planteformering i vinter

Nogen der har erfaringer med frøformering af planter til haven, ved brug af vækstlys?

Jeg har købt grolux-rør, og vil prøve at tage de værste have-abstinenser, hen over vinteren, ved frøformering af nye planter til haven.

Nogen gode ideer, fif, egnede planter, hjemmesider eller lign?

Med Venlig Hilsen

Martin,Vordingborg

<p>Rigtige mænd har pillefyr, og&#160;et STORT smil!</p>
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Lars ON
Lars ON
3090 2770

du kan jo prøve at gå ind på www.rygegrej.dk

gæt selv hvorfor de har valgt det navn

martin1977dk
martin1977dk Trådstarter
30 4760
HAHA! Den var god Lars ON

Nogen andre bud(og måske mere seriøse....undskyld Lars ON )

Mvh.

Martin


<p>Rigtige mænd har pillefyr, og&#160;et STORT smil!</p>
Sniffer
Sniffer
1620 4440
Nå, det var så ikke SørenRyegrej......

Du kan da sagtens dyrke lidt frø nu.
Frøene behøver ikke lys for at spire, men varme. Efter spiring behøver de masser af lys, men ikke meget varme.
Du skal forsøge, at efterligne frøenes varme og lysbehov, når de normalt spirer.
Du kunne måske starte forsøgene med  salat og radisser - det er velegnede frø til forsøget og du ved...øvelse gør mester.

Mange frø kan sås om efteråret/vinteren og stå ude - bare dækket af lidt blade.
( Og måske net, så ikke katte og lign. vælter det hele)
Kik til potterne med lidt vand hvis det behøves og mange vil spire efter kort tid og alligevel klare sig igennem vinteren - alt efter hvad der er sået.
Sommerblomster skal du selvfølgelig ikke begynde på - det bliver ikke til noget.
Stauder, buske og træer.

Sniffer  
Annonce
Annonce

Som Sniffer skriver, behøver frø varme for at spire. Husk at jorden skal være steril dvs. varmebehandlet, eller læg dit såmedie i en bradepande – læg en lille kartoffel ned i midten – og sæt det ind i ovnen. Når kartoflen er bagt, er jorden steriliseret. På den måde undgår du alge- og svampeangreb.

Efterfølgende og afhængig af forholdene, vil det nemmeste være en flamingokasse med lidt vand i bunden så det dækker varmelegemet (akvarie). Stil thermostaten til 25 0C og fyld op med spirekasser.

Når planterne er spiret, flyttes de ud i lyset. Har du drivhus, sætter du dem derud og dækker dem med en gennemsigtig beskyttelsesdug. Kan på stående fod ikke erindre hvad dugen hedder, men den fås i enhver forretning. Dugen beskytter planterne mod frost. At der er koldt i drivhuset, betyder blot at planterne ikke vokser nævneværdigt og dermed heller ikke bliver ranglede.

Ved længerevarende frostperioder kan du lade et bobleplast-telt beskytte planterne. I drivhuset vil det være en fordel at nedsætte den kraftige varmeudstrålingen mod nord. Alle forhåndenværende materialer kan bruges.

Har du ikke et drivhus, så vær opmærksom på at jo højere temperatur planterne befinder sig i, desto mere vokser de og så kræver de meget lys. Alt over 16 0C vil hurtigt føre dig ud i noget snavs, idet du sikkert ikke har forestillet dig hvor meget planterne vokser og fylder – inden foråret melder sin ankomst.

Hvis du fravælger deciderede drivhusplanter og eksotiske vækster som kræver høj varme, kan du roligt gå i lag med opgaven.



Mvh. Christian

Sniffer
Sniffer
1620 4440
Det bliver da en hel videnskab... Hvad er der i vejen med vindueskarmen???

Sniffer  

Jeg fik ikke det indtryk at Martin kun ville dyrke karse, og hvis man absolut vil bruge vindueskarmen/pladen er man tvunget til at tage højde for temperaturen kontra lysmængden, hvis man ikke er så heldig at have en udestue. Jeg antager derfor at Martin har fravalgt vinduespladen som voksested når han gør opmærksom på det erhvervede GroLux rør.

Derfor gjorde jeg opmærksom på at spirede planter ikke behøver særlig meget varme, da det gælder om at give planterne tid til at udvikle et godt rodnet, og ikke ranglede og svage stængler.

Det gælder jo om at have planterne klar når forårsvarmen kommer og da det ikke er let at forudsige hvornår udplantningstidspunktet indtræffer, er det en fordel at kunne holde stængelvæksten nede ved hjælp af en lav temperatur. Planterne er også nemmere at akklimatisere når de ikke har stået varmt. Det vil være et spildt arbejde hvis planterne dør af et kuldechok.


Mvh. Christian

Annonce
Annonce
JN
JN
81 5800
Hej
Ja det man kan købe på "rygegrej" ser ellers ret proffesionelt ud, men der kan måske snart købes brugt udstyr på politiets auktioner ????
Nå men ellers bruger jeg et gammelt akvarie der står i drivhuset. Det er udstyret med en akvarievarmer der er termostatstyret, og så er der ca. 5 cm. vand i bunden.
Akvariet står på en flamingoplade af hensyn til elforbruget.
I akvariet har jeg så sat en stak plastikpotter omvendt og lagt et par glasplader over som såbakkerne så står på og der er selvfølgelig glas over akvariet.
på den måde er der god lysdækning og ellers suplerer jeg med en lampe(akvarielampe)
Jeg laver selv mine tomat og augurkeplanter med stort held og en masse stiklinger i den gamle "fiskebalje"
Hilsen Jørgen
martin1977dk
martin1977dk Trådstarter
30 4760
Er kanont med disse råd....flere flere flere.

Og tak for indlæggene allesammen!

Mvh.
Martin

<p>Rigtige mænd har pillefyr, og&#160;et STORT smil!</p>
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Glædelig jul & ansvarsfraskrivelse
    Over hækken (8 svar)
  2. Forbrug på opvarmning.
    Lav-Hus (3 svar)
  3. Min kone har puttet et sugerør i motoren.
    Lav-Bil (5 svar)
  4. Samsung Harddisk
    Lav-Computer (4 svar)
  5. Vailant vs Metro (Har jeg fået hvad jeg har betalt for)?
    Grøn energi og sparetips (16 svar)
  6. PC
    Lav-Computer (8 svar)
  7. Formering af amarylis, hvordan ?.
    Belægning, udsmykning og blomster (10 svar)
  8. Bålkurv. Hvor?
    Lav-Have (11 svar)
  9. Søger en træsejlbåd
    Lav-Båd (8 svar)
  10. Linse til en lazer
    Lav-Hobby (1 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her