opsætning af filt

Hej,

Jeg har nogle praktiske spørgsmål omkring filt:

- Jeg har sat gips op og spartlet, i indadgående vinkler (væg mod væg, skråvæg mod væg) er der lagt en acryl fuge, hvordan skal filten sættes mod disse vinkler ? skal det bare henover eller skal jeg dele filten her, og så lave en fin fuge i snittet ?

- Hvordan med udadgående vinkler, her tænker jeg også på lysninger i skråvæggen som jeg har lavet i gips, og går i et med skråvæggen. ?

- Når man sætter filt op har jeg læst mig til at man skal lade det overlappe og så lave et fint snit igennem begge lag og fjerne det resterende for at få en usynlig overgang, men hvad hvis man ikke får sat alt filt op på en gang, dvs at man må stoppe midt på en væg for at starte næste dag, hvordan stopper man og fortsætter så det bliver pænt ?

- har hørt man skal bruge en masse klæber, men hvormeget er det`, er der en måde man kan sikre sig der kommer den rette mængde på  `?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Her er min fremgangsmåde som er brugt i næsten alle rum i huset:

Du forlimer alle væggene og lader dem tørre til næste dag. Hermed har du lukket alle porer i væggen og sikrer dig at filten sidder fast når du sætter det op, da man ved ikke at forlime risikerer at væggene suger al limen og så falder banerne ned. Brug en bred malerrulle samt bakke til at fordele vævlimen. Rul det godt ud på væggene, så der ikke er store klumper/striber af lim, så får du også den rette mængde. Vær ikke nærig med limen, da filten suger meget.

Når du har forlimet det hele skal du starte med at køre vævlim på til 2 baner (typisk lidt over 2 meters bredde, da filt som regel er i 1 meters ruller). Den første sætter du på væggen og glatter med tapetbørste til den sidder pænt og der ikke er folder/bobler etc.

Så sætter du den anden bane op men lader den ligge ca. 5 cm. ind over den du lige har sat op, retter den med tapetbørsten og skærer så på midten af de 5 cm. der lapper over hinanden. Så kan du fjerne den inderste strimmel og den yderste vil passe 100 procent på bane nummer 2.

Sådan fortsætter du hele vejen rundt.

Ved lyskontakter etc. plejer jeg at skære et kryds og lige føre dem igennem. Herefter kan man altid lige skære flapperne af.

Ved indadgående samlinger skal du altid skære banen til, starte en ny og efterfølgende lave en fuge. Ved udadgående vinkler skal du blot skære banen af langs kanten/spidsen af væggen og når du så maler så husk at male disse kanter godt, for så kan man lige så fint skære/slibe dem af, da de herved er blevet lidt stive og du får det flotteste resultat. Gør ikke noget hvis man ved afskæring lader 1-3 mm. rage udover, så er det lige i øjet..

held og lykke.....


Planlægning er den halve løsning :-))

Husk stålforstærkninger af udadgående hjørner. Der findes færdige profiler til 90 graders hjørner, og til hjørner i andre vinkler anvendes flexcornertape eller multiflextape.....


Mvh Jax
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
jeg har benyttet disse stål spartelkanter, til vinkler der ikke var 90 grader tog jeg håndrundsaven og indstillede den mod den pågældende vinkel, så skar jeg en model med denne vinkel i et forskallingsbræt og derefter bankede jeg en 90 graders beskyttelsesvinkel i denne vinkel med en tung gummihammer, det fungere super godt, og tror det er noget stærkere end det der flex tape.
Du forlimer alle væggene og lader dem tørre til næste dag. Hermed har du lukket alle porer i væggen og sikrer dig at filten sidder fast når du sætter det op, da man ved ikke at forlime risikerer at væggene suger al limen og så falder banerne ned.


Nej, det går du ikke! Når væggene er spatlet og slebet, så giver du dem FORANKRINGSGRUNDER også kalder blåvand, tyndet 1/1. Så suger væggende ikke, og filten ryger ikke ned. Limen er IKKE lavet til at grunde vægge med, den er lavet til at lime med. Forankringsgrunden er lavet til grunde væggemed.
At forlime dem, er kun at bruge en masse ekstra dyr lim til ingen verdens nytte!

Den første sætter du på væggen og glatter med tapetbørste til den sidder pænt og der ikke er folder/bobler etc.


Du skal helst bruge en gummispartel eller plasticspartel. En tapetbørste risikere du at lave små "streger/fordybninger" eller hvad man skal kalde det med, da du ikke kan være sikker på du får jævnet limen ordentlig. Så brug 50-100 kr på en ordentlig gummispartel. Husk det skal kun laves en gang, men ses på MANGE gange. Så hellere være på den sikre side.

men hvad hvis man ikke får sat alt filt op på en gang, dvs at man må stoppe midt på en væg for at starte næste dag, hvordan stopper man og fortsætter så det bliver pænt ?


Det gør du ikke! Du tager en HEL væg ad gangen, du får enormt svært ved at støde filtbanerne sammen dagen efter hvis du stopper midt på en væg. Det vil ihvertfald ikke blive ret pænt.

Og et andet lille råd, hvis du skulle komme til at lave et hak i filten efter den er sat op e.lign, så fortvivl ikke. Filt er let at reparer på. Giver bare hakket lidt spartel og sliber det fint inden du maler, og det vil ikke kunne ses:)

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
hep,

Er i gang med præcist det samme.. lige et spørgsmål til de udadgående hjørner.

Vil man ikke miste styrke ved ikke at køre filten hele vejen rundt om hjørnet? Hvorfor trækker man ikke filten hele vejen rundt kanten og derefter laver et "overlapningsnit" ligesom ved normale samlinger??
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Stålkanten er anlægsflade for din hobbykniv når du skærer filten fra begge sider. Dette giver knivskape hjørner. "et overlapningssnit" rundt om stål hjørnet giver vel i princippet samme resultat. Det er bare bøvlet at bukke filten rundt, og så først derefter snitte...... hvis du forstår.
Generelt skæres filt ved alle slags hjørner - ikke noget med at bukke den med rundt! (både indadgående og udadgående hjørner)

Mvh Jax
Tja.... Hvor bukker man ikke filt rundt....?

Det gør man jo heller ikke ved glasvæv...
Nogen gør det ved rutex, hvilket langtfra er godt, men det er et holdningsspørgsmål blandt malere;)

Men, vægbeklædning har det generelt med når man bukker rundt, at selvom man får det lagt stramt, så vil det give sig. Dvs, du kan risikere at om nogle få år vil du kunne mærke der er luft inden under.

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også