Digital TVsignal

Som annonceret i off. brochure er det slut med at modtage de hidtidige analoge TVsignaler en gang til efteråret.

For at modtage DR2 har man skullet have en signalomformer eller hvad det nu kaldes.
Det gjorde jeg så, da det blev moderne, men ak!
Da jeg fik apparatet hjem, så jeg til min store overraskelse, at der også var en fjernbetjening med.
Til forklaring var der en til dansk fra tysk maskinoversat brugsforvirring, som er aldeles uforståelig. Nu har lortet så stået uvirksomt hen i nogle år!

Er det virkelig nødvendigt at have en fjernbetjening til omformeren også og hvad skal man med denne? Skal man så evt. slås med både fjernbetjening til TV og omformer?

Findes der nogle omformere helt uden dikkedarer, man blot monterer på antenneledningen og så kan lortet virke??

Jeg har en udendørs antenne på taget, hvor ledningen føres ned og fordeles ud over hele huset til alle rum med 7-10 udtag. Kan man ikke sætte en central enhed op og slippe for disse forskellige apparater alle vegne?

Som det måske anes er jeg fuldstændig analfabet på området, og det interesserer mig virkelig heller ikke ret meget, men dog godt ville kunne se lidt nyheder m.m. en gang imellem også i fremtiden.

Håber, der er en behjertet sjæl, der kender til denne materie, som vil løfte sløret for mig!

Med venlig hilsen
ktm

 

23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
En digital parabolmodtaget som kan har en teristisk indgang. Så er den sag klaret. Én fjernbetjening og du kan få alle de gratis tyske kanaler med i købet hvis det skulle være sagen.
Kender en der har lavet det så de tre kannaler der er på digitalnettet, er på hver deres kanal i fjernsynet men jeg ved altså ikke hvordan det er lavet i praksis men det kan klart lade sig gøre.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Fiaght, kan han så se alle 3 forskellige programmer samtidig rundt omkring i huset.
Det er jo ikke altid, at børn vil se det samme som forældre og konen ikke det samme som manden!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej KTM

Jeg må nok starte med, at bedrøve dig ved at sige, at du ikke undgår den ekstra fjernbetjening.
Den digitale modtagerboks skal du betragte som din nye kanalvælger. Den kanalvælger som du har i dit tv "dur" ikke mere, dvs. den kan kun modtage de analoge kanaler, og de forsvinder endeligt d. 1. november 2009.
Du kan indtil da lade den digitale modtagerboks stå på DR2 og så med dit tv's fjernbetjening skifte imellem alle de andre tv-kanaler, som normalt og så skifte til DR2 ved at skifte over til den kanal eller den AV indgang (scartindgang) som den digitale modtager er tilsluttet. Hvis din boks har en RF-udgang (dvs. at den kan udsende sit eget modtagedet signal, som et analogt signal på en UHF-kanal), så vil du kunne sende dette signal ud til alle de andre tv i huset. Dette kræver et indgreb i dit antenneanlæg, kræver at du ved hvordan det er lavet og samlet.

Noget helt andet er at alle de nye kanaler som kommer efter d. 1. november 2009 vil blive sendt ud i et nyt format, som de eksisterende digitalmodtagere ikke kan modtage. DR1, DR2 og TV2 vil fortsætte med at blive sendt i det eksisterende format (Mpeg2) indtil 1. juli 2012, og herefter vil alle de eksisterende bokse ikke kunne bruges mere.

Hvis du vil undgå alle problemerne med flere fjernbetjeninger osv., så kræver det at du udskifter dit tv, til et tv med digitalmodtager, som er Boxer godkendt (Boxer er den nye leverandør af digitale tv kanaler pr. 1. november) og dermed kan modtage det nye digital format - Mpeg4.

Der er ikke meget i det her som lyder særligt positivt, set fra din situation, men jeg håber at du måske er blevet en lille smule klogere

Det positive vi trods alt må sige at vi får ud af alt det her er, at vi får nogle meget bedre billeder, samt at der også bliver nogle flere muligheder for kanaler, men det er ikke uden omkostninger, da der bliver skiftet teknik, og der dermed bliver behov for nogle investeringer hjemme i de små stuer.

Mvh Mogens

Annonce
Vil det kloge råd være, at smide de gamle fjernsynsapp. ud og købe nye der kan modtage signalerne, der kommer efter 2012?
Det yngste er vist omkring 20 år gl.
Hvis man køber de fremtidssikrede app., kan man så undgå disse ekstra bokse og blot bruge sin gamle antenne og installationer i øvrigt?

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej KTM

Det enkle svar på dit spørgsmål vil være - JA!
Men som Storm P sagde: "Det er svært at spå, og især om fremtiden".
Der er jo ingen som ved, hvad teknologien bringer til os af nye tekniske løsninger, men det mest enkle vil være at udskifte alle fjernsyn. Det næste mest enkle vil være at investere i en digital modtagerboks til hvert fjernsyn, og så leve med at man har 2 fjernbetjeninger hver sted; én til at tænde/slukke for fjernsynet og én til at skifte kanaler med. Den sidste løsning vil nok være den billigste.
Men står man for at skulle skifte sit fjernsyn i den kommende tid, så skal man se sig godt for, og sørge for at købe noget som understøtter de nye formater.

mvh Mogens

Har også kun gamle tv. Men har brugt DVB-T tunere lige siden de begyndte at prøvesende, da det analoge DR1 signal er meget ringe har hvor vi bor. Det er en nødløsning, men det kan vi da leve med, hvis det bare drejer sig om at holde liv i de gamle tv indtil 2012.

Men så kikkede vi også lidt efter et nyt tv og gik efter et med en DVB-T tuner i, da jeg ikke gider en nødløsning med et nyt tv. Men opdager så at DVB-T enten kan være MPEG2 eller MPEG4. De eksterne DVB-T tunere vi har i dag er MPEG2 og det er det signal der sendes indtil 2012.

Jeg har ikke set tv, hvor de annoncerer med både MPEG2 og MPEG4 tuner i, kun enten eller, eller uden. Køber jeg et nyt tv nu, vil jeg ikke allerede i 2012 skifte til en nødløsning (ekstern tuner) eller skifte tv igen. Så vi dropper at skifte til før 2012.

Jeg ved godt at vi snart kan få MPEG4 signal fra BOXER, men jeg vil altså ikke betale for at modtage signalet. Licensen er rigelig.

Skrevet af Hans123456789 den 04-01-2009 16:45

Jeg har ikke set tv, hvor de annoncerer med både MPEG2 og MPEG4 tuner i, kun enten eller, eller uden. Køber jeg et nyt tv nu, vil jeg ikke allerede i 2012 skifte til en nødløsning (ekstern tuner) eller skifte tv igen. Så vi dropper at skifte til før 2012.


aah er det ikke sådan, at hvis fjernsynet eller digitalboksen kan leve op til MPEG4 standard så kan den også klare MPEG2?

I øvrigt kommer der vist allerede en dansk gratis DVB-T børne/videnskabskanal (i stil med den svenskerne allerede sender) til efteråret i år på MPG4 standard
Næh faen stå i at købe nye fjernsynsapparater og så de ikke dur efter 2012!
Det er åbenbart ikke bare lige :(
Det ender måske med bare at se lidt på PCen, hvis det kan lade sig opføre, og så rive den åndssvage antenne ned fra skorstenen som iøvrigt fløjter og regerer i storm.

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis