernvarme. Man genbruger nu vandet 2-3 gange vha. en sløjfe, således at man udnytter varmen i vandet noget bedre end førhen.

Der skulle i princippet ikke være noget forskel på forbruget på enstrengs- og tostrengsanlæg efter man har indført denne nye sløjfe.

 

Jeg kan ikke lige se hvordan man kan sætte en sløjfe ind, så det vil jeg undlade at kommentere. men....

Jeg skiftede til fjernvarme i 1992 - og mit anlæg er også enstrenget (med varmeveksler.)
Efter flere forsøg fandt jeg en løsning jeg anser for optimal ift. enstrengsanlæg og fjernvarme.

I stedet for - som normalt - at regulere på fremløbstemperaturen, flyttede jeg anlæggets føler over i returvandet fra radiatorerne.
Her vil temperaturen altid være lig med temperaturen på returvandet til fjernvarmeværket og løsningen indebærer jo så, at fremløbstemperaturen til radiatorkredsen vil automatisk stige eller falde i forhold til varmebehovet.
Det er en meget lille operation at flytte føleren.

Vandet bliver ikke "kun" genbrugt en 2-3 gange. Det bliver genbrugt indtil det har så lav en temperatur, at det ikke kan varme mere.

Sagt på en anden måde - det svarer til, at man sætter en returtermostat på returvandet til værket - og sikrer dermed en optimal afkøling.

 

  


"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Det lyder fornuftigt nok... Skal bringe det op med VVS'erne, når det bliver aktuelt. Tak for tippet :)
Buch... lyder smart, men du har vel også en AVTB ventil på dit returvand til FJV?

Nej Cuno, det har jeg ikke.

Lidt mere info...
Det er en Danfoss/Redan Unit VX2000 med svejsede vekslere og rustfri rør.
Den er jo ikke nem at ændre på, men ved at sætte det nye følerrør som vist, gik det smertefrit. Den oprindelige følerplacering er proppet af med en messingprop, og det tynde kobber-følerrør kunne sagtens nå ned til den nye placering.

Med et enstrengsanlæg skal man ikke forvente helt den samme varmeydelse ved overgang fra oliefyr til FJV . Det hele kommer til at køre ved en lidt lavere temperatur. Derfor er det vigtigt at man bruger de rigtige termostater (til enstrengsanlæg) samt, hvis anlægget er knebent dimensioneret, måske skifte et par radiatorer for at få en større varmeflade. Det måtte min nabo gøre. 

Det kan sikkert laves på mange måder - men jeg er godt tilfreds med anlægget.

Her er uniten med de nævnte ændringer:

 


"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis