Herligt og overraskende at en så ung mand tager et sådant prekært emne op
Jeg er så gammel, så jeg har børnebørn, og selv om jeg er blevet en smule mere opgivende med alderen, så har jeg stadig meget svært ved at klare børn, der sviner og roder ved bordet med mad og drikke, samt idelig afbryder samtale.
Men jeg holder i hvert fald slet ikke mund, og griber meget gerne og ofte ind, når det går for vidt. Konen og jeg er helt enige om, hvad vi vil tolerere i vort hjem, og i grunden er vor datter ikke særlig uenig, men har en langt mere eftergivende holdning over for børnene.
Ikke alene er det et forfærdeligt svineri at være vidne til, men vi voksne får stort set ikke talt sammen overhovedet, idet de kære små til stadighed og uafladeligt afbryder enhver form for samtale.
Når jeg så har tilbragt et par timer med uappetitligt svineri ved bordet og evindeligt skænden og forsøg på talen fornuft til de kære små, utallige forgæves forsøg på at etablere en samtale voksne indbyrdes og blodtrykket er steget til urimelige højder, ja så er vort hus heldigvis så stort at jeg kan liste ud til f.eks. computeren, eller over i værkstedet.
Jeg ved så også, at jeg vil nu vil blive beskyldt for at være afstumpet, sær, sygelig og det der er værre, men forklar mig så lige, hvad der er så inderligt godt ved det scenarie, som jeg beskriver her!!
Af en eller anden sær grund, render vi til stadighed ind i folk, som medbringer disse uopdragne størrelser
Om ikke andet medbringes der os aldeles uvedkommende børnebørn (eller uvorne køtere!) Æv
Det er utroligt sjældent at vi har en sammenkomst, hvor vi kan sidde og råhygge uden disse terrorister til at ødelægge al stemning og ro.
Heldigvis sker disse børnesammenkomster hos os, idet jeg i almindelighed finder på alle mulige undskyldninger for ikke at besøge disse på deres bopæl, så jeg kan fordufte. Er jeg på fremmed territorie er jeg virkelig ilde stedt!!