Hvordan viger man

hvem skal flytte sig når to både mødes

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Begge skal vike til styrbord, om begge er maskindrevne.
Og så kommer der en mengde spesialregler om manøvreringsevne,
skip med seil, med videre.
Rådet om at læse er et godt råd.

/jan
Du kan låne søvejsreglerne på biblioteket, men her kort fortalt:

To maskindrevne skibe der møder hinanden: Reglen er, at hvis du har et skib
om stb. har du vigepligten. Du pejler det andet skib, og hvis pejlingen ikke
kendeligt forandrer sig skal du vige. Har du skibet om bb. har det andet
skib vigepligten, han har jo dig på sin stb. side. Du holder kurs og fart.

Maskindrevet skib viger hovedsagligt altid for sejlskib.

To sejlskibe der mødes:

1. regel: Luv viger for læ. Dvs. feks. hvis du har vinden ind fra stb. og
du har et sejlskib på bb. side ( På din læ side ) og dette skib også har
vinden fra stb. (Samme halse) så viger du.

2. regel: Bb. halse viger for stb. halse. Hvis du har vinden fra bb. (Bb.
halse) og du møder et sejlskib der har vinden fra stb. (stb. halse) så viger
du.

3. regel: Hvis du ikke kan se hvad halse det andet skib har, eller er du i
tvivl, så skal du altid vige.

4. regel: Indhentende skib viger ALTID, uanset om det er maskindrevet eller
sejlskib.

5. regel: Hvis to skib møder hinanden drejer begge til stb.

Derudover findes der en del specielle skibe som du altid skal tage bestemte
forholdsregler over for, men det bliver for meget at skrive om her.

Et par gode råd til dig:
Du må sætte dig grundigt ind i disse regler før du vover dig ud på vandet.
Tag på aftenskole og få et Duelighedsbevis i sejlads, eller meld dig i en
sejlklub og få det her. Udvis godt sømandsskab ved, at ALTID, I GOD TID, at
vise hvad du har til hensigt at gøre. Hjælp aktivt til med at afvikle
trafikken på vandet på en sikker og hensynsfuld måde. Vi bliver flere og
flere fritidssejlere. Vis hensyn til erhvervstrafik. Bevar roen og
overblikket.

Mvh.
Gunnar W. Holm.

Hej alle "diskutører"

Først: Jeg syntes at det er fedt når der er spørgsmål alle kan deltage i,
for når alle kan deltage så gør de det og så kommer der mere liv i gruppen
og andre tør så også at stille, for den erfarne sejler, "dumme" spørgsmål.
Jeg oplevede for et par år siden at jeg også stillede for "dumme" spørgsmål
til folk der havde taget dulighedsbevis. Problemet var at tit kunne de ikke
svare. Så undersøgte jeg hvor man kunne gå til undervisning henne og fandt
en meget dygtig erhversskipper som virkelig terpede. Jeg brugte en vinter og
ca kr. 2500,00 på kursus, bøger, kort, tilbehør og prøver. Det var fedt
nok. Jeg blev en rimelig habil navigatør og kan virkelig stikke en kurs ud,
beregne forventet anduvning o.s.v. MEN jeg har en sejlbåd og fik næsten
intet at vide om sejlbåde selv om jeg stillede mange spørgsmål. Jeg kan
kende en trawler eller et motorskib der er hæmmet af sin bybdegang på lang
laaaang afstand, men jeg skal virkelig have gang i de små grå for at være
sikker på om jeg skal vige for en anden sejlbåd, ofte ender det med at jeg
tager et ekstra kryds fordi jeg er usikker og bare holder mig væk fra andre.

Jeg har også købt den der cd-rom for fritidssejlere og der er heller ikke
andet end et eksempel for vigeregler for sejlbåde.

Derfor er mit råd vedr vigeregler. Sejler du motorbåd har du det vi kalder
højrevigepligt alle andre motorbåde.
Men husk at godt sømandskab er at fritidsbåde viger for erhvervsbåde. og
motorbåde skal altid vige for sejlbåd med sejlene oppe og motoren slukket.

Hvis du har en sejlbåd så køb to små legetøjssejlbåde og lad en anden
opstille de to små sejlbåde i forskellige situationer og find ud af hvem der
skal vige efter de regler Gunner har beskrevet efterfølgende.

Hilsen

Andy
Når en ting kan optræde i to varianter er jeg lidt skæptisk ved at huske
den udfra en anden ting som også har to varianter. Det kan selvfølgelig
være meget godt hvis man bare skal bestå en eksamen, men hvorfor så ikke
lige så godt bruge lanternerne: Hvis din rød BB lanterne er højest stop -
hvis din grønne SB lanterne er højest kø'r.
Så kvajer du dig heller ikke når modparten styrer fra læ ;-)

Den med bommen er altså heller ikke sikker - jeg har fx. en vane med at
ridde et pust af ved at lade storen løbe ud, men det fratager mig ikke fra
retten. Det er vel mere rimeligt at sige; hvis du selv har vinden modvind
(vinden i ansigtet) når du kikker på ham skal han vige, for du har nok at
slås med endda, men hvis du har medvind (vinden i nakken) skal du vige.

Der er jo iøvrigt også noget smukt ved at blive ved at øve sig til reglerne
sidder i ryggen.

Svenn
Okay men jeg synes nu mine huskeregler er ganske gode. De har disket mange
modstanderer smile

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis