Jeg har brugt en livline, og spurgt en ven:
Google 
|
Direkte APL-forbindelse |
|
Der er her tale om en fastopkoblet telelinie, der lejes hos teleselskaberne. Den er forbeholdt transmission af signaler mellem det centrale udstyr og kontrolcentralen. Telelinien vil således altid være i stand til at overføre de ønskede signaler. Mellem centraludstyret og kontrolcentralen er signalet krypteret.
Til sikring af særlige højrisikoområder kan kunden anmode det lokale politi om direkte modtagelse af signaler som supplement til transmission til kontrolcentral. |
Den stejle holdning hos Tele Danmark har ført til, at dataforeningen nu har måttet ty til et juridisk opgør med selskabet.
Tele Danmark afviser blankt
Chefjurist Gitte Forsberg fra Tele Danmark afviser sagen overfor JyllandsPosten: - Umiddelbart mener vi ikke, at der er noget juridisk grundlag for erstatningskravet. Men vi vil naturligvis nærlæse stævningen , når vi modtager den. Men i øvrigt kan vi i sagens natur ikke diskutere det her i medierne.
Torn i øjet
APL linier har siden det danske telemarkeds liberalisering været en torn i øjet på Tele Danmark. Linierne blev for år tilbage brugt som billig forbindelse af lokaltelefoner til et omstillingsanlæg, og inden for de seneste 10-15 år har man også benyttet disse linier til lokal datatrafik - typisk ved hjælp af base-band modemer. Den anvendelse er meget udbredt i dag, hvilket bekræftes af det beløb DDF har regnet sig frem til.
Anvendt som datalinie er en APL størrelsesordner billigere end et tilsvarende digitalt kredsløb, og derfor er de uhyre populære til den anvendelse. Så populære, at Tele Danmark nu forsøger at forhindre anvendelsen ved at opsætte filtre i linierne.
Tankevækkende sammenfald
Det kan naturligvis været et tilfælde, at sagen om 15 kHz filtrene dukker op samtidig med at Dansk Dataforening starter sagen om snyderi med regningerne, men det er tankevækkende, at Tele Danmark reagerer netop nu. Indtil april i år har teleselskabet ikke meldt om problemer på APL linier. Den 15. februar i år går DDF ind i sagen om APL overpriser, og den 7. april melder selskabet, at man nu forudser alvorlige støjproblemer på grund af en ligegyldig ændring af EUs terminaldirektiv. (Ligegyldig fordi EUs direktiv ikke fjerner kravet om typegodkendelse, men ændre på vilkårene for hvornår og hvordan udstyret godkendes).
Et gæt kunne være, at logikken set fra Tele Danmarks side ser således ud: Kan vi ikke tage den pris vi vil for APL linierne skal kunderne heller ikke have lov til at bruge dem i konkurrence imod vores dyre digitale kredsløb
Kunder raser over APL-filtre
21. september 2000: Tele Danmark vil begrænse frekvensområdet i alle nye APL-linier til 15 kHz. Det gør datatrafik på en APL-linie omtrent lige så hurtig som over et almindeligt telefonmodem. Tele Danmark forklarer filtrene med en teoretisk mulighed for støj på telenettet, men i virkeligheden skal forklaringen nok snarere findes i, at en fast forbindelse er for billig. Hadsten Kommune i Østjylland er en af dem, det nye tiltag kommer til at gå ud over. Her er IT-chefen på udkig efter en anden leverandør, men han kommer nok til at lede længe. Tele Danmark ejer nemlig de eneste kabler i kommunen.
Hadsten er en typisk mindre kommune mellem Århus og Randers. I det sidste år har kommunen haft fast forbindelse mellem kommunens server på rådhuset og f.eks. materialegården, skoletandklinikken, biblioteket og andre kommunale institutioner i byen. Hadsten Kommune har brug for en båndbredde på minimum 512 KBit/sek., for at kunne afvikle kommunens client/server-applikationer som f.eks. vagtplanlægning. Derfor investerede kommunen for et år siden i otte APL-linier. De har i det sidste år kørt upåklageligt med en båndbredde på over 2 MBit/sek. Pris: 513 kroner pr. kvartal pr. to-tråds APL.
Den slags trafik vil Tele Danmark nu sætte en stopper for. Der skal efter den 1. november installeres et filter på alle nye APL-linier, så frekvensen begrænses til 15 kHz - eller det samme som almindelig telefoni.
Over 20 gange dyrere
Til næste sommer skal Hadsten bibliotek flytte ind i nye lokaler på en anden adresse. Den nye adresse hører dog under samme central. I Tele Danmarks terminologi er sådan en flytning en ny linie, og derfor skal den også forsynes med filter. Dermed er Hadsten Kommune ude af stand til at fortsætte med en fast linie mellem rådhuset og biblioteket. Medmindre de køber en langt dyrere forbindelse af Tele Danmark.
Der foreligger ikke noget konkret tilbud fra Tele Danmark, men på selskabets hjemmeside kan man læse, at et 512 Kbit/sek. fast kredsløb mellem to punkter under samme central vil koste mindst 7.312 i kvartalet. Altså mere end 14 gange mere, end kommunen i dag betaler for deres APL. Hvis Hadsten Kommune vil forsætte med en båndbredde på 2 MBit/sek., så bliver Tele Danmarks pris 10.656 kroner i kvartalet for en "n x 64" digital forbindelse. Det er over 20 gange mere end i dag.
Læskur i stedet for vindmølle
IT-chef Henrik Brix fra Hadsten Kommune er ikke overraskende alt andet end begejstret over de nye vinde, der nu blæser fra Tele Danmark. Han undrer sig over, at selskabet ikke i stedet benytter sig af muligheden for at tjene på SDSL på APL:
- Et gammelt kinesisk ordsprog lyder: "Når forandringens vinde blæser, så bygger nogle læskure. Andre bygger vindmøller." Tele Danmark bygger læskure her. De burde i stedet forsøge at sælge det her produkt. Alle andre snakker om added value i dag, men ikke Tele Danmark, siger Henrik Brix til Netplan.
Det er småt med alternativer til APL for Hadsten kommune. ISDN har ikke båndbredde nok, og ADSL har endnu ikke gjort sit indtog i den østjydske kommune. Og selv hvis ADSL var tilgængeligt i Hadsten, så ville det ikke hjælpe alverden. ADSL er en internet-opkobling, og af sikkerhedshensyn kan kommunen ikke tillade sig "omvejen" omkring en Internet-udbyder. Eneste muligheder er Tele Danmarks "n x 64"-løsning eller en digital punkt til punkt-linie. Sidstnævnte kan ende med at blive alvorligt dyrt, hvis der er mere end 1.000 meter mellem de to punkter. Derfor overvejer Hadsten Kommune nu at etablere et kommunalt radiobaseret trådløst netværk i stedet.
På udkig efter andre udbydere
Henrik Brix er blevet så træt af Tele Danmark, at han nu er begyndt at se sig om efter et andet sted at købe kommunens teleydelser:
- Jeg har virkelig ikke lyst til at købe noget af Tele Danmark mere. Vi har kig på andre udbydere, men problemet er, at der ikke er andre her i Hadsten, siger Henrik Brix.
Det er især kommuner, der bliver ramt af Tele Danmarks nye tiltag. De har typisk flere afdelinger indenfor et lille geografisk område og ofte under samme telefoncentral. Og det kan netop kun betale sig, at bruge APL til faste datakredsløb, hvis det kan holdes indenfor samme central. Der er dog også andre, der er irriterede over filterkravet. Herlufsholm skole og gods på Sydsjælland vil gerne lave hjemmearbejdspladser til tre ansatte i IT-afdelingen. De har også brug for stor båndbredde, de bor alle tre under samme telefoncetral som Herlufsholm, og derfor var det oplagt at købe APL. Men sådan skulle det ikke være, fortæller IT- og økonomichef Steen Christensen:
- Vi bestilte tre fire-trådede APL-linier for 2-3 uger siden. I bestillingen betingede vi os, at de skulle leveres uden 15 kHz-filteret, men nu siger Tele Danmark, at de ikke kan levere før den 23. november, og så bliver det med filter, siger Steen Christensen til Netplan.
Den behandling har fået Herlufsholm til at melde sig ind i klubben af utilfredse Tele Danmark erhvervs-kunder, og også på Sydsjælland leder man nu efter en anden udbyder:
- Vi har afbestilt APL-linierne, og jeg har meddelt vores account-manager hos Tele Danmark, at et af de øverste punkter på min dagsorden er at finde en alternativ tele-leverandør.
Filtre kun nødvendige på støjende linier
Netplan har i et brev til Konkurrencestyrelsen gjort styrelsen opmærksom på, at der findes et alternativ til at sætte filtre på alle. Nemlig at man nøjes med at montere filter der, hvor APL-linierne giver andre tele-kunder problemer. Det forslag har Tele Danmark indtil videre valgt ikke at reagere på. Ved redaktionens slutning var det ikke muligt at få en kommentar fra Tele Danmarks produktschef for dataprodukter - Jens Bech Andersen
http://www.eksperten.dk/spm/7410?Esession=607fd99f27988139f2d2a0b57fa58ace
Uden at have gidet læse det hele igennen(der findes mere end det her) så er det noget med en datalinie, det virker som om det er godt 10 år gammelt, så det er nok ikke tidssvarende mere
Venlig hilsen
Klaus