Affugter i kælder

Efter at vores fyr er blevet skiftet til nyt og moderne er kælderen - som ventet - blevet en kold og klam fornøjelse. Ikke mindst fordi vi stadig tørrer tøj dernede. - På et tidspunkt skal der drænes omkring den og væggen skal gøres varm, men det er ikke lige om hjørnet. Så indtil da har jeg overvejet at stille en affugter derned. Jeg har surfet forum lidt igennem og er blevet lidt klogere men ikke helt nok. Er der i første omgang nogen som kan anbefale et godt produkt - energieffektivt og solidt. Har læst lidt om nogen der havde visse holdbarhedsproblemer. Dernæst: Hvad skal man stille hygrometeret på? Jeg ser ingen grund til at lave luftfugtigheden vildt lav - det går jo ud over miljø og pengepung. Omvendt skl man jo også under maksgrænsen for hvad der anbefales. Er der evt. nogen som vil dele deres erfaring ifht årligt strømforbrug. Jeg forudser selv at det bliver husets største strømsynder og det er jeg absolut ikke interesseret i hvis det kan undgås. På forhånd tak for erfaringerne. Bør måske indskyde at kælderen om vinteren holder en temp på 10 grader i 1,5 meters højde - hvilket givetvis vil stille krav til affugteren.
22 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Vi har et affugter i vores kælder - fordi vi bruger den til tøjtørring. Kælderen er uisoleret men tør (også før affugter). Det fungerer super - og langt mere skånsomt mod tøjet og energieffektivt.

Den klarer snildt at tørre tre vaske fra en aften til næste dags formiddag. Vi valgte en Woods kompressor, fordi der var 5 års garanti (det er nu 8 år siden ), den har kørt upåklageligt.

Har ikke justeret den efter hygrometer - men det burde vi vel....


Mvh.

Jan R.
Hvis du tænker på skimmelsvamp så siger min ven Jesper der er i branchen, at det trives bedst ved fugtighed over 60%

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 

Vi har "kun" en DS12 - men den gør jobbet super (tørrerummet er vel 15 m2). Glemte at nævne, at vi har sat gips, isolering og dampspærre op mod kælderydervæggene, for at forhindre fortætning på disse, da det muligvis kunne give lidt skimmelsvamp.

Det er jo en relativ simpel konstruktion, så tvivler på der er sket alverden på teknologi-området.


Mvh.

Jan R.
Jeg endte med en Metro 4060 som der er skrevet en del godt om. Woods var ikke helt så tilgængelige på nettet selvom jeg var ret interesseret i dem også.

Nu har kræet så kørt i 5 dage og jeg har fået de første erfaringer. Når der tørres tøj kan det virkelig mærkes at den er der. Tøjet tørrer på ca . 12 timer selv når rummet er fyldt op. Så her er jeg fuldt tilfreds.

Der hvor jeg er mere i tvivl om , om den er pengene værd er i forhold til den generelle luftfugtighed i kælderen. Affugteren har en indstilling som hedder "Comfort" - svarende til en luftfugtighed på ca. 55%. Nu hvor den har kørt i ca. 5 dage er jeg ikke i nærheden af at kunne få luftfugtigheden ned på dette, Subjektivt synes jeg dog at indeklimaet er blevet markant bedre. Luften føles mere tør og rar end før.

Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på om det overhovedet er realistisk at få luftfugtigheden så langt ned når man tænker på at temp i rummet er ca. 10 grader ved gulvet og 14 ved loftet. Er de 55% evt. en rettesnor som kun kan bruges ved stuetemperatur? Ved lavere temperaturer vil forskellen imellem luft og kølige flader jo være mindre hvorved det vil være sværere for vand at kondensere på væggene og skabe grobund for skimmel.

Så jeg efterlyser nok en ekspert som kender lidt til luftfugtighed i kældre.
Annonce
@ Jan R. Har du den kørende konstant eller kun når der tørres tøj?
Min erfaring med affugtere er, at det tager rigtig lang tid at få fugtigheden bragt ned, når man starter med at udtørre.
Hvis ikke jeg har fået campingvognen kørt i hi om efteråret, og den står og flyder ude i regn og snusk, tager det typisk en uges tid, at få fugten ud, selv om jeg sætter varme på samtidig, men så kommer der næsten ikke mere vand i spildbakken der efter.
Hvis mit værksted har stået uopvarmet for længe, kan der sagtens gå 14 dage før en ret stor Metro får gjort endegyldig kål på fugten.
Jeg hjælper altid affugterne med varme samtidig når jeg affugter, i hvert fald indtil der er kommet styr på det.
Jeg ved intet om strømforbruget, idet jeg finder det bydende nødvendigt at affugte, idet alternativerne med mug, skimmel og rust er langt værre.

Pudsigt du nævner det med det fine og energirigtige fyr. Jeg er i begreb med at smide min gamle Salamanderkedel med pillefyr ud af bryggerset, men er faktisk kommet i svær tvivl om, hvor godt det nu også er. Sagen er at spildvarmen opvarmer ca. 30-40 m2 i de tilstødende rum. Lukker vi dørene ud til bryggerset, bliver der omgående betragteligt koldt i disse tilstødende rum, og dvs at hvis ikke fyret stod der, skulle jeg til at sørge for opvarmning i disse m2. Det koster så også et og andet????
Hvis du skal til at varme lidt op i din kælder, + el til affugter, hvor er besparelserne så henne????

Jeg er fandme kommet i svære anfægtelser.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jep - vores affugter er konstant tændt. Men den kører relativt sjældent, når vi ikke tørrer tøj.

 


Mvh.

Jan R.
skulle det ikkke være nemmere at få fugtigheden ned i en koldere kælder? Kold luft kan indeholde mindre fugt end varm.
Jeg har lavet dræn rundt om min kælder, og fjernet alle de tåbelige fugt"sugende" materialer som den tidligere ejer havde beklædt den med og bygget den op af. Det tog et godt stykke tid før end der var et stabilt indeklima med en acceptabel luftfugtighed. Jeg har nu også monteret udluftningsventiler i vinduerne. Det fungerer super.

mvh jan
Var det måske en idé med en kondenserende tørretumbler istedet for affugteren? Strøm går der jo til det hele.
mvh.
Erik
Der er yderligere 12 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis