Vi vil gerne have nyt tag på vores hus fra år 1900. Det er et sadeltag med 45 graders hældning. Pt. ligger der et eternittag, som er lagt op i 1967. Vi har valgt betontagsten. Yes yes, ved godt tegl er den bedste løsningen, men vi har valgt betontagsten på grund af prisen. Vi har indhentet et par tilbud. Blandt andet på Benders Palema fra Træ & Tag, og igen Benders Palema og DS fra Nettrælasten. Prisen er på cirka samme niveau (40-45.000 med alt tilbehør), så det bliver ikke det, som vi vælger ud fra. Forskellen på Benders og DS er udseendet, og vi har fået to referenceadresser fra Nettrælasten, så vi kan kigge nærmere på det. Men hvad med kvaliteten? Er der nogen af jer, der har erfaringer med disse fabrikater? Og evt. erfaringer med de to leverandører? Jeg har talt med en sælger fra Nettrælasten, og han virkede meget kompetent og hjælpsom.
Hvis I har andre alternativer til tag (evt. andre fabrikater), så sig endelig frem
Prislejet skal dog ligge på det samme niveau, som vi har fået tilbud på.