Hjælp til carport/skur/brændeskjul - isolering af gulv

Jeg bor i Sverige, og er ved at planlægge opførelsen af en ret omfattende carport. Det er ret øde område, så der skulle ikke være de store problemer med byggetilladelse, idet alle grunde i området er ca 3000 m2 store, og der ikke forligger nogen lokalplan for div byggeriers udseende. Her er en skønsom blandig af murstensgarager, blikskure, træhuse i alle regnbuens farver.

Planen er at lave en carport der er ca 6x15 m2, hvor de første 6 meter i bredden skal være til 2 biler, de næste 6 meter et isoleret skur og de sidste 3 meter brændeskjul.

Selve konstruktionen af carporten er ikke et problem. Den bliver lavet i træ med forskalningsbrædder på 3 sider og sat på 70 cm sokkelsten.
Der er dog et problem. Jorden er så fyldt med sten, at chancen for at stikke en spade mere end 10 cm ned i jorden er mindre end at vinde i lotto. Bare det at grave 10 sokkelsten ned til min terasse tog 3 dage med pælebor, sprængmørtel, 10 tons trækspil, firhjulstrukne biler og diamantskær på vinkelsliber. Vi taler sten med diameterstørrelser op til omkring 1½ meter lige under overfladen. Rammer man sådan en så borer man selvfølgelig bare et hul i den den, sætter sit jern i hullet og støber.

Men at fjerne 30 cm jord fra overfladen, for at kunne lægge stabil/fliser/ral er simpelthen et fuldstændigt uoverskueligt prospekt. Selv naboens John Deere traktor gav op.

Første spøgsmål går derfor på om det overhovedet er nødvendigt med et underlag. Bilerne synker ikke i, og jeg er ligeglad med at overfladen er ren jord.

Når jeg nu ikke kan fjerne jord, så kan jeg heller ikke støbe gulv til det isolerede skur. Hvordan bærer jeg mig så lettest ad med at isolere gulvet? Hvilken plade skal jeg bruge ned mod jordsiden, hvis jeg laver et hævet gulv, og vælger at isolere under gulbrædderne medmineraluld (altså monterer hævede spær med 60 cm mellemrum, hvor der så skal være en plade under spærene til at holde på vindpap, dampspærrer og isolering)? Ville en løsning være at stampe jorden inden i skuret, lægge flamingo og så lidt stabil og afrettersand derpå, og så lægge fliser derinde?

Jeg er lidt på herrens mark med isoleringen af det gulv, for jeg vil have et skur jeg lam holde frostfrit med elvarme, da jeg mangler et sted jeg kan svejse og støve med div. save uden at være afhængig af årstiden og vejret.

HJÆÆÆÆLP - er der nogen links, videoer eller byggetekniske råd i kan give, så er jeg meget taknemmlig.


 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Jeg kan se at du ikke har fået svar på denne tråd, men jeg tillader mig at skrive til dig - ikke med svar, men med et spørgsmål
Lykkedes det?
Vi skal bygge skur i baghave på 35 kvm. Det skal være isoleret, da det skal bruges til atelier året rundt. Vi vil opsætte varmepumpe eller andet der kan varme det op .
Vi vil bygge i træ, ensidig hældning på tag.
Nu er udfordringen fundamentet.
Vi har fået tilbud på støbt fundament inkl udgravning, jordkørsel, isolering mm til en pris på 85.000 kr! Og tænker det er dyrt.
Vores overvejelse er nu: kan man bygge et skur på punktfundamenter, isolere gulvet, og så have en slags "krybekælder" under skuret - dvs den højde fra jord til undersiden af skuret vil blive dækket af med noget (fliser, lecablokke) hvori der er sat ventilations riste..
Er det helt tosset?

Jeg tænkte at du måske have nogle gode svar, hvis du byggede dit skur


Gode råd, erfaringer efterlyses.
Vh Birgitte.

Venlig hilsen Birgitte
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis