Store fliser og fald

Hejsa

Jeg er ved at lave badeværelse og stødt på en "lille" udfordring. Vi har valgt nogle relative store fliser, 30x60 cm, og et unidrain afløb, der skal monteres ved væggen.

Spørgsmålet er så hvordan man mest hensigtsmæssigt laver faldet, så man samtidig undgår en alt for mærkelig kant, der hvor bruserområdet er.

Jeg har vedhæftet et billede, så man (nogenlunde) kan se hvordan badeværelset skal indrettes. Jeg håber det er til at forstå.

mvh
Jørgen

8 svar
Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej

Nu melder historien ikke noget om der er lagt beton på nuværende tidspunkt, men er dette ikke tilfældet, ville jeg enten forsænke gulvet i brusenichen eller lave en opkant da vandet så har en chance for at blive holdt inde i nichen.

Gulvet skal under alle omstændigheder have et fald på min1 cm pr m i brusenichen og gerne 2 cm (Unidrain har dog haft nogle selvkomponerede regler med kun 0,5 cm pr m).

Uanset hvad du gør skal der være en skæring/fuge der hvor faldet begynder.

Hej Orla

jeg har ikke støbt endnu og har også overvejet løsningen med at forsænke gulvet. Men som du selv nævner, bliver der en skræring hvor faldet begynder, og det ville jeg helst undgå.

Kunne man forestille sig at lave faldet helt fra den modsatte side af brusenichen? Så får man godt en kant hele vejen i forlængelse af glasvæggen. Er der nogen der ved om det er pænt/hensigtsmæssigt?

mvh
Jørgen

Jeg ser to muligheder, begge lige til at gå til.

1.
Læg fliserne på den anden led. Så vil "knækket" hvor faldet begynder komme naturligt i den gennemgående fuge 90cm fra væggen. Din glasafdækning lader du stå på den plane del af gulvet.

eller

2.
Lad fliserne ligge, men drej brusekabinen så åbningen vender mod døren... - med samme resultat som pkt.1

Jeg lavede min brusekabine ligesom du planlægger, dog med den forskel at glaspladen er 120cm og ikke 90cm. Derved behøver du så hverken dør eller forhæng - hvis dit bruserhoved ikke sidder alt for yderligt.

Se billede her

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Hej Buch

tak for forslagene. Det gav lidt at tænke over. Flisernes retning står dog ikke til at ændre, da vi vil have at de ligger i samme retning i hele kælderetagen.

Yderligere vil vi gerne have fliser (mosaik) fra glasvæggen, og på hele bagvæggen. Derfor er det desværre ikke hensigtsmæssigt at dreje brusekabinen, selvom det ellers var en god ide.

Jeg tror dog vi ender med at lave en skæring hvor faldet starter, og markerer denne kant med noget "andet", måske et stålkant hvis kan få sådan noget?

mvh
Jørgen

Først og fremmest. Kig lige på placeringen af dit toilet. For hvis du "kun" har 220 cm i bredden, og bruger 90 på glasskærmen, og yderligere 70-80 på et toilet, så er der kun 30-40 cm tilbage til at gå ind i kabinen. Det er altså ikke meget. Så hvis du flytter toiletet til den anden væg, eller tættere på håndvasken, så tror jeg du vil blive mere tilfreds i længden, især hvis det er dit primære badeværelse.

Herudover, så kan du sagtens lave kanten helevejen fra den sydlige til den nordlige væg. Du bør dog tænke over HVORDAN den skal laves, da du vil få en del ømme tæer hvis det bare er en 90 graders hård/skarp kant i et par cm højde. Men hvis du eks. laver en skydedør i hele længden af rummet, så vil kanten se helt naturlig ud da du alligevel skal have en skinne at køre døren på.
Annonce
det er fuldstændig samme "koncept" som mit badeværelse med mosaik og alt jeg tager lige nogle billeder af min løsning imorgen så du kan se hvad jeg har gjort.
Skrevet af pimp den 06-11-2008 22:31
det er fuldstændig samme "koncept" som mit badeværelse med mosaik og alt jeg tager lige nogle billeder af min løsning imorgen så du kan se hvad jeg har gjort.

Det ser jeg frem til. Det er altid rart med lidt inspiration.

mvh
Jørgen

Hejsa

Jeg ville lave det med opkant, 0,5 cm fald pr. meter. Og iøvrigt lade bruseren pege væk fra indgangen.

Husk iøvrigt ved glasbyggesten og glasmosaico at give dem en nanocover, ellers kommer i med stor sansynlighed til at "døje" med dem.

Hilsen

Michael

Michael Stralner Salesmanager Flise Frank ApS Støvring www.Flisefrank.dk

Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis