Impellpumpe størrelse.

Er der nogen der ved, hvor stor kølvandspumpen/impellpumpen skal være på en Perkins 4-108? Jeg har en mistanke om, at min impellpumpe er for lille. Motoren bliver varm, når jeg kører den hårdt.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der skal ikke så voldsomt meget vand igennem for at køle motoren, men vær sikker på der ikke sidder tang, vandmænd eller lign. i filteret, og at impelleren er tip top.
Har prøvet at søvandsfilteret var næsten stoppet pga. tang.
Har du været inde i vandpumpen og kontrollere, at der ikke er knækket blade af impelleren?

Vi lærte i sommers på den hårde måde, at den slags skal kontrolleres - og helst skiftes - hvert år til sæsonstart.

Du kan være ret sikker på, at den størrelse vandpumpe, motoren er født med, kan klare belastningen, også selvom du 'kører den hårdt'. Men især på en båd, hvor kølevandspumpen ofte får spændende ting igennem, er det vigtigt at tjekke den jævnligt. Ét knækket blad på gummihjulet fører ofte flere med sig, og i værste fald kan det udløse en motorbrand på under 5 minutter fra du sidst kiggede på kølevandstermometeret.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Hej Haulik
Det skal være en 3/4" pumpe. Det er rigtigt at der ikke skal så meget vand til at køle en motor. Men hvis du har en Bowman ferskvandskøler monteret, så skal der et ret stort flow til, da Bowmankøleren ikke har den store overkapasitet.
MVH Finn Gevind

Jeg tjekker pumpen i næste weekend. Står det på pumpehuset, hvilken størrelse den har? Jeg har en mistanke om, at den er blevet skiftet på et tidspunkt. Jeg har tjekket filter og slanger. Og jeg har haft skilt hele mit bowman køler og renset det.

Hej Haulik
På nogle står det på dækslet. Men mål diameteren på til eller afgangs stutsen, den skal måle omkring 22 mm. Men ellers har Albino helt ret i det han skriver, nemlig at skille pumpen ad og kontrollere impelleren. Du skal tage den ud af pumpehuset og, hvis den er hel, så bøj flapperne helt ned, hvis der er den mindste tegn på revner så skift den.
Mvh Finn Gevind
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis