1. Forum
  2. Hobby & Fritidssysler
  3. Lav-Hobby

Hvor langt nede i jorden bevæger sten sig "opad"

Hej, jeg har gået og tænkt på hvor langt nede i jorden bevæger sten sig "opad"
Jeg ved at når det er frost vejre, så bevæger stenene, så langt forsten kan nå ned, men hvad med de sten der ikke for frost, bevæger de sig?
Jeg mener det må være ret aktuelt, hvis man skal lave en dam, og vide om sten nede i jordren, en dag vil komme op og sig hej, til ens folie.
Eks, hvis man laver en dam på 2 m i dybten, og ikke ligger fibertex, hvis stenene så bevæger sig selv nede ved 2 m, så vil der måske ikke gå andet ind et par år, hvor stenene har arbejdet sig op til folien, og så laver hul, og selv med gummifolie, tror jeg ikke med 2 meters tryk, at gummifolien kan stå imod en skarp sten, eller hvad mener i?

Bevæger sten sig længre nede, ind hvor frosten kan nå?

Og hvor langt nede i jordren bevæger de sig op? eks, hvis de kun bevæger sig den første 1 meter, så kunne man jo bare lave dammen over en meter, og derved undgå at stenene, gå på bunden.

Og hensyn til røder fra træer, og andre planter som har kraftige rødder, kan rødder lave hul i pvc, og gummifolie?

Hvis de kan, hvordan fungere denne processe så?

 

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Skal du lægge fiberdug/folie bør du først dække/jævne af med et lag grus eller sand, da selv en mindre sten med en skarp kant kan beskadige folien når der kommer vægt ovenpå.

Vedrørende vandring af sten må man tage udgangspunkt i, at alt det du har betalt tyngdekraftafgift for på din grund er påvirket af denne.


Så i udgangspunktet bevæger genstande sig kun modsat tyngdekraften hvis en større kraft påvirker dem. Frostudvidelse er en af dem. Forskydninger i jordlagene er et andet. Hvis du graver et hul i jorden ændrer du på spændingen og der kan derfor i en periode ske forskydninger, som blandt andet medfører at sten flytter sig. Et eksempel på forskydning ved spændingsændring er Danmark, der jo er vokset adskillige meter efter istiden, hvor trykket på overfladen faldt da isen smeltede.

Du skal nok ikke forvente helt samme dramatiske effekt hvis du graver et par meter jord af, men kræfterne er de samme, så når du er nede i frostfri, så øger du faktisk mulighederne for bevægelse på grund af spændingsændring jo dybere du graver. Dertil kommer at vandudsivning - især hvis du kommer ned i nærheden af grundvand - kan medføre vandring af sten. Sidstnævnte er nok det der hurtigst vil kunne flytte stenmateriale med mindre du befinder sig i et jordskælvs- eller vulkansk område, men det er 8587 vist ikke generelt kendt for at være.


Tjoh måske hvis vandets massefylde er den samme som det materiale man har fjernet. Men det ændrer ikke på at indsivning fra vandførende lag og udsivning fra hullet fortsat vil være en meget væsentlig faktor i forhold til bevægelse af stenmateriale.
Det med vandring af sten, kan du forklare hvordan den processes fungre?
Og tak for de svar du har givet mig indtil nu :)

 

Jeg ved ikke om jeg kan tilføje så meget idet jeg går ud fra du er med på bevægelser p.g.a. frost og vandstrøm.

Bevægelser som følge af spændingsændring kan være i forhold til en stor ændring eller mange gentagne små.

Den store har jeg tidligere nævnt, hvor vægt fjernes. Den lille gentagne er eksempelvis pløjning. Prøv at kontakte en landmand. Han vil kunne fortælle dig, at pløjning i sig selv medvirker til, at sten "trækkes" op mod overflader idet den gentagne spændingsændring som pløjningen medfører giver den opadgående trykvirkning.

Du kan lave et "køkkenvaskforsøg" til at illustrere det.
Til den store spændingsændring stiller du en ølkasse halvt på en ti cm skummadras og halvt på en 5 cm skummadras. Kassen trykker begge madrasser nogenlunde lige meget sammen, men når du flytter kassen vil den en madras hæve sig dobbelt så meget som den anden. Havde det være jordbunde ville der særligt i brudzonen mellem de forskellige undergrundstyper følge stenmateriale med op.

Til den lille spændingsændring kan du fylde et glas med vand og afbalancerer en lille kugle, som kan holde sig flydende et par mm under overfladen. Stik forsigtigt en tændstik med opvaskemiddel på ned til vandoverfladen og se kuglens bevægelse, når overfladespændigen brydes. Kuglen bevæger sig opad først og derefter retur, da den ligger i vand. Var det et mere fast materiale vil kuglen ikke synke igen. Til gengæld vil hullet under kuglen lukke sig p.g.a. nedsivende vand og aflejringer. På et tidspunkt vil frosten naturligvis også hjælpe. Årsagen til at der er plads under stenene til at vand kan samles skyldes jo netop, at den forudgående opadgående bevægelse har skabt rum til vandet.

Hvis det du efterlyser er konkrete bevægelseshastigheder på stenene i forhold til stenes massefylde og rumfang kontra jordbundsbeskaffenhed osv. må en anden hjælpe, eksempelvis geologisk institut.
Tak for svaret, kan bedre forstå det nu.:)

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis