Jeg er på udkig efter lidt gode råd til mit cockpitbord, som efter
mange års tjeneste var blevet noget træt og plettet at se på. Bordet er
lavet af teak-krydsfiner med tror jeg 1,5mm yderfiner - "den gode
slags" - og massive kantlister.
Oprindeligt har jeg givet bordet olie, men nu står det helt jomfrueligt efter en gang teakrens og sandpapir.
Hvad skal jeg:
- give det olie igen, og i givet fald vil jeg gerne høre om nogens gode erfaringer med konkrete produkter.
-lakere, det er et stort arbejde! - og bordet lever et lidt hårdt liv i
kistebænken som måske ikke er så godt for en lakeret overflade.
Så min øl vil gerne vide hvilket underlag den skal stå på til foråret!
Gode råd og forslag vil blive modtaget med tak.
Hans-Henrik
Hans-Henrik - Beason31 D404 "Dancing Wave" Lynæs
"Hav part i gode skibe eller slet ingen. Hold altid dit skib i god stand, og du vil få gode mænd med dig. Hav skibet klar tidligt på sommeren og rejs kun i den bedste sommertid. Hav altid solide grejer på dit skib og bliv aldrig for længe på havet om høsten, hvis du kan undgå det. Agt vel på alle disse ting, så skal det nok gå dig vel med Guds hjælp"
(Citat fra Konungs Skuggsjá, Kongespejlet, norsk bog om leveregler formet som samtale mellem far og søn. Ca. 1260)