1. Forum
  2. Hobby & Fritidssysler
  3. Lav-Hobby

Gammel hund... hvor længe...

Ja, vi er i skrivehumør denne weekend - har endelig tid og energi til det.

Vi har to hunde (én fra hver vores fortid). Den ene er 11 år, blanding af retriever, collie og schäfer, den anden er 7 år, blanding af lab, collie og schäfer.

Da vi mødte hinanden for 5 år siden, var ingen af dem kastererede, det var vores største bekmring, om de kunne sammen, når nu de to 'alfaer' skulle til at omgås. Vi lod dem afgøre slagsmålet én gang for alle på en stor græsmark, mens vi vendte ryggen til. Den gamle vandt, og han har været 'delta' siden (den store har så været et par trin under i rangordenen, altså ca. 30 cm under toiletbørsten)

De har været 'pot og pande' siden første slagsmål, elsker hinanden, og har kun måttet skilles ad et par enkelte gange, hvor bølgerne gik lidt højt. Ellers er der fred og fordragelighed.

Nu er den gamle imidlertid ved at være så aldersplaget, at han kun sjældent (f.eks. når der fyres fyrværkeri af) kommer op på 2. sal, hvor vi sover. Den yngre kommer ind imellem op, men sover også gerne i stueetagen sammen med den gamle.

Også på andre områder er der flere og flere tegn på, at Albert, som den gamle hedder, er ved at opgive førerpositionen, bl.a. ved fodringstid, hvor Balto (den yngre) får lov til at mænge sig i hans madskål, hvis vi ikke griber ind.

Vi går i seriøse overvejelser om at aflive Albert, mens han stadig har sin værdighed - specielt med den kommende fyrværkerisæson i tankerne, hvor han absolut ikke vil trives, og vil skulle kæmpe en brav kamp for at komme op til os hver nat, men også for at han ikke skal opleve at blive helt detroniseret af Balto.

På den anden side er han jo stadig en glad og livlig hund, som kan få et par gode år som pensionist, hvis han kan finde sig i, ikke længere at styre 'underflokken'.

Vi er lidt i vildrede - ingen af os har haft flere hunde samtidig, og vi er ikke hundepsykologer. Så vi efterlyser lidt input fra folk med erfaring i den slags.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det bliver meget svært for den efterladte hund, når dens ven forsvinder. Jeg husker da vi måtte aflive en hjertesyg Dobermann, det var et stort savn for de andre dyr, som det tog længe for dem at komme over.
Vi talte om at det måske havde været bedre at aflive den anden hund også. At tiden læger alle sår gjalt ikke her, den blev aldrig den samme igen, savnet var for stort. Vores kat havde det på samme måde.
Dilemma er hvad det er.
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Det er også helt naturligt for en aldrende førerhund at den på et eller andet tidspunkt ikke længere er førerhunden. Så så længe den ikke har fysiske skavanker der gør det bedre for hunden at blive aflivet, så vil jeg nok også mene at af hensyn til bla. den anden hund vil det være en dårlig ide at aflive den for så lidt.
Mht. fyrværkeri sæsonen, så syntes jeg ikke det er så slemt igen udenfor centrum. Men hvis hunden har et meget stort problem, så kan man jo vælge at give den lidt beroligende sammen med aftensmaden, alternativt, så kan du jo vælge at sove på sofaen i december måned for at holde hunden med selskab. Men hvis hunden ellers er ved godt helbred, så kan du risikere at skulle gøre det i mange år, for det er slet ikke unormalt at de store "gadekryds" bliver mellem 15 og 20 år.
Dette er dog altsammen 2. hånds information jeg har fået fra naboen der render rundt og redder udsatte hunde regelmæssigt, men jeg stoler på at hun ikke har prakket mig en historie på ærmet.
Twist:

Desværre er det meste af december og den første halvdel af januar et helvede med Albert. Hører han et heksehyl på ½ kilometers afstand, vil han bare hjem, når vi er ude. Og der skal rigtig meget til at slå ham ned - da han blev 'afbollet' for et par år siden (fordi han var ved at æde hegnet ind til naboens gravhund), var jeg lige forbi operationsstuen det sidste kvarter, og da han hørte mig hviske til dyrlægen "hvordan går det", begyndte halen at logre og bagkroppen forsøgte at komme ud af fikseringen.

Vi har prøvet beroligende midler som Prometazin, det eneste resultat var en hamrende bange hund, som ikke anede, hvad den gjorde, det gjorde bare situationen værre. Og vi kan jo ikke bedøve ham 1½ måned.

Men det er der jo ikke noget nyt i, det er samme cirkus hvert år Og det med at sove på sofaen, det virker naturligvis lidt, men er kun en nødløsning - vi vil jo også gerne have et liv ved siden af.

Lynæs & Twist:

Ja, de er rigtig gode venner, og det er svært at se den ene uden den anden. Men på ét eller andet tidspunkt kommer adskillelsen jo alligevel, og til den tid må vi forsøge at få den tilbageblevne aktiveret så han ikke ser fraværet af den enden som det store problem. Det bliver ikke nemt, men vi vil heller ikke beholde Albert bare fordi han skal være 'legetøj' for Balto.

Det lyder måske lidt som om vi allerede har aflivet Albert mentalt. Det er nu langtfra tilfældet, allerhelst ville vi beholde begge til vores egen undergang, men det ved vi jo godt, ikke kan lade sig gøre

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

så længe han har det godt i hverdagen ville jeg ikke gå hen og aflive ham. det med fyrværkeri gælder jo ikke kun fordi han er gammel vi har en ung hund der er ligeså bange det er jo bare en tid på året vi må igennem hver år.

der er altid solskin bag skyerne

En hund mærker straks, om dens mennesker bli'r nervøse ved nytårsskyderi, og reagerer på den fare, den tror der er. Så kunsten er at være ligeglad med skyderiet, ikke bare lade som om, det kan hunden godt skelne imellem. Så vi fortsætter, som om der ikke sker noget særligt. Vi har ingen problemer med 1 hund og 2 katte.
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
hejsa Fru her
Kære Lynæs. tro min jeg har haft den gamle i 10 år nu og jeg har aldrig være bange for fyrværkeri

Men jeg ved ikke havde der er ster det først år af hans liv desværre.

Men efter der tro jeg. Det blive han få par år mere

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Jeg mener ikke at man er bange for fyrværkeriet, men bange for at hunden bli'r bange.
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
vi må bare prøve at lade som der er som altid

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Tjah hvad med en snaps i aftensmaden, min Tiggie der ikke er så stor får en halv snaps, så har hun det vældig sjovt et par timer hvorefter hun sover fra det hele, hun bliver dog rimelig fornærmet når jeg ikke kan lade være med at grine af hendes ret sjove gangart efter en halv snaps.
Har haft stor hund i mange år (rottweiler) - jeg holder mig 100% til Håndværkerenens forslag.
Og, lad endelig hunden leve så længe det er forsvarligt. Husk hvad du gør nu, skal du tænke på resten af dit liv... Gør endelig ikke noget du senere synes arrrgh, var det mon nu rigtigt.
Jo jeg holder meget af dyr. De har jo også et hjerte der banker.

Roder med det der er sjovt, rodet får dog lov at ligge i fred.
Mvh  Solesen.  

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis