Hej
Håber I kan hjælpe med råd!
Jeg bor i et hus, som oprindeligt var opvarmet af elektricitet. Der er nu indlagt varme ved naturgas, hvilket har medført, at der er trukket rør rundt i hele huset. Rørene løber inde i små paneler ved væggen. Det er paneler af metal.
Rørene kan pludselig begynde at banke og komme med lyde - men for det meste ingen lyd. Det er dog hver aften at rørene banker i et eller andet omfang.
Er det fordi rørene støder på panelerne grundet varme i rørene????
Hvad kan man gøre - hvad er optimalt? Jeg har tænkt på om jeg skal sætte rørskåle omkring rørene, så de er omsluttet af et blødt materiale. Eller sætte rørene i spænd.
Jeg har endnu ikke åbnet panelerne for at begynde, da det er et stort arbejde. Der skal fjernes paneler i hele huset og påsættes igen efter udbedringen og males.... Så jeg vil gerne være sikker på at jeg gør det rigtige inden jeg begynder og at jeg gør det optimale.
Er der nogen som har erfaringer med et lignende problem og ved hvad der skal gøres?
På forhånd tak! - og godt nytår!
Christian