Jeg læste godt den tråd, du refererer til, og var også lidt overrasket over "modpartens" udbrud. Normalt anvender denne bruger ikke så grove udtryk, og er normalt god for læseværdige råd og vejledninger.
Jeg er da også selv blevet "bidt af" af denne bruger, uden at jeg af den grund er blevet bitter.
Der er vel altid forskellige opfattelses af, hvad der er det optimale at gøre eller anvende, uden at det skal føre til skænderier.
Når jeg selv kommer med bud på løsninger, prøver jeg at udforme svaret, så det fremgår, at sådan ville jeg gøre, eller har gjort med det og det resultat.
Der er ikke ret mange, om nogen overhovedet, der sidder inde med det endegyldige og eneste svar på ret mange spørgsmål, og det bør vi alle respektere i nogen grad.
Men ellers synes jeg nok, at tonen her på dette forum er langt mere fordragelig, faktisk til det venskabelige grænsende, end på andre sammenlignelige fora.
Jeg sætter meget pris på de humoristiske og maleriske indlæg, der heldigvis forekommer jævnligt.