Kobling slidt på Mondeo?

Hej
Ny på mand på forummet med en trofast (indtil videre) Ford Mondeo 1,8 fra 1997 med små 210.000 på tælleren.

Efter at have læst lidt på dette fine forum, kan jeg se at der er tidligere indlæg der matcher mit problem ganske godt.

Jeg kan vel desværre roligt regne med at min kobling er ved at være moden til en udskiftning når omdrejninger stiger med en noget forsinket accelration?

Der er ingen problemer med gearskift, og hvis jeg laver en økonomisk accelration.

Men kan man overhovedet justere sig ud af problemet, eller er der kun en udskiftning som løsning?

Så vidt jeg ved(og nu kommer min manglende viden indenfor det tekniske aspekt omkring biler til overfladen) er det en hydralisk kobling.

Hvad kan der ske ved at køre i bilen inden der bliver tid på værkstedet?

Nogen der måske endda ved hvad en udskiftning på værksted beløber sig til?

På forhånd tak


<p>Mvh Henrik</p>
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kunne i hvert fald ikke justere mig ud af et lignende problem på min daværende 1,7 diesel.
Koblingen blev skiftet ifm anden rep, så jeg kan ikke sige noget om prisen, ud over stumperne som du kan finde hos Thansen.
Det der er rigtig dyrt er udrykkersystemet, idet det kun fås som originalt så vidt jeg ved.
Det var nok lidt overdrevent i mit tilfælde at skifte dette, men det blev det altså.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hejsa
Det lyder ganske rigtig som en slidt kobling. Jeg ved ikke om den har hydraulisk kobling, men hvis den har hydrauisk er der intet du kan justere.
Hvis den er med kabel trukket kan du kontrolere at koblingskablet ikke er belastet når du ikke rører kobling. Der skulle kablet gerne være uden belasting.
For at skifte din kobling skal gearkassen pilles af. Det lyder slemt, men det går faktisk rimelig hurtigt. En mekanikker der ved hvad han laver burde kunne pille den af på halvanden time, såfremt der ikke er noget specielt kringlet ved en mondeo gearkasse. Uden at kunne love dig noget vil jeg mene det som max burde tage 4 timer i arbejdsløn igen såfremt der ikke knækker en bolt eller går noget andet galt.

Hvis vi antager at det er en slift kobling sker der ikke noget ved at køre til værkstedet har tid. Du skal bare undlade at fremprovokere det.

Jeg ville ikke selv være bange for at køre med det

Hej Kasperkk.

Det med de tider du anfører ang. skift af kobling, er det noget du ved eller gætter på?

Hvis det er fakta du henviser til, vil jeg da ikke et sekund overveje at skifte kobling på min nuværende Mondeo selv.


Med venlig hilsen
ktm

 

Hej gutter

Har lige hørt 2 værksteder, og skift af kobling beløber sig til et sted mellem 5200 og 6000.
Nu ved jeg ikke nøjagtigt hvad koblingen står i men THansen har til 800,- så mon ikke værkstederne har den til lidt mere.
Mit umiddelbare gæt er ud fra prisen nok nærmere 6-8 timer, men det er kun et "ukvalificeret" gæt.

Nu afventer jeg lige svar fra én som kender én ;-)

<p>Mvh Henrik</p>
Hej Baune.
Et kvalitets koblingskit koster ca. 1800 (Sachs) og monteringen ca. 7 timer.
Og vær forberedt på at svinghjulet skal afdrejes når koblingen har gledet.
Der bliver dybe furer lavet af nitterne i navet.
Og måske en ny pakdåse bag svinghjulet.
Mvh autoole
Annonce
Hej Autoole.
Jeg har rodet meget med biler, men aldrig noget særligt med forhjulstrækkere.
Jeg har med undren kigget op under min Mondeo og spekuleret på, hvordan i H.... man får gearkassen af for at skifte kobling.
Gider du skitsere, hvordan man får den ned, uden at hele hjælperammen skal med ned eller motoren op osv.?
På et tidspunkt kommer jeg jo nok også til den dag, hvor koblingen skal skiftes.
Det koblingssæt du nævner, Sachs, indeholder det også den underlige hydrauliske udrykkerdel?

Med venlig hilsen
ktm

 

det kan jeg.
Du skal havde venstre forhjul af og skærmkassen og så skal styrestang og det hele afmonteres og motor sænkes, dernæst afmonterer du gesrkasse og trækker den ud, vil tro at det tager 2-3 timer med at få den skiftet og så skal det samles, så ca 5-6 timer af 600 kr pr time og så reservedele, mange værksteder vil ikke røre det med en ildtang, hvis du kommer med thansen dele, de vil selv bestille hjem, så pris for det hele omkring de 5000 kr, nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men mange små værksteder er til at tale med, så du kan få det lavet uden regning og derved kan du få det ned på ca 3-4000 kr.
Hej ktm m.fl
Jeg kan godt forstå du siger hvordan h..... for det er ikke så lige til som renault ejer nævner, og den hydr. cylinder/udrykkerleje er med i prisen, det er den der gør det hele lidt dyrere.
Menæææææ. Af med forhjulene, aftap gearolie, adskild spindlerne så akslerne kommer fri, og kan trækkes ud af geark. afmonter koblingskabel, polsko på batteri, og div. ledninger og starter, og husk koden til radioen står normalt i bunden af askebægeret, løsn alle bolte der skruer motor og gear sammen og så kommer kunststykket at få kassen lirket nedenud.
kontroller for oliespild i koblingshuset, evt. en ny krumtappakdåse, og skal svinghjulet afdrejes ???
ny kobling m.m. monteres, og den ganze molevitten samles i modsat række.
Selvjusteringen sidder i toppen af pedalen, og der vippes en lille pal fri for at udløse denne.
Det var jo ikke så galt vel ??? der kræves bare en lift, en gearkasseløfter, samt en del værktøj.
Mvh autoole

Hej Ktm
Det er ikke noget jeg ved speciel meget om på ford, men jeg kan fortælle dig, at jeg som ikke specielt rutineret perlegrusmekker kan pille min egen gearkasse på golfen af på omkring 1½ time og samle igen osv på under 3 timer sammenlagt. Jeg har ikke specielt meget rutine i det og skal tænke over det. Derfor troede jeg at et værksted burde kunne gøre det hurtigere da de trodsalt kan få den på lift osv. Jeg ligger jo bare i garagen og den er altså tung at bakse med sådan en gearkasse. Jeg har rimelig erfaring på golfen. Skiftede gearkasse, men huggeren leverede en anden defekt så jeg har skiftet 2 gange på 14 dage :-(
Kasper, den med at gøre det anden gang, hvor det tager 1/3 tid kender jeg desværre alt for godt, når man skal prøve at fedte med noget brugt, defekt lort, i stedet for at lave det rigtigt første gang. Jeg er fiks og færdig med "gode brugte" ting, der er dårligere end det jeg piller af! Måske har det også lidt at sige, at man blive så edderspændt rasende, at man arbejder så blodet står ud under neglene!! :)

Og Autoole, jeg tager selvfølgelig dine ord for pålydende, men jeg synes ikke det ser ud til at der er megen plads til at få lirket kassen ned, men det skal altså kunne lade sig gøre. Jeg har lift, og gearkasseløfter og urimeligt meget værktøj, dog mest i tommer til Jaguar og Land Rover :)
Den med selvjusteringen, hvis det er med kabel, ser jeg meget frem til! :(, men jeg håber på at koblingsproblemet ikke kommer.
Godt at vide fiffet med koden under askebægeret!

Tak for Jeres gode medleven i mine fremtidsproblemer!! :)

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis